Er vores skoletider dybt godnat?

Nanna Andersen

Forfatter

Nanna er psykolog, lærer og afdelingsleder på True North Efterskole. På Lighthouse skriver hun primært om søvn, og hvordan søvn påvirker vores evne til at lagre viden i vores hukommelse.

FORSKNINGEN i teenageres hjernebiologi viser, at unges døgnrytme er forskudt sammenholdt med voksnes. Med skoledage der starter kl. 08, betyder det for mange unge, at de er trætte og uoplagte – og det har en høj pris for deres læring, trivsel og relationer. Det er værd at spørge os selv: Er vores aktuelle skoletider tilpasset voksnes behov på bekostning af de unges? Og hvad kan vi gøre?

Jeg må krybe til korset: Jeg har haft en elev, der faldte i søvn i min undervisning. 

Det var en ellers medrivende lektion om konceptet skam før og efter reformationen. Timen blev afbrudt i al hast af en elev, der var gledet i drømmeland – og dernæst ned af sin stol. Mine første indskydelser var, at det måtte skyldes den sene undervisningstid, at jeg havde hastet igennem dagens aktive pauser og at jeg var blevet lige rigeligt grebet af min beretning om moderne eksempler på afladsbreve.

Men så kom jeg i tanker om, at jeg på min aftenvagt dagen før, netop havde haft fat i selvsamme elev gang efter gang, for at skrue ned for festen; “Ikke mere hårfarveri, ikke mere TikTok danseri og absolut ingen kopnudler”. Klokken var allerede 22.40 og dermed ti minutter over sengetid, og værelset var bestemt ikke klar til at sove. Så det var intet under, at da vi omsider nåede til min eftermiddagslektion i kristendom, så var der ikke mere at give af.

Selvom jeg sjældent har sovende elever i mine timer, er billedet ikke atypisk. Eleverne er ofte ikke klar til at sove i aftentimerne og i morgentimerne klager de over at være trætte, de kommer for sent til morgenlektionerne og skal somme tider have et klem på skulderen, fordi de blunder hen. Længe har jeg troet, at mønsteret fandt sin rod i teenagernes dovne og grænsesøgende natur. At den græske filosof Sokrates havde fat i den lange ende, da han for allerede 2400 år siden beskrev, at “Dagens unge elsker luksus. De opfører sig dårligt, foragter autoriteter, har ingen respekt for ældre mennesker og taler i stedet for at arbejde.” 

Men hvad hvis det faktisk er vores dagsform, den er gal med? Børne- og undervisningsministeriet anbefaler en skoledag, der normalt varer i tidsrummet  kl. 8.00-15.00 for de ældste. Men for hvis skyld; de unges eller deres lærere?

 

Hvorfor går de unge ikke tidligere i seng?

Ser vi på forskningen i unges søvn og hjernebiologi, er der sket en interessant udvikling de seneste tyve år. Hvor man tidligere hovedsagligt forklarede teeangeres forskudte søvnbehov med ændringer i deres vaner og psykologi, er forskningen nu begyndt at pege på unges fysiologi som en væsentlig medspiller. 

Når teenagere rammer puberteten, sker der en en række hormonelle forandringer i deres krop. De hormonelle forandringer har stor betydning for de biologiske mekanismer, der regulerer den unges døgnrytme og forskyder denne mod senere nattetimer. Fænomenet kaldes “sleep phase delay” og medfører, at hvor barnet før puberteten typisk følte en trang til at sove omkring kl. 20-21, vil den gennemsnitlige teenager have forskudt sin sovetrang til omkring kl. 23 og samtidigt først føle sig vågen ca. kl. 09.30.

Samtidigt viser et studie af danskernes sovetider, at halvdelen af alle voksne er gået i seng, når klokken slår 23.10 og stået op igen kl. 06.50. Det er derfor ikke noget under, at vi i årevis har fundet det meningsfuldt at starte skoledagen omkring kl. 08.00. For både undervisere, forældre, politikere m.m., spiller en skoledag fra kl. 08 godt sammen med resten af samfundets arbejdstider. Selv har jeg heller aldrig sat spørgsmålstegn ved tiderne, hverken som lærer eller elev; det var jo bare normen. Men til hvilken pris?

