engegement

…baseres på forskning i at skabe motivation i undervisningssammenhænge. Vi kan lave nok så kvalitetsrig undervisning, men hvis vores deltagere ikke er engagerede, vil de ikke få det optimale udbytte af undervisningen. Lavt engagement kan skyldes adskillige faktorer, men vil ofte være et resultat af, at indholdet eller formidlingsformen ikke er tilpasset deltagerens niveau og behov.

Man kan metaforisk se deltagernes engagement som et kardiogram, der ændrer aktivitet i løbet af undervisningen. Hver gang vi laver skift og engagerer deltagerne, kommer der mere aktivitet i kardiogrammet. Vi har derfor brug for at enagagere vores deltagere løbende, for at undgå at deres engagementet dør helt ud. Hvor ofte vores deltagere har brug for en “engagement-hjertestarter” er dog individuelt og afhænger bl.a. af alder, interesseområde og læringspræferencer.

Der kan således være store forskelle på, hvor længe den enkelte kan koncentrere sig. Men når vi arbejder med grupper, er det vigtigt at have den samlede gruppes koncentrationsbehov in mente og sikre, at man kan favne selv den laveste fællesnævner.

diversitet

…bygger på viden om, at des flere dele af hjernen vi aktiverer, des bedre kan vi huske indholdet. Når vi faciliterer, skal vi gerne inddrage deltagerens Motorcortex, Temporallapper og Visuelle cortex. De tre hjernedele kan huskes med akronymet MTV. For at aktivere motor cortex skal vi sørge for at involvere deltagernes kroppe i læring. Lav eksempelvis en bevægelse, der symboliserer det faglige stof og bed dem gentage bevægelsen eller bed dem lave rollespil, der træner indholdet. Når temporallapperne skal aktiveres, skal vi sikre at deltagerne kan høre ting, der er relevante for emnet. Vi kan eksempelvis fortælle en personlig historie om emnet, spille musik der passer til temaet eller bede deltagerne drøfte emnet med en sidemand. Visuel cortex aktiverer vi med eksempelvis plakater, brug af tavle, rekvisitter og de fysiske omgivelser.

feedback

…er essentielt for læringsprocessen, idet vi med feedback kan lære af vores fejl og succeser og derigennem udvikle os. Denne proces er tæt forbundet med hjernens belønningssystem. Når vi blandt andet gør noget vi er stolte af, så øges udskillelsen af hormonet dopamin, som vi forbinder med en følelse af velbehag. Dette skaber en lyst til at gentage handlingen, for igen at få øget frigivelsen af dopamin. Som facilitatorer er det vigtigt, at vi anerkender vores deltagere for den adfærd vi ønsker at de gentager og giver tydelige og konkrete instruktioner for, hvordan de kan forbedre sig fremadrettet. Vi skal samtidigt være opmærksomme på, at vi anerkender deltagerne for deres indsats – og ikke blot resultater. Ved at anerkende dem for deres proces, understøtter vi nemlig en tankegang om, at deres evner ikke er fastlåste, men at de gennem arbejde kan udvikle og dygtiggøre sig (se mere under afsnittet “Mindsets”). Foruden at give deltagerne feedback, kan der ligge værdifuld viden og udviklingspotentiale i at bede deltagerne om at give feedback på deres egen læring samt på undervisningen.

forstærkning

…tager afsæt i forskning, der indikerer, at des flere gange vi genbesøger et emne, des stærkere neuronforbindelser skabes der. Konceptet kan opsummeres med neuropsykologen Donald Hebbs kendte sætning “Neurons that fire together, wire together”. Ifølge undervisningsforsker Graham Nuthall, tager det tre-fire erfaringer med en ny oplysning, for at en konstruktion af viden overføres fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen. Som facilitator er det derfor vigtigt at sikre at et emne forstærkes både i den enkelte læringssituation og på tværs af et forløb. Man kan eksempelvis bede deltagerne genbesøge sidste gangs emne ved hjælp af lynskrivning, tegning eller dialog med en sidemand.

