DE fleste undervisere kender til lektioner, der starter for sent og kommer dårligt fra start. En god og anderledes struktur på måden, undervisningen starter på, kan være løsningen. 

Som underviser har man altid ”travlt”, og der er meget at nå igennem i løbet af en lektion. Hvis vi skal vente på, at alle bliver klar, så er der pludselig gået 5-10 minutter. Jeg kan sågar tage mig selv i at bruge tid på at have en irettesættende samtale med de elever, som ikke er klar til tiden. Med det resultat at der går endnu mere tid fra undervisningen. Man fristes til at sige ”Så gik der tid med det”.   

I denne artikel vil jeg dykke ned i, hvilken betydning det har at arbejde proaktivt med elevers adfærd. For når vi har de irettesættende samtaler med elever, så siger langt de fleste ”Undskyld, det var bare fordi…”. Og selv når vi har haft samtale om ikke at komme for sent, så sker det gerne igen. 

Forskellige grader af motivation spiller ind

Med nedenstående billede vil jeg illustrere, hvad jeg tror, der sker hos eleverne.

De styrede elever kommer til tiden, men kun når de bliver vejledt og styret. Denne type findes i mange klasser, og denne type elev er også den, som vi ofte kommer til at henvende os til og bruge mange ressourcer på. Det er vigtigt, at vi bruger tid på denne elev, men jeg vil ikke i denne artikel gå nærmere ned i arbejdet her. Men ofte har vi en forventning om at en irettesættende samtale kan flytte denne type elev op i den næste kategori, den selvdisciplinerede elev. 

De selvdisciplinerede elever kommer til tiden, selvom de ikke vil. Når elever falder i denne kategori, er det oftest, fordi de kan se konsekvensen af ikke at komme til tiden. Det kan eksempelvis være frygten for at blive udstillet eller at skulle stå til regnskab for det hos sine forældre eller lignende. Det er sjældent, at man som lærer bruger tid på denne elev, fordi de gerne passer sig selv. De går under lærerens radar, fordi de sjældent henvender sig til læreren, men de gør heller intet, som skaber negativ opmærksomhed. De er bare til stede og gør det, som de bliver bedt om. 

Når jeg kigger på billedet ovenfor, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg får mine elever til at ville det her. De motiverede elever kommer til tiden, fordi de vil. Og hvorfor vil de det? Svaret er simpelt: De vil gerne være med til din undervisning, fordi den er fantastisk. 

Mange elever har bygget en vane op om at komme for sent, fordi de måske ikke har kunnet se et formål med at være der til tiden. De har måske opdaget, at de alligevel ikke går glip af noget, fordi de første minutter går med at tjekke fravær og finde bøger og computer frem. Måske går der ligefrem tid med, at du som underviser skal finde dig til rette. 

Giv eleverne en grund til ikke at komme for sent

Der er ingen tvivl om, eleverne spejler sig i det, du gør som underviser. Hvis du altid kommer slentrende med en kop kaffe i hånden 2 minutter for sent, så vil dine elever – uden du opdager det – også begynde at gøre netop det samme. De afkoder det som om, at det her behøver de heller ikke at gøre sig umage med. Så mit bedste råd fra én underviser til en anden er, at du også selv er klar til tiden. 

Næste skridt er at give eleverne en god grund til også at være der fra starten. Her tror jeg på, at tiden er bedst brugt på at bygge vaner ind, som er proaktive for den forventede adfærd i stedet for at bruge tiden på at skælde ud og bruge tid på dem, som kommer for sent.

Derfor sørger jeg for, at matematiktimen ofte starter allerede uden for klasselokalet. Jeg har sat god musik på inde i lokalet, og jeg står selv lige uden for døren og tager imod eleverne. Jeg gør mig umage med at hilse på dem alle, og samtidig byder jeg velkommen med en lille opgave. Det kunne fx være en lille snip med et regnestykke på, hvor resultatet er afgørende for, hvilket bord eleven skal sidde ved, eller hvilken gruppe de kommer i. Det kan også være en opgave, som henvender sig til dagens emne eller sidste uges emne. Pointen er, at jeg vil have dem i gang med dagens arbejde fra det øjeblik, de træder ind i lokalet. Og resultatet er, at alle eleverne er i gang med matematiktimen, næsten inden den er startet, og jeg kan samle op på dem, som er lidt sent på den. 

Jeg har oplevet mange fordele ved denne struktur. Én fordel er, at de elever som havde tendens til at komme for sent, de har oplevet, at det kan være afgørende for dem, om de er der til at starte med eller ej. Fordi de føler, at de er gået glip af noget, som var sjovt eller som havde betydning for dem. En anden vigtig fordel er også, at fordi eleverne fra start er i gang med dagens opgaver, så har jeg bedre tid og mulighed for at samle op på dem, som kommer for sent eller har brug for at give mig en besked uden, at hele klassen skal vente.

Det korte af det lange er altså, at jeg giver mine elever en god grund til ikke at komme for sent. Derfor har jeg også lyst til at slutte, som jeg startede – dog med en tilføjelse: ”Så gik der tid med det, vi fik noget at bruge tiden til.”

På udkig efter flere artikler om motivation? Læs om de 5 motivationsprincipper her.

Referencer

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000a). Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions. Contemporary Educational Psychology, 25, 54–67. 

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000b). Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development, and Well-Being. American Psychologist, 55(1), 68-78. 

Danmarks Evalueringsinstitut. (2013a). God og motiverende undervisning på mellemtrinnet.   Retrieved from http://www.eva.dk/projekter/2013/undervisning-pa-mellemtrinnet/notat-det-siger-forskningen-om-god-undervisning-i-skolen/notat-det-siger-forskningen-om-god-undervisning-i-skolen