Alice: “Vil du ikke fortælle mig, hvilken vej jeg bør gå herfra?”

Filurkatten: “Det afhænger meget af, hvor du vil hen”.

Alice: ”Jeg er ret ligeglad med hvor——“

Filurkatten: ”Så er det lige meget, hvilken vej du går”.

Dialogen, du netop har læst, er fra Lewis Carolls klassiske børneeventyr, Alice i Eventyrland. I  denne fortælling havner Alice efter et fald gennem kaninhullet i et fremmed og mystisk land. Hun møder mærkværdige væsner, der gør hende utryg og skræmt, men finder håb, da hun møder Filurkatten, og spørger den om retning. Håbet daler dog, da Filurkatten fortæller Alice, at hendes rejse er meningsløs af den simple grund, at den mangler et mål. 

Uden et klart mål er det umuligt, at finde ud af, hvilken retning man skal gå. Det gælder for Alice såvel som for os andre, når vi er på en rejse eller i færd med at løse en opgave. I denne artikel  skal vi spore os ind på, hvorfor mål også er vigtige, når vi underviser, og hvordan tydelige succeskriterier, der støtter op om læringsmålene, ligeledes gavner vores elevers læring.

Læringsmål

Vi anstrenger os for at engagere eleverne og for at skabe diversitet i undervisningen. Vi gør os umage med at forstærke læring og give meningsfuld feedback. Men disse anstrengelser er ikke til nogen verdens nytte, hvis vi glemmer, hvad målet med det hele er. Hvis ikke vi har et konkret læringsmål kommer vores undervisning til at virke formålsløs, og vores elever vil nok føle sig lidt lige som Alice, der ikke ved, hvad hun skal bruge den vildledende information til, og hvordan hun skal slippe ud af den ubehagelige situation, hun befinder sig i. 

Meningen med læringsmål er at give vores undervisning klarhed og retning, således at eleverne ikke er i tvivl om, hvad de skal lære og hvorfor. Konkrete læringsmål er derfor også essentielle, når vi skal give vores elever feedback i klassen eller på hjemmeopgaver. Læringsmål er det værktøj, der skal gøre det muligt, at svare på det, der fra tid til anden hjemsøger alle undervisere: Lærte mine elever egentlig det, jeg ønskede, de skulle lære?

For os som undervisere kan læringsmål sætte en hensigtsmæssig retning for vores planlægning, formidling, sammensætningen af opgaver og evaluering af undervisningen. Læringsmål fungerer som rettesnor, når vi skal beslutte, hvorvidt bestemt indhold, lektier eller aktiviteter er relevante for en given lektion eller klasse. Når du forbereder din undervisning, giver det derfor mening at overveje: Hvad skal mine elever lære i dag, før du tænker på: Hvad skal mine elever lave i dag. For at lave noget, er ikke nødvendigvis det samme som at lære noget.

Når målet er, at hverken du eller eleverne er i tvivl om, hvorvidt læring faktisk fandt sted, kræver det, at du gør tre ting i en bestemt rækkefølge: 

1. Identificer de resultater, du gerne vil opnå.
2. Beslut hvordan du vil indsamle dokumentation for, at eleverne har lært det.
3. Planlæg undervisning og læringsaktiviteter.

Hvis der er overensstemmelse mellem de tre ovenstående komponenter, vil eleverne opleve tryghed ved undervisningen og føle, at de bevæger sig i den rigtige retning. De vil have en god fornemmelse af, hvor langt der er til målet, og om de egentlig kan nå det. Hvis eleverne derimod ikke mærker sammenhæng mellem de tre punkter, vil de blive modløse og sandsynligvis konkludere, at målet ikke er værd at arbejde hen imod. I det tilfælde vil eleverne have svært ved at holde fokus på målet, og engagementet for opgaven vil dale.  

Struktur for dine mål

Når vi er blevet skarpe til at identificere læringsmål, kan vi med fordel dele dem med vores elever. Det er en effektfuld måde at få eleverne til at tage ejerskab for deres læring, for hvis eleverne er fortrolige med målet, er det mere sandsynligt, at de vil tage ansvar for at nå det. Derfor skal vi sørge for, at være eksplicitte omkring målene og have tilrettelagt strukturen for undervisningen, så vi også giver eleverne mulighed for at stille nysgerrige spørgsmål og dele med os, hvad de synes fungerer. 

Det kan være gavnligt, at forberede læringsmålene i etaper: for hele faget, for hvert tema og de enkelte lektioner. Start med at orientere dig i, hvad Undervisningsministeriet har som mål for dit fag og klassetrin, og hav disse som de overordnede mål for skoleåret. Derfra har du frihed til at organisere din lektionsplan med forskellige delmål, der sikrer, at klassen i sidste ende kan det, der forventes af deres klassetrin. Med daglige eller ugentlige læringsmål har du et udgangspunkt for din egen forberedelse, og for at komme de specifikke delmål nærmere, kan du overveje et simpelt spørgsmål: 

Hvad skal mine elever vide og være i stand til at gøre, når vi er færdige med dagens lektioner?

Når vi læser Undervisningsministeriets Fælles Mål for vores fag, kan det være sin sag at holde fokus på elevernes konkrete læring. For at bevare dette afgørende fokus kan fire spørgsmål, formuleret af Richard DuFour and Robert Eakers, være en hjælpende hånd: 

1. Hvad vil jeg have, mine elever skal lære?
2. Hvordan ved jeg, at de har lært det?
3. Hvad gør jeg, hvis de ikke lærer det?
4. Hvad gør jeg, hvis de allerede har lært det?

Succeskriterier

Tydelige læringsmål er altså en forudsætning for at læring kan finde sted, fordi de giver eleverne vished om, hvad meningen med deres hårde arbejde er. For mange giver det ro og skaber positive forventninger, men langt de fleste har også behov for at vide, hvordan de når til destinationen. At kende vejen og vide at kursen er rigtig, er for mange elever (og voksne) nødvendigt for at forblive engagerede. Derfor er det mindst lige så vigtigt at have tydelige succeskriterier. Konkrete succeskriterier er nemlig det, der viser eleverne, hvad de bliver målt og evalueret på. 

Succeskriterier kan se ud på mange forskellige måder. Jeg har skrevet en artikel, der uddyber, hvad succeskriterier er, hvordan de kan se ud og anvendes konkret i din undervisning.

ReferencerKilder: 

Caroll, L. (1865): Alice i Eventyrland. 

DuFour, R., & Eaker, R. (1998). Professional Learning Communities at Work: Best Practices for Enhancing Student Achievement. Bloomington, IN: National Educational Service.

Wiggens, G. & McTighe, J. (2005). Understanding by Design.