systemer

…definerer de faste rutiner og strukturer vi etablerer i vores arbejde med klasserumsledelse. Dette for at skabe det optimale læringsrum, hvor alle elever kan få så meget ud af undervisningssituationen som muligt. En facilitator kan eksempelvis lave systemer for passende tidspunkter at benytte teknologier, hvor man finder sine hjemmeopgaver og hvordan man skaffer overblik over dagens program. Systemerne kan blandt andet bestå af gestik, indretning, faste udtryk og tegn. Ved at bruge faste systemer i undervisningen, kan man tydeliggøre forventningerne til deltagerne og understøtte deltagernes læring, med mindre indsats for både dem selv og facilitatoren.

formål

…er et værktøj vi bruger til at skabe en metarefleksion over målet med læringsprocessen. Når vi som facilitatorer forholder os til vores formål, spørger vi eksempelvis: Hvad er min vision med undervisningen? Hvilken forandring ønsker jeg at skabe hos mine deltagere – nu og på sigt? Når vi understøtter en metarefleksion hos vores deltagere, kan vi eksempelvis spørge: Hvad er jeg ved at lære? Hvad er mit næste skridt for at lærer dette? Hvad kan jeg, når jeg har lært dette? Ved at forholde os til læringssituationens formål, kan vi i højere grad sikre at forløbet opleves meningsfuldt og kan forbindes til vores liv.

mindset

…beskriver de grundlæggende syn, vi kan have på vores evner og udviklingsmuligheder. Værktøjet bygger på psykolog Carol Dwecks idé om at opdele disse tænkemåder i et fastlåst og udviklende mindset. Når vi har et fastlåst mindset, antager vi, at vores kvaliteter og intelligens er medfødte, og at du uanset hvor hårdt du arbejder, ikke kan ændre dem. Har vi derimod et udviklende mindset, ser vi vores intelligens og kvaliteter som noget vi kan udvikle gennem indsats, hvorfor dedikeret indsats og mod til at lave fejl bliver en naturlig del af læringsprocessen. Mindset er vigtigt både for underviserens tilgang til eleverne samt undervisningens tilrettelæggelse for at understøtte et udviklende mindset hos eleverne.

relationer

…beskriver hvordan vi som facilitator kan skabe en ligeværdig og respektfuld relation til vores elever. Vi kan overordnet skabe fire forskellige typer relationer, hvoraf relationstypen “Store Mig-Store-Dig” er den mest effektiv i forhold til at skabe rapport og et konstruktivt samarbejde. De fire relationstyper kan defineres ud fra følgende tænkemåder:

• Store Mig – Store Dig: “Jeg værdsætter dine ideer og værdier og du værdsætter mine”
• Store Mig – Lille Dig: “Mine idéer og værdier er vigtigere end dine”
• Lille Mig – Lille Dig: “Vi sætter ikke pris på os selv og trækker derfor hinanden ned”
• Lille Mig – Store Dig: “Det du gør og tænker er vigtigere, end det jeg gør og tænker”.

optimisme

…betyder at vælge at være positiv i dine tanker, ord og handlinger. Optimisme handler ikke om naivt at tænke positivt uanset hvilken situation man er i. Derimod vil man med en optimistisk indstilling undersøge: “Hvordan kan jeg få det bedste ud af min situation?”. Optimisme er et valg. Gennem vores tanker, følelser og handlinger har vi hver især mulighed for proaktivt at tage stilling til og forme vores liv. Livet er dermed ikke noget som bare dumper ned i hovedet på os, men derimod noget vi er aktive medskabere af.

