TRADITIONER er en slags social lim. Noget, der binder os sammen. De giver anledning til at mødes, og de er med til at opretholde de fællesskaber, vi er en del af. Engang kunne man finde på at sige “Rend mig i traditionerne”, men det er længe siden, og udtrykket er helt passé. For vi er vilde med traditioner. 

En af årsagerne til, at vi insisterer på at holde fast i vores traditioner er, at de giver os et anker. Noget at holde fast i i en vild og omskiftelig verden. Foranderlighed er efterhånden et grundvilkår, vi skal være nytænkende og omstillingsparate, verden er dynamisk, toget kører, og vi skal bare følge med. Og det er fint nok, det kan vi godt. Men vi kræver, at nogle ting forbliver de samme. For det gode gamle giver os også noget. Eksempelvis tryghed og følelsen af at høre til. Og det har vi brug for. Traditioner har den egenskab, at de styrker og stadfæster de fælleskaber, vi er en del af i familien, blandt venner, på vores arbejdsplads og i skolen. 

En følelse af at høre til

En tradition defineres som en fælles handlingsform, hvor handlingen gentages. Julen er naturligvis et oplagt eksempel, men det kan også være en månedlig middag med vennerne eller den årlige tur i Zoologisk Have med familien. Det kan også være mindre ting, så som morgenbrød på arbejdspladsen om fredagen. Det væsentlige kendetegn ved en tradition er, at den opbygger og rammesætter et fælleskab, der giver deltagerne et tilhørsforhold. 

Den forudsigelighed, der er indbygget i en tradition, giver os en naturlig tryghed. Personerne, der er en del af traditionen, er ofte de samme (måske med en lille variation), og vi føler derfor, at det er vores fælleskab. Med blikket og tankerne rettet mod vores klasseværelse, er det svært at komme udenom, at disse følelser, tryghed og forbundethed, er to ønskværdige størrelser, når vi taler om at bringe vores elever i en god læringstilstand. Det er derfor værd at se på, om traditioner i klassen, kan være med til at øge fælleskabsfølelsen, og elevernes følelse af at være en del af noget, således at deres faglige formåen løfter sig. 

Heldigvis behøver en tradition ikke at være noget, vi kun gør årligt eller en gang om måneden. Der er næsten ingen grænse for, hvor ofte vi kan have en tradition, eller hvad en tradition kan være. Det eneste, der betyder noget, for om en tradition overlever, er, at deltagerne føler, at de har en betydning, og at traditionen sætter en meningsfuld ramme for fællesskabet. Gør den ikke det, vil det helt naturligt ændre form eller blive droppet. 

I det følgende præsenteres nogle eksempler på daglige traditioner, der stræber efter, at give eleverne i klassen en meningsfuld ramme, som de alle er en del af. Nogle af dem kræver lidt forberedelse og vil involvere eleverne på skift, imens andre involverer alle elever hver gang. Fælles for de følgende traditioner er, at de understøtter elevernes engagement i fælleskabet og dermed deres læring. 

Daglige traditioner

Idéen med at skabe daglige traditioner i klassen er ikke grebet ud af tom luft. Det giver faktisk mening at forsøge at skabe et trygt læringsmiljø, hvor dine elever føler sig velkomne, hvis du gerne vil hæve det faglige niveau. Ved at skabe daglige traditioner vil du opleve fælleskabsfølelsen i klassen vokse, og eleverne vil samtidig føle, at de får en bedre relation til dig. De daglige traditioner kan være med til at skabe en god overgang mellem pause og undervisning, og du kan komme usikkerhed og konflikter i forkøbet, når eleverne har en forventning til jeres fælles traditioner. Eksempler på traditioner, der er effektfulde og nemme at etablere, kan være:

