fbpx

Tænk, hvis du kunne øge elevernes læring og din egen trivsel på samme tid?

 

Ulrik Brøgger Balle

Forfatter

Ulrik er lærer på True North Efterskole. Med afsæt i egne erfaringer dykker Ulrik ned i, hvordan forskellige virkemidler kan bruges til at styrke undervisningssituationen.

Lyd artiklen kommer snart

Tænk, hvis du kunne øge elevernes læring og din egen trivsel på samme tid?

SERIØST, Mads? Det var min første tanke til formiddagstimerne med 9.B. Vi var lige startet op med co-teaching og havde aftalt, at Mads præsenterede første del af undervisningen. Alt der var på flip-overen var en tegning af fire ting: Et par briller, et hegn og nederst, ved siden af hinanden, et ark papir og en telefon. På lærerværelset havde jeg havde hørt, at Mads var en dygtig lærer, så jeg valgte at lade tvivlen om den forestående undervisning forblive i mig selv.

 

Ud fra tegningerne på flip-overen bad Mads eleverne gætte, hvad der skulle foregå i timen? I fællesskab kom elevene frem til: 1) Brillerne betyder, vi skal analysere, 2) Det må være teksten ”Raftehegn”, som det blev nævnt i sidste lektion, at de skulle arbejde med 3) Analysen må både afleveres på papir eller indtalt på telefonen. Ti minutter senere sad over tredive 9. klasses elever og arbejdede fordybet med en analyse af Kim Fupz Aakesons ”Raftehegn”. 

 

I det øjeblik gik det op for mig, hvad co-teaching kan. Efterfølgende er jeg blevet så stor tilhænger af konceptet, at jeg vil dele min begejstring. I co-teachingen er du to personer i lokalet, som i fællesskab forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen. I praksis fungerer det mange steder således, at du har en lærer med ansvaret for den faglige undervisning kombineret med en pædagog, som har ansvar for elever med særlige behov. De erfaringer jeg taler ud fra i denne artikel, baserer sig primært på en co-teaching model med to lærere i lokalet.

 

Eksprestog til egen faglig udvikling

Mads, som indledte artiklen, er forskellig fra mig. Han er blandt andet skarp og ”to the point”, hvilket resulterede i en time, hvor eleverne nåede langt mere fordybelsestid, end hvis jeg havde præsenteret opgaven, fordi jeg er typen, der har mange ord i mig. Omvendt fandt Mads og jeg ud af, at jeg har en styrke i forhold til at finde og skabe sammenhænge. Det betød, at vi nogle gange delte eleverne op efter faglighed, og hos mig var der god tid til at nørde med sammenhænge og små detaljer i analyserne – det har Mads ikke umiddelbart tålmodigheden til. Mads og jeg underviser ikke sammen i år, men vi er enige om, at vi begge har taget noget med fra vores to år i samme klasselokale.

 

Co-teaching er således en gave til ens egen udvikling som underviser (Walther-Thomas, 1997; Weiss & Brigham, 2000). I en tid med ressourcebegrænsninger er det ikke længere så ofte, at man som lærer oplever at komme på efteruddannelse. Jeg vil ikke påstå, at efteruddannelse overhovedet ikke er nødvendig, hvis man indfører co-teaching, men min oplevelse er, at det er en meget effektiv og relevant måde at dygtiggøre sig som lærer på. 

 

Relevant, fordi man i co-teachingen oplever løsninger på konkrete udfordringer i ens dagligdag. Et eksempel var, da jeg oplevede Nadia bede en urolig klasse, vi havde sammen, om at finde en makker af det andet køn i det pararbejde, de skulle lave. Det var ikke noget, vi havde aftalt. Det var bare naturligt for Nadia at løse udfordringen på den måde uden at skulle skælde ud eller påpege, at drengegruppen havde svært ved at koncentrere sig. Eleverne fik således oplevelsen af selvbestemmelse, og det løste udfordringen med at skabe ro til fordybelse for hele klassen. Det var så simpelt, men det var ikke noget, jeg havde tænkt over. 