 

Tidlige skoletider skaber søvnmangel i hverdagen

Når skoledagen typisk starter kl. 08.00, betyder det for mange unges vedkommende, at de må begrænse mængden af søvn i hverdagene og kompenserer i weekenden. I et interessant studie fra Laboratory of Psychophysiology i Mexico, afprøvede man at give 52 teenagepiger i alderen 16-18 år to forskellige skoleskemaer i to uger: Den ene gruppe skulle følge et skema i tidsrummet 07:00-12:00 og den anden fra 14:00-18:00. Begge førte søvndagbog undervejs. 

I studiet fandt man, at formiddagsgruppen gennemsnitligt sov 47 minutter senere og 118 minutter længere i weekenden, sammenholdt med hverdagen. Til sammenligning sov eftermiddagsgruppen 24 minutter senere i weekenden, men uden at ændre signifikant på søvnmængden.

Med de tidlige skoletider tvinger vi de unge til at være vågne, når deres krop higer efter søvn, og til at sove, når kroppen er vågen.

 

Et mismatch med en høj pris

Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler, at unge i alderen 13-18 år sover 8-10 timer hver nat. I en en stor undersøgelse af 24.930 gymnasieelevers trivsel og fandt Statens Institut for Folkesundhed, at ca. hver fjerde elev fik mindre end 7 timers søvn.

For mange teenagere betyder den svingende døgnrytme, at de lider under såkaldt delvis søvnmangel, hvor de ikke får en tilstrækkelig mængde søvn i hverdagene. Det har en høj pris. Foruden at de unge ofte føler sig trætte, viser søvnforskning, at søvnmanglen i hverdags-nætterne har negative implikationer for de unges eksekutive funktioner, arbejdshukommelse, evne til at bevare opmærksomheden og ikke mindst deres overskud og humør. Med andre ord, får de unge dårligere forudsætninger for at lære og udvikle sig fagligt, samtidigt med at de kan støde på flere sociale gnidninger, fordi de har en kortere lunte og mindre energi til at håndtere konflikter.

 

Hvad kan vi gøre?

På True North Efterskole har vi nu i tre måneder afprøvet en ny model med forskudte sovetider: Eleverne står op kl. 08.45 til rengøring, løb og morgenmad, hvorefter de i tidsrummet kl. 10.00-16.30 har undervisning, frokost og pauser. Efter dagens strabadser har eleverne tid til samvær, lektier og fritidsliv helt frem til kl. 22.30, hvor de skal være på værelserne. Når klokken slår 23.30 siger slukker vi lyset og ønsker vores elever en god nattesøvn.

Vores erfaringer er spæde, men resultaterne er alligevel tydelige: Godnatrunderne er blevet nemmere. Lærerene møder mere aktive elever i morgentimerne. Og eleverne føler sig bedre udhvilede og oplever, at der er kommet mere tid og ro til at nyde de gode aftenstunder på efterskolen sammen – med alt hvad det nu indebærer af hårfarveri, TikTok danseri og kopnudler.

Alt for længe har vi lavet skole på en måde, der er tilpasset voksnes døgnrytme. Men vi laver ikke skole for lærernes skyld. Vi laver skole for eleverne. Det er tid til at aflive myten om den dovne teenager og overveje hvordan vi i endnu højere grad kan tilpasse vores undervisningsrammer til de unges behov.

Referencer

[1] Louzada, F.; da Silva, A.; Peixoto, C.; Menna-Barreto, L. (2008). The adolescence sleep phase delay: causes, consequences and possible interventions

[2] https://www.uclahealth.org/sleepcenter/sleep-and-teens

[3] Bonke, J. (2011) Søvn – ægteskab, indkomst og helbred. The Rockwool Foundation Research Unit.

[4] Valdez P, Ramírez C, García A. Delaying and extending sleep during weekends: sleep recovery or circadian effect? Chronobiol Int. 1996 Aug;13(3):191-8. doi: 10.3109/07420529609012652. PMID: 8874982.

[5] Sundhedsstyrelsen. (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge.

[6] Udesen, C. H., Schmidt Petersen, M. N., Kristensen, M. S., Thygesen, L. C (2019). Unges søvnvaner. Resultater fra UNG19 –Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser. Statens Institut for Folkesundhed, SDU

[7] Cohen-Zion M, Shabi A, Levy S, Glasner L, Wiener A. Effects of Partial Sleep Deprivation on Information Processing Speed in Adolescence. J Int Neuropsychol Soc. 2016 Apr;22(4):388-98. doi: 10.1017/S1355617716000072. Epub 2016 Feb 19. PMID: 26892867.

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Nyt søvnprojekt skal kortlægge, hvorfor elever ikke sover nok

Er vores skoletider dybt godnat?