Styring af læringstilstande

Fasthold elevernes koncentration

Kathrine Bartholomæussen

Forfatter

Med afsæt i egne erfaringer dykker Kathrine ned i, hvordan forskellige virkemidler kan bruges til at styrke undervisningssituationen.

Styring af læringstilstande: Fasthold elevernes koncentration

SOM lærer er der ofte ikke noget, vi ønsker mere end at fastholde elevernes opmærksomhed bare lidt længere. Men hvordan? Et sted at starte er ved at arbejde med at styre elevernes læringstilstand og deres energi. Ved at skabe skift på de rigtige tidspunkter i undervisningen, kan vi faktisk lykkes med at strække elevernes koncentration. 

 

Det lyder måske utopisk, men fortsæt læsningen, hvis følgende scenarie minder om din hverdag i klassen: Du kigger ud på dine elever nær slutningen af en time og ser en kombination af blanke blikke, baghoveder og måske endda et par hoveder hvilende på bordet. Halventutiastisk udbryder du: “Kom nu venner, vi er næsten i mål! Bare lige fem minutter mere. Kan I være med til det? Bare 5 minutter…”.

 

Når vi finder os selv i denne situation, er det desværre allerede for sent. Så har vi strukket elevernes opmærksomhed for langt. Deres hjerner er desperate efter en ændring — hvad som helst andet end det, de burde koncentrere sig om. I disse situationer kommer vi som undervisere ofte til at sætte vores eget behov for at nå i mål med dagens lektion over elevernes egentlige læring. For i førnævnte situation er læringen for længst ovre for eleverne.

 

Der er stor forskel på, hvor længe elever kan fastholdes i en opgave. Elevernes evne til at holde opmærksomhed på en opgave og deres evne til at forblive fokuseret afhænger af alder, modenhed, motivation og mange andre faktorer. Som tommelfingerregel plejer man at sige, at en elev kan holde fokus i omtrent det antal minutter, som svarer til deres alder. For eksempel kan en gennemsnitlig syvårig holde fokus på en opgave i syv minutter. Det efterlader os med lidt af en udfordring, når vi skal undervise i op til en time. Der er dog ting, vi kan gøre for at udvide elevernes koncentrationsevne. En måde er ved at arbejde med deres læringstilstande.

 

Læringstilstande

 

Vi definerer en tilstand som en måde at være til stede på et givent tidspunkt. En tilstand er en kombination af vores tanker, følelser og fysik. En elevs mentale tilstand kan for eksempel være forvirret, eftertænksom eller fokuseret. Den følelsesmæssige tilstand for en elev kan være frustreret, begejstret eller distræt. Den fysiske tilstand hos en elev kan være aktiv, træt eller passiv. 

 

Vores mentale, følelsesmæssige og fysiske tilstand hænger sammen og påvirkes af hinanden. Hvis en person eksempelvis føler sig trist, kan det ses på hendes kropssprog. Så selvom tristhed er en følelse, bliver bestemte fysiske kendetegn associeret med følelsen. Det interessante er, at hvis ét af disse elementer ændres (enten følelser, tanker eller fysiske tilstand), vil de andre elementer også ændre sig. Det er interessant, fordi det giver os mulighed for at styre vores elevers tilstand og lede dem til en mere konstruktiv læringsstilstand. 

 

Styring af tilstande

 

Hvis en elev under normale omstændigheder kan koncentrere sig om en opgave (lytte til sin lærer, læse en tekst, arbejde på en opgave) i et antal minutter svarende til deres alder, hvad kan vi så bruge 45-60 minutters lektioner til? En bedre forståelse af læringstilstande kan hjælpe os til at styre og fastholde vores elevers opmærksomhed i længere tid, uanset deres alder og klassetrin. 

 

Løsningen på denne udfordring er at skabe et skift i dine elevers tilstand på et passende tidspunkt. Hvis du underviser i indskolingen, ved du, at det er svært for eleverne at sidde stille og være i en opgave i mere end 7-8-9 måske 10 minutter ad gangen. Det du kan gøre, for at holde elevernes fokus er at ændre, hvad de laver fysisk, dét deres tanker kredser om, eller hvordan de føler på det givne tidspunkt. Du behøver ikke stoppe aktiviteten og påbegynde noget helt nyt (så ville det blive svært at nå noget som helst), men ved at ændre på, hvor eleverne sidder, ved at introducere en lille delopgave eller ved at spørge til deres mening om emnet, skaber du en lille afbrydelse, der får deres hjerner til at nulstille og vil øge deres fokus, når de vender tilbage til den igangværende opgave. 