 

Effektivt, fordi man i denne form for mesterlære springer et par led over. Når man er på kursus, kan man meget vel blive inspireret, men derfra er der stadig et stykke vej til at få omsat viden til praksis i undervisningen. Når inspirationen opstår i co-teaching-situationen, som i eksemplet med Nadia, er det nemt at overføre til egen praksis. Man har set, at det virker, og det er bare at gøre nøjagtigt det samme. Så nu har jeg et ekstra redskab i min værktøjskasse, uden at jeg behøvede at komme på kursus i klasseledelse eller lignende. Samtidigt er Nadia mit visuelle anker. Når eleverne er urolige, kommer jeg helt naturlig til at tænke på Nadias løsning i og med, at hun er i lokalet.

 

Gevinsterne ved co-teaching

Forskningen har vist, at co-teaching udført på den rigtige måde (det vil sige den måde, hvor lærerne supplerer hinanden og ikke bare skiftes til at undervise) øger elevernes udbytte af undervisningen. Blandt andet i form af, at eleverne er mere engagerede i timerne, der opstår færre situationer, som kan være med til at stigmatisere eleverne socialt, eleverne lærer flere studieteknikker, og eleverne opnår bedre faglige resultater.

 

Der er forskellige forklaringer på, at det forholder sig sådan. En af de efter min mening mest basale, men også mest undervurderede, forklaringer er, at der er ro i. Når der er uro, hører eleverne ikke lærernes guldkorn. De ved ikke, hvordan de skal løse den opgave, de bliver introduceret til. I nogle tilfælde finder man efter fem minutter ud af, at eleverne slet ikke er kommet i gang med opgaven, fordi de ikke lige hørte, hvor de skulle finde opgaven. 

 

Min oplevelse er, at co-teaching er et fantastisk redskab til at skabe ro. Både fordi læreren, der ikke underviser kan sætte sig strategiske steder i klassen og hjælpe eleverne med fokus. Derudover er min påstand, at det er nemmere for to lærere at holde ro på 50 elever, end det er for en lærer at holde ro på 25. Det skyldes, at lærerne kan støtte hinanden, når de bliver udfordret på roen. Måske kender du det fra din egen undervisning? 

 

En elev giver højlydt udtryk for, at der ikke er tid til at begynde på en opgave. Der er jo frikvarter om 8 min. Pludselig er det meste af klassen enige. Her har jeg personligt følt mig udfordret, når jeg stod i et klasseværelse alene. Sammen med en co-teacher er det noget andet. ”Selvfølgelig kan vi lige levere 8 minutters arbejde, så vi bliver 8 minutter klogere inden frikvarteret” kan man sige, og når ens co-teacher bakker op, er min oplevelse, at så kommer eleverne i gang. 

 

En anden fordel ved co-teaching er, at nogle gange oplever man, at eleverne faktisk kan have et godt argument for, hvorfor opgaven ikke virker så relevant. Med en co-teacher er man to til at komme med gode argumenter eller måske justere lidt på opgaven (som man selv har formuleret og selv synes sidder lige i skabet). Som da Jan kom mig til undsætning en sen torsdag eftermiddag i en historietime: ”9.A., skal vi ikke holde 10 minutters pause, og når I kommer tilbage, har vi lavet gruppearbejdet om til et posteløb?” Så var den eftermiddag reddet!

 

Co-teaching giver udover hensyntagen til specieleleverne mulighed for at tilgodese de stille elever. Sammen med Emil, som er outstanding til de mere stille og specialeleverne, har vi delt undervisningen op, således at Emil har taget en mindre gruppe eller enkelte elever (fx stille introverte elever) ind i et andet lokale og lave separat undervisning for dem. Det har givet dem muligheden for at træne den mundtlighed, de er nervøse for i den almindelige klasseundervisning. Selvfølgelig kan man også tage elever ud af klasseundervisningen, hvis man er alene. Min erfaring siger dog, at det er de færreste grundskoleklasser, der er disciplinerede nok til at arbejde selvstændigt i 20 minutter uden en lærer er til stede.  

