For fem år siden indførte vi 6-ugers samtaler. Dels ud fra et ønske om at komme tættere på elevernes forældre og involvere dem i det år, som er så specielt for efterskoleeleverne, men som forældrene kun har begrænset adgang til. Dels ud fra et håb om, at kunne støtte eleverne yderligere, da forskningen har vist, at forældreinvolvering både øger elevernes faglighed og skærmer mod sociale problemer som mobning, marginalisering og diskrimination (Andersen, 2021).

6 ugers samtalerne afholdes overraskende nok hver sjette uge. To af samtalerne er traditionelle skole-hjem-samtaler, hvor elev, forældre og kontaktlærer sidder i rum sammen. De resterende syv samtaler afholdes online på Zoom eller Google Meet. Her sidder kontaktlærere og elev på den ene side af skærmen, og forældrene er på den anden.

Online-møderne er struktureret således: Et par uger inden mødet tildeles forældrene en tid på 10 minutter. Det tydeliggøres, at mødet kun varer 10 minutter, og hvis der er noget, der kræver en mere grundig behandling, tages dette op på et senere tidspunkt. Lærerne sætter dog 15 minutter af til hver samtale, så der er tid til at tage noter efter samtalen og gøre klar til den næste.

SPOT-modellen

Dagsorden for alle møderne, udover de to første, er den samme: Fokus er på elevens faglige, sociale og personlige udvikling. I den forbindelse laver alle elever efter en måneds tid på skolen en målsætning på netop disse tre områder ud fra SPOT-modellen. SPOT er er akronym for fire punker, som kvalificerer en given målsætning

• S står for at målet skal være specifikt
• P betyder, at man skal have en plan for at nå sit mål
• O står for overvindelse og handler om, at man skal overveje, hvad der kan holde en tilbage for at realiseret målet
• T betyder, at man skal sætte en tidsfrist for, hvornår målet skal være nået.

Eksempler på faglige målsætninger, vi har arbejdet med er: Få styr på brøker, lære at sætte kommaer, deltage mere aktivt i timerne. Sociale målsætninger kan være: Lære small-talk, ikke tage min telefon frem og kigge i den, når jeg bliver usikker i sociale situationer. Personlige målsætninger kan være: Turde sige min mening, sige fra ved gruppepres eller være mere vedholdende med opgaver, der ikke interesserer mig.

Elevernes målsætninger er et vigtigt element i samtalerne

Sammen med eleven og forældrene tages en snak om, hvordan det går med at realisere målene. Nogle gange er målene hurtigt realiseret. Sker det, opstilles der nye mål, fordi vi ønsker, at der skal være noget at stræbe efter hele året. Andre gange viser det sig, at målene er for ambitiøse, og der skal opstilles delmål, eller det overordnede mål skal nedskaleres en anelse. Nogle gange bruges samtalerne bare til at konstatere, at ”vi er et godt sted”, og at det bare handler om at holde snuden i sporet.

Men elevernes egne målsætninger er ikke det eneste, der er i fokus i samtalerne, fordi en ting er planlægning, noget andet er virkeligheden. Derfor skal der også være plads til det uforudsete. Nogle gange trives en elev ikke, og så overtager det naturligvis dagsorden. I de tilfælde lægges fokus på udvikling på hylden for en stund, og det handler så om hurtigst muligt at få eleven til at trives igen.

Derudover har vi som efterskole erfaring med, at der er forskellige ting der ”fylder” og kan være svært for eleverne i løbet af året. Derfor har vi også faste punkter til hver eneste samtale, som vi kan berøre, hvis det giver mening i forhold til den enkelte elev. Under samtalerne i december, kan vi snakke med socialt sårbare elever om at få set kammerater fra efterskolen i juleferien, således at det bliver nemmere at komme tilbage efter ferien. I foråret har vi fokus på det som eleven skal efter sommerferien – f.eks. sikre at der kommer en ansøgning afsted til en ungdomsuddannelse. Og i sommermånederne er vi opmærksomme på at snakke eksamener. Er der f.eks. brug for personlig støtte til at håndtere nervøsitet, eller er der brug for studiegrupper til at fastholde det sociale under eksamensforberedelserne?

Indsatsen bærer frugt

Vores erfaringer? De er gode. For pokker, hvor har vi fået mange guldkorn fra forældrene via 6-ugers samtalerne. Der har været en elev, der synes det var overvældende med så mange mennesker omkring sig i hverdagen, hvorefter forældrene siger: ”Det hjælper typisk, hvis vores datter får lov at bruge 10 minutter med Calm-appen på hendes telefon”. Et andet råd var fra forældrene til en elev, der har havde det svært til vores fællessamlinger. Her fik vi at vide, at de havde erfaringer med, at det var nemmere for eleven, hvis han kom ind som en af de første og fandt sin plads i rummet inden alle andre.

Endvidere giver samtalerne forældrene en indsigt i, hvad er sker på skolen, hvilket gør det lettere for forældrene at involvere sig i – og snakke med om livet på – efterskolen, hvilket øger sandsynligheden for at eleverne trives (Jeynes, 2008). De regelmæssige samtaler gør også, at forældrene kan støtte eleverne i de faglige, sociale og personlige mål de sætter sig.

Allervigtigst er dog, at intervallet på de 6 uger gør, at eventuelle problemer ikke når at vokse sig særlig store. Den regelmæssige kontakt med forældrene skaber også en tættere relation. Det gør det nemmere for forældrene at italesætte, hvis der er noget, der trykker eleven, som eleven ikke selv har haft mod til at bringe til torvs. En uventet bonus for lærerne har været, at det også har fungeret som et godt dialogredskab til kontinuerligt at følge op på elever, som udfordrer skolens rammer og retningslinjer.

Opsummerende kan man sige, at 6-ugers samtalerne gør det muligt at ændre skibets kurs et par grader tidligt på dets rejse. Det kræver en langt mindre indsats af både elev, forældre og lærere end at vente til, at skibet er tæt på havn, og kursen derfor skal ændres 30-40 grader.

Kilder

Andersen, M. B. (2021). Et kvantitativt blik på forældredeltagelse i skolearbejdet: Generelle tendenser i forhold til uddannelse, køn og klassetrin. Nordic Studies in Education. Vol. 41. No. 4 https://noredstudies.org/index.php/nse/article/view/2813/5927

Pinquart, M., & Ebeling, M. (2020). Parental educational expectations and academic achievement in children and adolescents—A meta-analysis. Educational Psychology Review, 32(2), 463–480. https://doi.org/10.1007/s10648-019-09506-z

Jeynes, W. H. (2008). Effects of Parental Involvement on Experiences of Discrimination and Bullying. Marriage & Family Review. Vol. 43, Issue 3-4 https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/01494920802072470