 

Et eksempel kan være, når din klasse skal læse en tekst. I stedet for at lade dem sidde med novellen foran sig og have arbejdsro i 20-30 minutter, så lad dem læse i 10 minutter, og bed dem rejse sig op, finde en makker og fortæl ham/hende, hvad du synes om novellens start. Lad så klassen læse i yderligere 10 minutter, stop aktiviteten, og bed dem tale ved bordet om, hvordan hovedpersonen har det i historien. Efter yderligere ti minutter er de fleste færdige, og det er tid til et nyt skifte. Måske en samtale med en ny makker, en hurtigskrivning om miljøet i teksten eller en walk and talk om tekstens budskab. 

 

Struktur

 

Hvis vi arbejder med at styre elevernes energi på ovennævnte måde, er det muligt at holde eleverne i en opgave gennem hele timen. Men hvis det skal lykkes, er det nødvendigt at bevæge sig væk fra den faste form, mange lærere strukturerer deres lektioner ud fra: 

 

  1. Instruktioner til opgaven (måske en PowerPoint-præsentation)
  2. Læs tekst/få viden 
  3. Løs opgaven
  4. Opsamling/timen slutter

 

Mange elever mister koncentrationen allerede midt i dine instruktioner (dét du har gjort dig umage med at forberede!), fordi det tager for lang tid. Du vil gerne være grundig og sørge for at komme hele vejen omkring emnet fra start, men det nytter ikke noget, hvis eleverne kun kan lytte efter i 5-10 minutter. Andre elever taber deres fokus, når de skal læse en lang tekst ud i et eller løse opgaverne bagefter. Måske har du givet dem god tid til at fordybe sig og få lavet et godt stykke arbejde, men det er sjældent, at en halv time med selvstændigt arbejde giver særlig gode resultater. Selvom du har en klasse i udskolingen, vil mange allerede efter 10 minutter begynde at glide ind i dagdrømmeri (læs: finde deres mobil frem). Derfor er der meget læring at vinde, hvis vi begynder at dele timen op i mindre bidder. 

 

En ramme, hvor styring af elevernes tilstand er tænkt ind, kan se sådan her ud: 

 

  1. Overblik over timen
  2. Instruktioner til opgaven (måske en kort PowerPoint-præsentation)
  3. Overblik over opgaven
  4. Løs de første to step af opgaven
  5. Mere viden introduceres af læreren
  6. Løs de næste to step af opgaven
  7. Opsamling/timen slutter

 

Eksemplet er blot et bud på, hvordan en time kan struktureres. Det findes naturligvis masser af måder at fastholde sine elever i en opgave, og det er jo ikke hele sandheden, at en niårig hjerne lukker fuldstændig ned efter 9 minutter. De aktiviteter, I laver i klassen, elevens personlige interesse i emnet, din entusiasme omkring opgaven og meget andet bidrager til, at elevernes engagement og gejst kan holdes oppe i længere tid ad gangen. 

 

Og på nogle tidspunkter bør du ligefrem ignorere disse guidelines og lade eleverne blive i en opgave meget længere end 10-15 minutter. Når du oplever, at dine elever er i flow og har nået et niveau af engagement, der overgår normale læringstilstande, hvor de er helt fordybede i deres projekt. Dér vil et forsøg på at ændre deres læringstilstand ikke påvirke deres læring på en positiv måde. 

 

Men elever i flow er ikke hverdagskost for de fleste af os. Derfor er det essentielt for vores elevers læring, at vi hjælper dem med at styre deres opmærksomhed de rigtige steder hen. Det kan vi gøre ved at strukturere vores timer og læringsaktiviteter, således at de matcher elevernes koncentrationsevne. Hvis ikke vi hjælper eleverne med at holde fokus ved at skabe skift i deres tilstand i løbet af en time, ved vi godt, hvad der sker: Andre ting glider ind og overtager elevernes opmærksomhed. Pludselig ser vi kun elevernes nakker, småsnak summer i hjørnerne, papir flyver gennem klassen, og blikkene er rettet mod den lille skærm, der burde ligge i tasken. 

 

Når det sker, må vi minde os selv om, at eleverne ikke altid selv ved, hvorfor deres koncentration svigter, ligesom de ikke ved, hvordan de skal komme tilbage i en god læringstilstand. Førend frontallapperne er helt udviklede, kræver det mere styrke og selvdisciplin, end de fleste kan mønstre at træffe de fornuftige beslutninger, når først man er blevet distraheret. Derfor er det vores opgave som undervisere at lede og skabe læringsrum, der optimerer vores elevers koncentrationsevne.

Referencer

Csikszentmihalyi, M. (1989). Flow – Optimaloplevelsens psykologi. Danmark: Dansk Psykologisk Forlag.  

Jensen, E. (2008). Brain Based Teaching: The new paradigm of teaching. Thousand Oaks, CA, USA: Corwin Press. 

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Styring af læringstilstande: Fasthold elevernes koncentration

Stil et spørgsmål, så det engagerer hele klassen