Drømmer du om at styrke dit lederskab; uanset om det er i et team på arbejdspladsen, fodboldbanen, i klasseværelset, eller hen over middagsbordet, så er der gode råd at hente.

I denne artikel har vi taget inspiration i Allan Drexler og David Sibbets ”Team Performance Model” og kogt den sammen til fire lettilgængelige værktøjer til at skabe stærkere teamwork. Samtidigt har vi inviteret fire af vores dygtige kolleger til hver især at give deres perspektiv på én af ingredienserne i et godt team. Du kan glæde dig til at møde Ulrik, Sol, Hares og Sofie, som vil dele deres bud på, hvad der er vigtigt for at skabe et godt teamsamarbejde. Og så har de også et vigtigt spørgsmål til dig.

Godt teamwork er…

Drexler og Sibbet ser et godt teamwork som en hoppebold. Først bevæger den sig fra de svævende drømme og forhåbninger, indtil den rammer jorden og dermed en virkelighed, der begrænser og sætter krav. Og så bouncer den op igen. Som et symbol på, når man som team kreativt tager feedback til sig og udvikler sig.

Modellen består af syv trin, som vi har lavet en lækker og lettilgængelig bouillonterning af. De fire nedslag lyder:

1. Mening
2. Tillid
3. Målsætning
4. Feedback

Mening – hvorfor er vi her?

Hvad vil vi gerne opnå sammen? Hvad er vores formål? Og hvad laver jeg i grunden her? Når vi har lavet et team, kan vi skabe et stærkere samarbejde ved at hjælpe med at definere teamets fælles formål, mission og klare værdier. Det er med til at forme hele fundamentet for teamet, så vi ved, hvilken retning vi er på vej i.

I videoen her kan du høre Ulrik sætte ord på, hvad der giver ham mening på arbejdet – og hvorfor spørgsmålet om ”hvorfor?” er vigtigt.

Tillid – hvad kan vi forvente af hinanden?

Det næste, vi gerne vil vide er, hvem det er, vi i grunden arbejder sammen med. Hvad er vores forventninger, styrker og svagheder? Ved at bede teamet sætte ord på deres udgangspunkt for samarbejdet, skaber vi grobund for tillid og en åben dialog mellem teamets medlemmer.

Se med i videoen, hvor Sol deler sine tanker om, hvad tillid er for hende.

Målsætning – hvad skal vi opnå sammen?

Når vi kender vores formål og begynder at have et kendskab til dem, vi arbejder sammen med, kan vi spore os mere ind på, hvilke opgaver det er, vi skal udføre sammen – hvordan og i hvilken rækkefølge.

Hares er en haj til at arbejde med mål, og hans tanker om målsætning, kan du høre i videoen her.

Feedback – hvordan bliver vi dygtigere?

Nu har hoppebolden ramt jorden; vores visioner og aftaler for teamet møder virkeligheden. Det er nu, vi kan spørge os selv: Hvad virkede godt og mindre godt? Er der noget, vi skal tilpasse? Og hvad er det næste skridt? Det er især gennem dette møde med omgivelserne, at vi kan blive ved med at lære og dygtiggøre os som team.

Sofie har selv prøvet at være hoppebolden, der tog et modigt spring, ramte virkeligheden og fik en masse læring derfra. Hendes historie kan du høre i videoen her.

Hop ud i det!

Hoppebolden har nu fået momentum, og den flyver ned for så at springe op i en ny retning, lande og springe op igen. På samme måde er det gode teamwork en dynamisk proces, hvor vi fortsætter med at finjustere vores formål, tillid og mål, få feedback fra omgivelserne for så at justere og kaste os ud i det igen.

Ligesom vores fire seje kolleger, kommer vi alle med forskellige styrker, perspektiver og historier. Vi kan så meget, når vi bringer det i spil sammen!

Litteratur

The Drexler/Sibbet Team Performance Model®

Læs mere om modellen og teorierne bag på https://www.thegrove.com/methodology/team-performance-model.

Alice: “Vil du ikke fortælle mig, hvilken vej jeg bør gå herfra?”

Filurkatten: “Det afhænger meget af, hvor du vil hen”.

Alice: ”Jeg er ret ligeglad med hvor——“

Filurkatten: ”Så er det lige meget, hvilken vej du går”.

Dialogen, du netop har læst, er fra Lewis Carolls klassiske børneeventyr, Alice i Eventyrland. I  denne fortælling havner Alice efter et fald gennem kaninhullet i et fremmed og mystisk land. Hun møder mærkværdige væsner, der gør hende utryg og skræmt, men finder håb, da hun møder Filurkatten, og spørger den om retning. Håbet daler dog, da Filurkatten fortæller Alice, at hendes rejse er meningsløs af den simple grund, at den mangler et mål. 

Uden et klart mål er det umuligt, at finde ud af, hvilken retning man skal gå. Det gælder for Alice såvel som for os andre, når vi er på en rejse eller i færd med at løse en opgave. I denne artikel  skal vi spore os ind på, hvorfor mål også er vigtige, når vi underviser, og hvordan tydelige succeskriterier, der støtter op om læringsmålene, ligeledes gavner vores elevers læring.

