DU ved, hvad klokken har slået, når du hører ordene ”KLAR, PARAT, BAG!” Violinmusikken sætter i gang, og du ser, hvordan æg og sukker bliver til en let og luftig masse, som elegant glider ned i en form og ind i den varme ovn. Kort tid efter går ovnen op, og musikken akkompagnerer de mange forventninger i rummet. De sidste anstrengelser. Den sidste finish. De sommersøde hindbær placeres forsigtigt på toppen. Et sidste hvidt sukkerdrys danser ned over de røde bær. Og så er det nu. Bedømmelsens time er kommet.

Hvis du har været lærer i mange år, så har du allerede stor bageerfaring. Du ved, at den her tid på året er helt speciel. Du kender lugten i bageriet. Du ved, at bagedysten er et tilbagevendende fænomen, som giver dine elever lige dele mel på næsen og sved på panden. Er lugten ny for dig som lærer, så frygt ej – hjælpen er på vej.

Uanset, om du er ny i kagebagningens kunst eller en bageekspert ligesom Mette Blomsterberg, så er dette en artikel til dig, der vil hjælpe dine elever med at blive klar til sommerens prøver. Artiklen er ikke målrettet bestemte fag, men taler til alle (kage)former for prøver.

Lad os gå til makronerne!

Bageprojekter og eksamensprojekter har det til fælles, at de begge kræver øvelse. Hvis du er lærer, så lader du dig ikke skræmme væk af, at tingene kan gå i kage, men for elever, der skal til prøve for første gang, så er det en anden sag. For at motivere mine elever til at gå til makronerne, så fortæller jeg dem om Den Store Bagedyst. De fleste af mine elever kender det populære tv-program, som har kørt på DR i mere end 10 sæsoner. Jeg giver dem eksempler på, hvordan vi hele året har øvet at piske æggehviderne stive eller lave en god kagebund, når vi har analyseret tekster eller lavet mundtlige præsentationer. Jeg fortæller dem, at ligesom bagedystdeltagerne har vores mål været at nå frem til den store finale. En eksamen, der viser, hvad de har lært i løbet af året.

Når det hele går i kage

I alle sæsoner af Den Store Bagedyst har vi set deltagere bryde grædende sammen, fordi en mousse ikke har sat sig eller en kagebund knækkede i sidste øjeblik. Når det sker for mine elever, så finder jeg min indre Timm Vladimir frem og motiverer mine elever til at genfinde modet. Nogle gange er der brug for et kram, andre gange et godt råd eller en opløftet kommentar, der viser, at jeg tror på dem. Jeg støtter mine elever så meget som muligt uden, at det bliver mig, der pisker fløden eller smelter sukkeret på panden.

Vores forventninger til vores elever er vigtige for, at de lykkes. Tror jeg ikke på, at min elev klarer den mundtlige prøve i eksempelvis dansk, så påvirker det elevens mulighed for succes negativt. Ifølge John Hattie er lærerens forventninger til en elev af afgørende betydning. Med en effektstørrelse på 1,29 ligger lærerens forventninger på en tredjeplads på Hatties liste over 252 faktorer, som påvirker elevers læringsresultater. Læs mere her: https://tnelighthouse.dk/taenk-hvis-du-faktisk-afgor-dine-elevers-fremtid/

Det frygtede, franske kagetårn

For elever, der er fagligt udfordret i mit fag, så fortæller jeg dem, at de ikke skal kaste sig ud i hverken mousser eller tempereret chokolade. Det handler nemlig ikke om, at alle elever skal ende med at kunne lave det franske kagetårn Croquembouche. Hvad er der i vejen med en klassisk chokoladekage eller en god, solid sandkage for den sags skyld? Det betyder, at jeg tilpasser mine forventninger til hver enkelt elev. Jeg hjælper eleven med at overskue projektet og sikrer mig, at målet er klart for eleven. Når eleven ved, hvordan kagen skal skæres, er det lettere at sikre det gode (bage)flow.

En dårlig dag i bagedysten

”Hvis man har haft en dårlig dag i bagedysten, så er man nødt til at rejse sig op igen og kæmpe videre”. Citatet kommer fra bagedystdeltager Laura Aagaard Nielsen, der nåede helt til finalen i den seneste sæson af bagedysten. Hendes udtalelse er et eksempel på et stærk mindset, som jeg ville ønske, at alle elever ville adoptere.

Har du nogensinde skullet berolige en elev, der har mistet troen på egne evner kort før en prøve? Måske har eleven en forestilling om, at JORDEN GÅR UNDER, hvis prøven i fx matematik i morgen går dårligt. I et sådant tilfælde har jeg erfaring med, at det virker at vende tilbage til analogien med bagedysten.

Laura og de andre deltagere, der når til finalen, har lagt mange timers arbejde i at nå dertil. Der er kager og teknikker, som de har kunnet forberede hjemmefra, og så er der altid ”Den hemmelige udfordring”, som er ukendt for deltagerne. På samme måde sidder mine elever til en mundtlig prøve fx i tysk, hvor de har kunnet forberede, hvad de vil sige i den første halvdel af eksaminationen, mens den sidste halvdel fungerer som ”Den hemmelige udfordring”, hvor jeg stiller spørgsmål, som eleven ikke på forhånd har kunnet forberede et svar på.

Hvad sker der, hvis en kage bliver tabt på gulvet få sekunder før, den skal serveres for dommerne? For deltagerne er det givetvis det værst tænkelige scenarie. Lad os forestille os, at det skete for Laura i finalen. Jeg taler med eleverne om, hvad det betyder for Lauras liv. Bliver hun et dårligere menneske af at tabe kagen og ikke vinde finalen? Mister hun sine venner? Sin kæreste? Sin familie? Sit arbejde?

”Nej, selvfølgelig ikke, det er jo bare en kage”, svarer en af mine elever med største selvfølgelighed.

I vores samtale når mine elever frem til den værdifulde erkendelse, at vi mennesker ikke er defineret af én kage eller én eksamen. Og heldigvis for det, vil jeg blot tilføje.

Jeg håber, at denne artikel har vakt din bagelyst. Held og lykke med Den Store Bagedyst på din skole!