SØVN er afgørende for teenageres trivsel, sundhed og udvikling. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler, at unge i alderen 13-18 år sover 8-10 timer hver nat. De unge har i den grad behov for søvnen; ikke blot for at trives og lære, men også fordi søvnen spiller en vigtig rolle i udviklingen af deres hjerner.

Samtidigt er der mange unge, som ikke får sovet nok. I en stor dansk undersøgelse af 24.930 gymnasieelevers sundhed og trivsel fandt man, at ca. hver fjerde elev fik mindre end 7 timers søvn. Ligeledes viser tal for Sundhedsdatastyrelsen, at andelen af danske unge, der bruger sovemedicin, fortsat er stigende. 

Hvorfor sover de unge ikke nok? I føromtalte studie blandt gymnasieelever peger de unge selv på, at de ikke føler sig udhvilet, fordi de laver skoleopgaver eller underholder sig på mobiltelefon og pc til sent på aftenen. Skærmene er både problematiske for de unges søvn, fordi de er tidsrøvere, men også fordi deres kunstige lys forstyrrer de mekanismer i hjernen, der regulerer døgnrytmen. Det er dog hverken holdbart eller hensigtsmæssigt bare at fratage eller kraftigt reducere teenageres skærmtid, da de digitale medier er blevet en indlejret del af den måde hvorpå unge arbejder, kommunikerer og er sammen på. Hvis vi skal komme de unges søvnproblemer til livs, må vi klæde de unge på til selv at kunne skabe en bedre balance mellem teknologi og biologi.

Unges hjernebiologi kræver nye rammer

Forskningen i de unges søvn peger også på en anden væsentlig faktor; teenagernes hjernebiologi. Gennem de seneste tyve år har flere og flere studier fundet, at teenageres forskudte døgntrytme ikke udelukkende skyldes forandringer i de unges vaner, men også deres fysiologi. Efterhånden som teenagerens krop udvikles under puberteten, sker der en ændring i de biologiske mekanismer, der regulerer teenagernes døgnrytme mod senere nattetimer. Fænomenet kaldes “sleep phase delay” og betyder, at hvor barnet før puberteten typisk følte en trang til at sove omkring kl. 20-21, vil den gennemsnitlige teenager have forskudt sin sovetrang til omkring kl. 23 og samtidigt først føle sig vågen ca. kl. 09.30. 

Med en skoledag, der typisk starter kl. 08.00, betyder det for mange unge, at de må gå i seng før de er trætte og gå i skole længe før, at deres hjerne er klar til læring. Der kan således siges at herske et mismatch mellem teenagers biologi og rammerne i vores samfund.

Projekt ”Sov Godt” på True North Efterskole

På True North Efterskole har vi hvert år op mod 221 elever i teenagealderen, hvis rammer for sundhed, trivsel og læring vi har stor indflydelse på. Vi er konstant nysgerrige på hvordan vi kan støtte de unge til at trives, udvikle deres faglige, personlige og sociale potentiale og bidrage til samfundet. Dette både for at styrke vores nuværende og kommende efterskoleelever, men også for at kunne dele vores læring og erfaringer med skoler og forældre, så vi sammen kan sikre de bedst mulige rammer for de kommende ungdomsgenerationer.

Derfor har vi sat os for at undersøge og afprøve hvilke rammer der skal til, for at vores efterskoleelever får en bedre søvn med nærværende projekt. Søvnprojektet består af et pilotprojekt af tre måneders varighed samt et længerevarende projektforløb hen over et fuldt skoleår. Vi iværksætter følgende tiltag:

• Tiltag 1: Formidling af viden om digitale enheder + søvn for elever, forældre og lærere
• Tiltag 2: Tilpasning af sove- og skoletider til unges døgnrytme
• Tiltag 3: Rammer for mobiltelefoni ved aftentid

God nattesøvn er afgørende for unges trivsel og udvikling

Det er vores forhåbning, at vi med sævnprojektet vil se en række af de positive effekter, som søvnforskningen peger på, når unge får sovet nok og godt nok. Studier i unges søvn viser, at god nattesøvn styrker de unges opmærksomhed, analytiske evner, kreativitet og hukommelse, ligesom det også giver dem mere overskud til sociale relationer og konflikthåndtering. Det understøtter kroppens immunforsvar og hormonbalance, og så har det ikke mindst en forebyggende betydning for den unges psykiske velbefindende, med bl.a. lavere risiko for at udvikle angst, depression og selvmordstanker. Søvnen spiller med andre ord en væsentlig rolle for teenagernes kognitive, sociale, emotionelle og fysiske udvikling.

Med vores søvnprojekt forventer vi, at vi ved at understøtte at eleverne får mindst otte timers søvn og en øget søvnkvalitet, vil se, at de unge udvikler sig og præsterer bedre både fagligt, personligt og socialt. 

Dernæst er det vores forhåbning, at projektet vil nære en nysgerrighed og refleksion hos vores elever omkring deres egen søvn. Vi håber, at eleverne vil overveje hvilken betydning søvn har for deres trivsel, gå undersøgende til hvad de selv kan gøre, for at skabe en endnu højere søvnkvalitetet og at de vil dele deres tanker og idéer med både hinanden, skolens personale og hjemmet. 

Med mere viden om, refleksion over og ikke mindst træning i at skabe gode rammer for sin søvn, tror og håber vi på, at vores elever bliver endnu bedre klædt på til hverdagen – og nattetimerne – efter efterskolen.

Referencer

Sundhedsstyrelsen. (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

Udesen, C. H., Schmidt Petersen, M. N., Kristensen, M. S., Thygesen, L. C (2019). Unges søvnvaner. Resultater fra UNG19 –Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser. Statens Institut for Folkesundhed, SDU

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2019/sovemedicin_born_og_unge_07082019 

https://sleepscience.org.br/details/162/en-US/the-adolescence-sleep-phase-delay–causes–consequences-and-possible-interventions

https://www.uclahealth.org/sleepcenter/sleep-and-teenshttps://www.sleepfoundation.org/teens-and-sleep