 

De bedre muligheder i co-teachingen for at tage eleverne til side enkeltvis giver også grobund for en mere aktiv evalueringskultur, som vi fra forskningen ved øger elevernes læringsudbytte. Sidste år hængte Mads, Emil og jeg er skema op i klassen, hvor man kunne se, hvilke elever der havde fået, og hvem der stod til at skulle have individuel feedback. Det var et simplet afkrydsningsskema, men eleverne var så glade for den konkrete feedback på, hvordan de kunne forbedre sig i undervisningen, at de selv efterspurgte, hvornår det var deres tur. 

 

Men hvad siger eleverne?

Der er vist ingen tvivl om, at jeg er en stor fortaler for co-teaching, men hvad siger eleverne? I mine interviews med eleverne, er der specielt to ting eleverne værdsætter ved co-teachingen. Det første er, at det er nemmere og hurtigere at få hjælp. Ikke nok med, at man ikke skal vente 10 minutter på at få hjælp eller slet ikke får/når det, som Daniel gav udtryk for, han havde oplevet på sin tidligere skole. 

 

Fordelen er også, som Anna fortæller, at eleverne kan vælge at få støtte fra den lærer, som de synes forklarer tingene bedst for dem. På vores skole er det således, at alle lærere og elever har arbejdet med et testværktøj, som hedder ”play your talents” https://www.playyourtalent.com . Gennem arbejdet med det, er eleverne blevet bevidst om, at nogle lærere har et sprog og en væremåde, som passer bedre til dem end andre, og det har interviewene gjort klart, at de er bevidst om, når de søger hjælp. Som når Anna siger ”Jeg spørger næsten altid Nicki om hjælp, fordi jeg synes, han forklarer tingene på en god måde.”

 

Det andet positive element ved co-teachingen, som alle eleverne bemærker, er den øgede ro i klasselokalet. Som William siger: ”Man kan mærke, at den ene lærer kan koncentrere sig om læringen, mens den anden sørger for, at der er ro.” Det har en række fordele. Danielfortæller, at for ham, som har ADHD, har det været en hjælp til at koncentrere sig mere i timerne. Og selvom William  siger, at en ulempe ved co-teachingen er, at man ikke lige kan få spillet banen færdig, så spiler han næsten ikke i timerne mere, og han kan mærke, at han får mere ud af undervisningen. 

 

”Men vi har ikke ressourcerne til det”

Jeg er klar over, at langt fra alle undervisningsinstitutioner gør brug af co-teaching. Jeg er også klar over, at nogle skoler hverken føler, at de har store nok lokaler til at forøge klassekvotienten eller har råd til to lærere til færre end dobbelt så mange elever. Derfor håber jeg også, at der er nogle skoleledere og politikere derude, som vil læse denne artikel, fordi mit budskab er klart: Gennem mine efterhånden mange år som underviser, er det tydeligt, at co-teaching er det enkeltstående initiativ, som har betydet mest for elevernes læring og min egen trivsel. Så kære politikere og skoleledere: Skal vi ikke prøve at prioritere, så vi kan skabe endnu bedre læring og endnu mere trivsel – både for elever og lærere.

Referencer

Lochner, W. W., Murawski, W. W., & Daley, J. T. (2019). The Effect of Co-teaching on Student Cognitive Engagement. Theory & Practice in Rural Education, 9(2), 6–19. https://doi.org/10.3776/tpre.2019.v9n2p6-19.

Murawski, Wendy W. (2010). Collaborative Teaching in Elementary Schools, Making the Co-Teaching Marriage Work! Sage Publication inc.

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

“Du ligner ikke en tysklærer”

Få motiverede elever, der er klar fra timens start