Musik: Hvis ikke din klasse har sin egen sang, så er tiden inde nu! En af de ting, der i allerhøjeste grad giver os en følelse af fælleskab, er musik. Derfor er en klassesang den hurtigste genvej til at give dine elever noget at være fælles om. Det behøver bestemt ikke være et nummer klassen bliver enige om eller kender i forvejen – det kan sagtens være en sang, du vælger helt efter egen smag. Det vigtigste er blot at være vedholdende. Bliv ved med at sætte den på, den skal spiles hver dag, så det efterhånden bliver jeres sang. Musik er perfekt til at skabe overgange og få energien op, så vælg en upbeat sang, og spil den, når timen starter eller efter en pause. Du kan også have flere klassesange i repertoiret, således at I både har en startsang, en afslutningssang, en weekendsang, en fordybelsessang, en aktivitetssang osv. 

Hilsen i døren: Denne her er essentiel. For nogle kræver den en hel ændring i rutine, men det er det værd. Du, læreren, er i klassen før dine elever. Når timen starter, er du klar. Du åbner døren indefra, og hilser på hver enkelt af dine elever. Du bruger deres navn, giver dem en highfive, en knuckle, et nik eller hvad I er til, og du ser hver og en i øjnene. Denne daglige tradition er måske den mindst krævende, når først den er blevet en vane, men det er helt sikkert den mest effektfulde. Dine elever bliver set. De kommer ind med følelsen af “Ok, han siger mit navn. Så er det jo her, jeg skal være”. Når eleven som udgangspunkt har den følelse, har han eller hun bare lidt mindre lyst til at starte en konflikt eller udvandre i løbet af det første kvarter. 

Teaser: En lille seddel tapet fast på bordet med bagsiden op. Et underligt ord på tavlen. Måske er bogstaverne byttet rundt. “Huller” i dagens program. Et skilt med “Sæt jer IKKE ned”. Et bord i midten med mærkværdige remedier. En teaser er noget, der pirker til dine elevers forventninger og kan tage mange forskellige former. Det behøver ikke altid være den samme, du præsenterer for dine elever, så traditionelt behøver det ikke være, men du kan med fordel gøre det til en vane, at du forud for dagens undervisning har en lille indledningsmanøvre med, der får gang i de små grå. Gør det i starten af timen, så eleverne får incitament til at være på plads til tiden for at være en del af det lille set up og pay off. 

Positiv peptalk: Denne tradition er god at tage frem, når energiniveauet i klassen har nået et lavpunkt. Når koncentrationen svigter og blikkene et efter et glider mod vinduerne. Det er tid til en positiv peptalk! Det er nu, du bruger to til fem minutter på at fortælle din klasse, hvorfor de er særligt gode. Hvorfor lige netop de er en fantastisk klasse. Hvis ikke det passer, kan det selvfølgelig være udfordrende, men så er det din opgave at finde lyspunkter, du kan fremhæve. Det er af største betydning, at du er ærlig og oprigtig, overdrivelser og moderering af sandheden vil blive gennemskuet, og peptalken vil falde til jorden med et brag. Hvis du har verdens bedste klasse, så fortæl dem det! Hvis det halter lidt, så fremhæv de små ting, som denne klasse kan og gør godt. “Fedt, at så mange af jer kommer til tiden”, “Det gør mig stolt at se jer arbejde så godt med opgaven i dag”. Du kan godt fremhæve enkelte elever i din peptalk, hvis bare du sørger for altid at nævne forskellige elever og nogle, der ligger i begge ender af karakterskalaen. Du kan krydre denne tradition ved at sætte eller stille dig et andet sted, end du normalt står, brug dit kropssprog og din stemme på en måde, så eleverne ved, at nu er det noget godt i vente.

