
Pernille Ebbesen Jensen
ForfatterPernille er dansk og tysk lærer på True North Efterskole. Med afsæt i egne erfaringer dykker Pernille ned i, hvordan forskellige virkemidler kan bruges til at styrke undervisningssituationen.
Lyd artiklen kommer snart
KENDER du det, at dine elever tænker ÅH NEJ, når du præsenterer dagens emne? Du kan se det i deres blikke. Øjnene søger allerede mod anden adspredelse. Få minutter inde i dagens undervisning ser du elever bruge computerskærme som flyverskjul, og i deres airpods sætter Nik & Jay ord på deres tanker: ”Ku’ vi lave en hudini / ku’ vi lave en hudini / og bare forsvinde væk herfra?”.
Det oplever jeg tit som tysklærer. Luften er gået af ballonen, inden du har nået at sige ”Guten Tag”. Som nyuddannet tysklærer var det en svær kamel at sluge. Jeg var overrasket over, HVOR mange dårlige historier elever kunne fortælle om tysk –både faget, undervisningen og lærerne. Jeg søgte råd hos mine kolleger, der underviste i alt fra fysik til samfundsfag, og de kunne fortælle lignende historier fra deres elever. Det fik mig til at overveje:
Hvordan formidler man et emne, som eleverne på forhånd har en forestilling om, er kedeligt, irrelevant og måske endda forældet?
For mig blev løsningen at bryde med deres forventninger. Jeg ville gøre det, eleverne ikke forventede af en tysklærer og af tyskundervisningen. Senere fandt jeg ud af, at det var en meget effektiv måde at motivere mine elever og skabe fornyet engagement for faget. Uanset om du underviser i matematik, engelsk eller biologi, så vil det at bryde med dine elevers forventninger have en positiv effekt på deres læring og engagement i faget. Formålet med denne artikel er derfor at dele min erfaring, og læser du artiklen til ende, så får du også historien om dengang, en elev sagde til mig: ”Du ligner ikke en tysklærer”. Jeg håber, at du vil med på rejsen. Lad os begynde ved et bjerg i Tanzania. Stop lige engang – hvad har det med kedelig tyskundervisning at gøre? Bare vent, bjergbestigning og tyskundervisning har mere med hinanden at gøre, end man umiddelbart skulle tro.
Fase 1: Skal du med til Tanzania og bestige Afrikas højeste bjerg?
Spørger du 30 teenagere, om de kunne tænke sig at vandre 12-14 timer i døgnet i 8 dage i streg, sove i et vådt telt og besørge i naturen, så ligner svaret det, jeg fik, da jeg præsenterede dagens emne i min føromtalte tysktime. Nej. Tak.
Som underviser står jeg tit i den situation, at jeg ville ønske, at mine elever var mere som Jim Carrey i ”Yes Man”, der sagde JA til alle mine opgaver og udfordringer. Men for at vende tilbage til virkeligheden, så handler fase 1 om at lytte til de unges erfaringer. Måske har de stadig traumer fra den sommerferie, hvor deres forældre havde bestemt, at de skulle vandre langs Hærvejen, i hvad der føltes som konstant regnvejr og blæst, og de fik vabler på størrelse med Mariekiks. Det er umuligt at overbevise teenagere om at give bjergbestigning eller tyskundervisning en chance, hvis ikke man sætter sig ind i og viser forståelse for, hvad de har med sig i rygsækken (for at blive i samme billede). I mit tilfælde nedskrev jeg noter til mine elevers erfaringer, som overordnet kan opsummeres i tre punkter:
- Undervisningen var kedelig og ensformig.
- Materialet var forældet og grammatikken uforståelig.
- Relationen til læreren var dårlig.
- Energifyldt musik ved timens begyndelse. Alle elever blev modtaget i døren med en hilsen og øjenkontakt, så de følte sig set.
- Underlige rekvisitter, der skulle vække elevernes nysgerrighed og lede dem i retning af dagens tema. En stor kuffert. Et farverigt håndklæde. Et mørkerødt pas. Mange små, tynde bøger. Et par sorte solbriller. En halvtom tube solcreme.
- En quiz, der spillede på deres fordomme om mig som tysklærer, fordi humor og selvironi er en populær strategi blandt teenagere. De skulle bl.a. gætte på, om min livret var Wiener Schnitzel… Utroligt så mange elever, der troede det!
- Et tekstarbejde udformet som en samarbejdsøvelse med bevægelse, så alle læringskanaler blev aktiveret.
- En grammatikopgave forklædt som en fortælling om superhelte. Vidste I, at præpositioner har superkræfter?
- En refleksionsøvelse med tid til fordybelse og evaluering af undervisningen.
- Energifyldt musik ved timens afslutning. Alle elever blev sendt videre til næste time med et smil og et ”tak for i dag”.
Gå på opdagelse i biblioteket
Forslag til dig