fbpx

Forbind til elevernes verden

 

Hvis læring skal finde sted, skal vi forbinde det nye til elevens forforståelse.

Kathrine Bartholomæussen

Forfatter

Med afsæt i egne erfaringer dykker Kathrine ned i, hvordan forskellige virkemidler kan bruges til at styrke undervisningssituationen.

Oplæsningen af artiklen kommer snart

Forbind til elevernes verden

I DENNE artikel skal du læse om endnu en måde, du kan arbejde med dine elevers engagement. Forbind til skema er den tredje ud af fire nøgler til engagement, vi arbejder med på True North Efterskole. Til at begynde denne artikel vil jeg ikke komme med et eksempel eller anekdote med “kender du det, når”. Jeg vil helt ubeskedent starte med at præsentere et grundlæggende faktum om læring:

 

Hvis læring skal finde sted, skal vi forbinde det nye til elevens forforståelse.

 I kognitionspsykologien kaldes etableret viden eller forforståelse ofte for skema (schema), og dette skema repræsenterer endnu en nyttig nøgle til at åbne for elevernes engagement. Elevernes skema er alt det, de er bekendte med i forvejen. Dét, de interesserer sig for og har viden om — og dermed har let ved at associere til og fremkalde minder fra. Hvis du har elever, der går højt op i sport eller reality-TV, er viden om disse ting stærke, veletablerede netværk i deres hjerner og således deres skema.

En af de mest effektive måder at øge sine elevers engagement er at finde måder, hvorpå man kan forbinde sin undervisning til noget, de kender i forvejen og helst noget, der interesserer dem. Det er det, der ofte kaldes forforståelse. Jo mere vi kan lykkes med at forbinde til elevernes verden, jo mere engagerede vil eleverne være. Og hvordan kan det se ud i klasseværelset?

I dansk i 9. klasse har vi om Det Moderne Gennembrud, nærmere bestemt sædelighedsfejden. For de få, der har glemt, hvad den strid handler om, er der tale om debatten om kvinders rettigheder i slutningen af det 19. århundrede. Det er selvfølgelig i sig selv pirrende, men hvis det virkelig skal få de 15-16-årige ud på kanten af stolen, er det nødvendigt at gøre det relevant ved at trække på viden og oplevelser fra deres verden. Det vil være oplagt at trække tråde til nutidens #MeToo-bevægelse og eksempelvis se Sofie Lindes åbningstale ved Zulu Comedy Awards eller Tessas nytårstale i Deadline. Begge eksempler giver indblik i, hvordan (unge) kvinder i dag kæmper for lige rettigheder med mænd og på forskellig vis oplever at blive sat i anden række med hensyn til løn og ansættelser. Og ikke mindst hvordan kvinder, der udfordrer den etablerede samfundsstruktur, stadig i dag oplever at blive nedgjort og endda krænket.

De fleste teenagere kender til debatten i samtiden, men det er sandsynligt at netop dette eksempel vil gå stærkest ind hos pigerne. Det kan være vanskeligt at finde eksempler, som rammer hele klassen hver gang, men det er heller ikke en forudsætning for at lykkes med at forbinde til skema. Ofte vil vi se, at engagementet vil smitte, hvis en stor del af klassen er fanget af emnet. Det er blot vigtigt at sørge for, der er afveksling, så det ikke altid er én gruppe, der bliver tilgodeset, fordi de netop har samme interesser eller deler et vidensfælleskab med dig.

Denne nøgle til engagement er ikke den dybe tallerken, der netop er blevet opfundet. Det er nok heller ikke et nyt koncept for dig. Du har sikkert brugt det mange gange i din undervisning, og det er med garanteret også blevet brugt, dengang du selv gik i skole. Tænk tilbage på matematik i de små klasser, hvor du lærte om “krokodillemunden”, der spiser det største tal (4 < 9). I det øjeblik din lærer bad dig tænke på en krokodillemund, skete der en forbindelse, hvor din hjerne automatisk brugte kapacitet fra din eksisterende børneviden om store farlige krokodiller. Det er med andre ord ikke breaking news, at vi skal forbinde til elevernes verden. Derfor kan det alligevel være nyttigt at genopfriske, hvordan vi bruger strategien klogt, så vi sikrer læring og ikke bare kommer til at snakke om krokodiller i matematiktimen.

 

Hvad findes i forvejen i elevernes vidensbank?

 Det er det store spørgsmål. Og hvordan forbinder vi vores undervisning til alt det? Vi kan selvfølgelig begynde at studere ungdomskultur i lærerbøgerne eller se Ramasjang for at finde ud af, hvem Onkel Reje er. Men det bliver en umulig opgave at følge med, for det er ingen hemmelighed, at det, der er varmt lige nu, sikkert er total cringe om et halvt år. Når du læser den her artikel, er den føromtalte Ramasjangstjernes dage måske endda forbi. Så det smarteste vi kan gøre, er faktisk at slå to fluer med et smæk: Vi kan blive klogere på de unges skema samtidig med, at vi styrker vores relation til dem. Hvordan det?

Vi spørger dem.

Hvis du er villig til at engagere dig i dine elever og spørge ind til deres interesser og hobbyer, fordi du oprigtigt gerne vil lære dem at kende, vil du hurtigt opleve, at eleverne er mere end villige til at dele det med dig. Dine elever vil elske, at du går op i dem og interesserer dig for deres verden, og du vil få unik indsigt i, hvad der betyder noget for din klasse lige netop nu. Jeres relation bliver stærkere, og du er godt klædt på til at implementere det pædagogiske princip forbind til skema i din undervisning.

Så næste gang du hører dine elever tale om Star Wars, Paradise Hotel eller når de fortæller, hvor meget de glæder sig til at holde en stor fest, kan du jo overveje, hvordan de temaer, der alligevel optager hjernekapacitet, kan tages op i din time. Kan I hjælpe Yoda med at udregne sider og vinkler på “the force”? Kan I lave et budget over den næste klassefest? Eller kan I udregne sandsynligheden for at blive forrådt af sin partner i Paradise Hotel-finalen?

Mulighederne er næsten uendelige, og vi bør bestræbe os på at forbinde så meget af vores undervisning som muligt til elevernes verden, for det er i de undervisningssituationer, eleverne føler sig set og engagerer sig. Det er også de timer, de vil huske bedst: “Nå ja, det var dengang, vi lærte at leje ski og bestille pommes frites i tysktimen!”.

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Styring af læringstilstande: Fasthold elevernes koncentration

Stil et spørgsmål, så det engagerer hele klassen