Begrebet optimisme stammer fra den positive psykologi, der oprindeligt har været et opgør med en traditionel tilgang til psykologien, hvor man hovedsagligt fokuserede på depression og anden psykisk lidelse. Den positive psykologi tilbyder et supplerende videnskabeligt perspektiv, hvor fokus også kommer på hvordan vi som mennesker og samfund kan trives, udvikle os og opnå større livskvalitet.

integritet

…betyder at være tro mod sig selv, ved at kende sine værdier og udleve dem gennem sine handlinger. For at være i integritet, må vi først og fremmest vide hvilke værdier vi hver især har og dernæst hvordan vi vælger at prioritere de værdier. I løbet af vores liv, vil omstændighederne udfordre os på vores værdier, hvis vores handlinger ikke er i overensstemmelse hermed. Somme tider vil vi også møde værdikonflikter, hvor vi har behov for at kunne vælge en værdi til, på bekostning af en anden. Ved at have et stærkt kendskab til vores værdier, kan vi gå mere reflekteret til valget om enten at gå på kompromis eller vælge dét, som vi virkelig tror på, er ærligt og rigtigt og sandfærdigt over for os selv og andre.

vedholdenhed

…handler om at forstå, at vi ved at lægge en indsats, i højere grad kan udvikle os og nå de mål vi sætter (se evt. “Mindsets”). Vi ved fra forskning, at op til 70% af menneskers succes baseres på vores evne til at praktisere vedholdenhed. De gamle grækere så også denne sammenhæng og sammenfattede det til udtrykket:

Resultater = Færdigheder x Indsats

For at være vedholdende, kan vi trække på to forskellige strategier: Motivation og Selvdisciplin. I mange tilfælde kan vi lægge den ekstra indsats, også når det bliver hårdt, ved at huske på hvorfor vi gør det, altså vores Motivation.  Motivation handler med andre ord om at gøre det, der skal gøres, når det skal gøres, fordi man gerne vil gøre det. I andre situationer vil der være ting, som vi ved vi bør gøre, fordi det kan give os en gevinst på længere sigt, men som lige nu ikke har lyst til at fortsætte. I disse situationer må vi ofte trække på vores Selvdisciplin. Selvdisciplin handler om at gøre det, der skal gøres, når det skal gøres, selvom man ikke har lyst. Her bliver vores formål ekstra vigtigt og somme tider kan vi havde brug for at søge hjælp og støtte, for at finde viljestyrken til at fortsætte.

ejerskab

…handler om at lære hvad det vil sige, at tage ansvar for vores valg og handlinger. Vi må først og fremmest forstå, at alt hvad vi siger og gør, sender et signal til verden – og til os selv. Når vi vælger at benægte eller beskylde andre for konsekvenserne af vores handlinger, så sender vi et negativt signal til os selv og andre om, hvem vi er og hvad vi står for. Vores mindset er her ofte en offermentalitet. Vælger vi derimod at tage ansvar for vores handlinger, både når vi laver fejl og når vi opnår succeser, så sender det et signal om, at vi har kontrollen i vores liv og at vi er til at stole på. Vi kan dermed vælge at tage styringen, ved dagligt at tage ansvar for vores handlinger, og derved bliver chaufføren i vores eget liv.

samarbejde

…er evnen til at arbejde effektivt sammen med andre. Det inkluderer troen på, at vi ofte kan opnå bedre resultater i samarbejde med andre end alene. En person, der samarbejder effektivt, vil have større succes i sit uddannelses- og arbejdsliv og i sine personlige relationer. Mennesker, der samarbejder, er mere tilbøjelige til  at genkende styrker i sig selv og andre og bruge disse oplysninger til at løfte et team. De er åbne for at gå på kompromis, fremfor altid at kæmpe om det, de ønsker individuelt.

For at udvikle samarbejde på TNE arbejder vi med en række principper omkring velfungerende teams, så eleven bevidstgøres om hvad der sikrer et effektivt samarbejde og kan navigere uden om faldgruber, der får samarbejdet til at falde fra hinanden.

kommunikation

…handler om at dele sit perspektiv på en tydelig måde, og om at lytte med det formål at forstå andre. Effektiv kommunikation indebærer en bevidsthed om de verbale og non-verbale signaler, vi modtager og sender. I kommunikation fokuserer vi således på tre byggeklodser: Verbal kommunikation, Nonverbal kommunikation og Aktiv lytning.