Læringsmål

Vi anstrenger os for at engagere eleverne og for at skabe diversitet i undervisningen. Vi gør os umage med at forstærke læring og give meningsfuld feedback. Men disse anstrengelser er ikke til nogen verdens nytte, hvis vi glemmer, hvad målet med det hele er. Hvis ikke vi har et konkret læringsmål kommer vores undervisning til at virke formålsløs, og vores elever vil nok føle sig lidt lige som Alice, der ikke ved, hvad hun skal bruge den vildledende information til, og hvordan hun skal slippe ud af den ubehagelige situation, hun befinder sig i. 

Meningen med læringsmål er at give vores undervisning klarhed og retning, således at eleverne ikke er i tvivl om, hvad de skal lære og hvorfor. Konkrete læringsmål er derfor også essentielle, når vi skal give vores elever feedback i klassen eller på hjemmeopgaver. Læringsmål er det værktøj, der skal gøre det muligt, at svare på det, der fra tid til anden hjemsøger alle undervisere: Lærte mine elever egentlig det, jeg ønskede, de skulle lære?

For os som undervisere kan læringsmål sætte en hensigtsmæssig retning for vores planlægning, formidling, sammensætningen af opgaver og evaluering af undervisningen. Læringsmål fungerer som rettesnor, når vi skal beslutte, hvorvidt bestemt indhold, lektier eller aktiviteter er relevante for en given lektion eller klasse. Når du forbereder din undervisning, giver det derfor mening at overveje: Hvad skal mine elever lære i dag, før du tænker på: Hvad skal mine elever lave i dag. For at lave noget, er ikke nødvendigvis det samme som at lære noget.

Når målet er, at hverken du eller eleverne er i tvivl om, hvorvidt læring faktisk fandt sted, kræver det, at du gør tre ting i en bestemt rækkefølge: 

1. Identificer de resultater, du gerne vil opnå.
2. Beslut hvordan du vil indsamle dokumentation for, at eleverne har lært det.
3. Planlæg undervisning og læringsaktiviteter.

Hvis der er overensstemmelse mellem de tre ovenstående komponenter, vil eleverne opleve tryghed ved undervisningen og føle, at de bevæger sig i den rigtige retning. De vil have en god fornemmelse af, hvor langt der er til målet, og om de egentlig kan nå det. Hvis eleverne derimod ikke mærker sammenhæng mellem de tre punkter, vil de blive modløse og sandsynligvis konkludere, at målet ikke er værd at arbejde hen imod. I det tilfælde vil eleverne have svært ved at holde fokus på målet, og engagementet for opgaven vil dale.  

Struktur for dine mål

Når vi er blevet skarpe til at identificere læringsmål, kan vi med fordel dele dem med vores elever. Det er en effektfuld måde at få eleverne til at tage ejerskab for deres læring, for hvis eleverne er fortrolige med målet, er det mere sandsynligt, at de vil tage ansvar for at nå det. Derfor skal vi sørge for, at være eksplicitte omkring målene og have tilrettelagt strukturen for undervisningen, så vi også giver eleverne mulighed for at stille nysgerrige spørgsmål og dele med os, hvad de synes fungerer. 

Det kan være gavnligt, at forberede læringsmålene i etaper: for hele faget, for hvert tema og de enkelte lektioner. Start med at orientere dig i, hvad Undervisningsministeriet har som mål for dit fag og klassetrin, og hav disse som de overordnede mål for skoleåret. Derfra har du frihed til at organisere din lektionsplan med forskellige delmål, der sikrer, at klassen i sidste ende kan det, der forventes af deres klassetrin. Med daglige eller ugentlige læringsmål har du et udgangspunkt for din egen forberedelse, og for at komme de specifikke delmål nærmere, kan du overveje et simpelt spørgsmål: 

Hvad skal mine elever vide og være i stand til at gøre, når vi er færdige med dagens lektioner?

Når vi læser Undervisningsministeriets Fælles Mål for vores fag, kan det være sin sag at holde fokus på elevernes konkrete læring. For at bevare dette afgørende fokus kan fire spørgsmål, formuleret af Richard DuFour and Robert Eakers, være en hjælpende hånd: 

1. Hvad vil jeg have, mine elever skal lære?
2. Hvordan ved jeg, at de har lært det?
3. Hvad gør jeg, hvis de ikke lærer det?
4. Hvad gør jeg, hvis de allerede har lært det?

Succeskriterier

Tydelige læringsmål er altså en forudsætning for at læring kan finde sted, fordi de giver eleverne vished om, hvad meningen med deres hårde arbejde er. For mange giver det ro og skaber positive forventninger, men langt de fleste har også behov for at vide, hvordan de når til destinationen. At kende vejen og vide at kursen er rigtig, er for mange elever (og voksne) nødvendigt for at forblive engagerede. Derfor er det mindst lige så vigtigt at have tydelige succeskriterier. Konkrete succeskriterier er nemlig det, der viser eleverne, hvad de bliver målt og evalueret på. 

Succeskriterier kan se ud på mange forskellige måder. Jeg har skrevet en artikel, der uddyber, hvad succeskriterier er, hvordan de kan se ud og anvendes konkret i din undervisning. Den artikel kan du finde her. 

Kilder: 

Caroll, L. (1865): Alice i Eventyrland. 

DuFour, R., & Eaker, R. (1998). Professional Learning Communities at Work: Best Practices for Enhancing Student Achievement. Bloomington, IN: National Educational Service.

Wiggens, G. & McTighe, J. (2005). Understanding by Design.