“Tilfældigt” spørgsmål: Start din time med noget, der virker som et tilfældigt spørgsmål. Det kan være hvilket som helst spørgsmål, og der behøver ikke være en rød tråd. “Hvordan endte Brøndby-Aab i går?”, “Hvem røg ud af Den Store Bagedyst?”, “Må jeg høre fra tre, hvad I har lavet I weekenden?”. Det, der ved første øjekast virker som spild af tid, kan vise sig at være en god investering i resten af timen. Hvis du kan få så mange elever som muligt til at række hånden op og byde ind i løbet af de første fem minutter, er der større sandsynlighed for, at de vil gøre det igen, når I går i gang med det rigtige arbejde. Spørgsmålet kan være helt tilfældigt, men det vil være klogt at vælge noget, du ved at mange i klassen går op i, så du øger chancen for at mange vil byde ind. Hvis eleverne har oplevet, at det er helt ufarligt at svare på et af dine spørgsmål og tale foran klassen, vil deres underbevidsthed fortælle dem det, når du spørger om noget næste gang. En lille og listig tradition med stor effekt. 

De fjollede: Her er det tid til at slippe kreativiteten løs. Find på traditioner, der er helt særlige i jeres klasse. Ting, som kun I gør. Ting, som dine elever vil huske jeres timer for om 10 år. Noget, som de vil nævne, når I mødes til skolejubilæum, og som er sjovt at fortælle om derhjemme. Det kan være, at I hver fredag, inden I går på weekend, i fællesskab skal tjekke hjemmesiden erdetfredag.dk. Måske laver I Silent Disco, hvor alle vælger samme sang i deres høretelefoner, og så danser I helt vildt i fuldkommen stilhed. Er der et særligt YouTube-klip, som I skal se sammen, når det er tirsdag? Måske er der en sang fra højskolesangbogen, I ofte synger eller et citat, som er jeres. Ligesom de ovenstående vil en unik tradition bidrage til fællesskabsfølelsen i jeres klasse.

Forudsigelighed vs. overraskelse 

Som nævnt er en af fordelene ved traditioner, at de skaber tryghed. Når en handling eller en begivenhed er vokset til en tradition, er den også blevet forudsigelig. I hvert fald i en vis udstrækning. Og forudsigelighed i undervisningssammenhænge er for mange elever en stor fordel. Mange elever trives med stabilitet og føler sig mere sikre, når de ved, hvad der skal ske. Forudsigeligheden skaber ro og fremkalder positive følelser, der giver lyst til at lære. Eleverne vil også i højere fra opleve dig som en troværdig og tryg voksen, når din undervisning bærer præg af gode vaner og traditioner. 

Men alt godt med måde. Dine elever skal naturligvis ikke kunne forudsige dit mindste skridt, og de behøver ikke på forhånd vide minutiøst, hvad der kommer til at ske i dine timer. Jeres traditioner må så at sige ikke tage overhånd, således at dine elever kan forudsige alle bestanddele af dine timer. Det bliver for kedeligt — også for dig selv.

Det gælder derfor om at balancere det forudsigelige, jeres traditioner, med nye elementer. Dine timer bør således være en blanding af jeres faste traditioner og aktiviteter og emner, eleverne ikke har arbejdet med før. Alt det gode, klassetraditioner kan bidrage med, kommer kun til sin ret, hvis eleverne også oplever, at der sker noget nyt og spændende imellem de traditionelle indslag. Nyheder og overraskelser har nemlig sine helt egne fordele i undervisningen. Blandt andet vil overraskelser skabe oprigtig og umiddelbar motivation hos dine elever. En nyhed sætter sig bedre fast i hukommelsen, fordi vi er tilbøjelige til at huske på unikke og sensationelle ting. Noget nyt og uventet tænder elevernes nysgerrighed, det skruer op for deres forventninger, og det giver dem en følelse af relevans.

Det er således essentielt at skabe synergi mellem det forudsigelige og det uventede. Det forudsigelige må ikke tage overhånd, så eleverne kommer til at kede sig, og omvendt kan der ikke være så meget nyt og uventet, at timen bliver kaotisk. Vi må nogle gange prøve os lidt frem, for ikke to klasser er ens. Til gengæld er det hurtigt at mærke, om du er tippet for meget i den ene eller den anden grøft.