1. Verbal kommunikation beskriver de ord vi siger, når vi kommunikerer med andre. Vi kan først og fremmest arbejde med hvordan vi bygger en stærk fortælling op, for eksempel når vi skal tale foran forsamlinger. Vi kan også med fordel arbejde med vores verbale kommunikation i nære relationer, eksempelvis når vi skal blive bedre til at løse konflikter.

2. Nonverbal kommunikation beskriver hvordan vi bruger vores kropssprog, ansigtsmimik og stemmeføring når vi kommunikerer. Ved at arbejde med den nonverbale kommunikation, kan vi blandt andet gøre vores budskab mere klart og skabe større gennemslagskraft. Formår vi at blive dygtigere til at aflæse nonverbal kommunikation, bliver det samtidigt nemmere at forstå de mennesker, vi omgås.

3. Aktiv lytning handler om, at der i enhver kommunikation er både en taler og en lytter – og at lytteren spiller en afgørende rolle i at skabe en god samtale. Når vi lytter aktivt, er det vigtigt at bruge naturlig øjenkontakt, skabe ro omkring sig, så man ikke forstyrres af bl.a. teknologier samt at respondere aktivt på den andens fortælling.

empati

…er evnen til at se ting fra andres perspektiv og forsøge at forstå deres følelser. I vores konkrete arbejde med empati, har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende handlinger:

1. Tage andres perspektiv og anerkende det som deres sandhed

2. Fraholde sig fra at dømme andre

3. Anerkende følelser i andre

4. Være i stand til at sætte ord på dette

Den empatiske person bidrager til en kultur af samhørighed og respekt. Empatiske personer stræber efter at forstå andres unikke kampe, både fagligt, personligt og socialt. De investerer tid i at forstå og lære fra andre omkring dem. De søger muligheder for at række ud i venlighed mod andre. Når vi udviser empati i vores personlige og professionelle relationer, skaber vi større samhørighed og stærkere medfølelse. På et samfundsmæssigt niveau kan vi med empati skabe større respekt for og anerkendelse af vores socioøkonomiske, racemæssige, religiøse og politiske forskelle.

En verden uden empati er en verden præget af fordomme, generaliseringer og intolerance. Manglende empati kan føre til ondskabsfulde kommentarer og handlinger, mobning og disrespekt. Relationer, der mangler empati, kan medføre svære misforståelser og konflikter.

selvbeskyttelse

…er evnen til at forblive tro mod ens selvfølelse trods fristelser og indflydelse fra andre. Selvbeskyttelse omfatter at forblive i integritet med sine værdier på trods af et socialt pres. Selvbeskyttelse opnås bedst, når man har defineret hvad man står for og sat grænser for sig selv, inden man går ind i en social situation, hvor der kan opstå et pres. Manglende selvbeskyttelse kan føre til upassende valg og uønskede konsekvenser.

For at udvikle selvbeskyttelse, arbejder vi på TNE med fire elementer, der tilsammen udgør det, vi kalder “Selvbeskyttelsesskjoldet”.

Respekt er det bærende moralske princip, der sikrer at de respektive kompaspunkter bruges konstruktivt i relation til én selv, andre mennesker og verden. Det samlede karakterkompas er forankret i princippet om respekt – som knappenålen, der holder samling på resten.

Vi beskriver respekt i tre komponenter – respekt for mennesker, respekt for omgivelserne og respekt for mig selv.

Når vi vælger at navigere vores liv ud fra Karakterkompasset, med respekt som et bærende princip, har vi mulighed for at forbedre vores egen livskvalitet og samtidigt bidrage til samfundet som helhed.