HVIS man spørger en 9. klasse, om de keder sig, så svarer 31% af pigerne og 37% af drengene ja. Det slog den nationale trivselsmåling fast i 2016[1]. 

Det synes jeg er foruroligende mange. Jeg mener, at vi som lærere har en opgave i at sikre, at eleverne ikke keder sig. Ofte giver kedsomhed grobund for dårlige beslutninger – eller ballade om du vil. Her har vi som undervisere et ansvar for at skabe nogle gode og trygge rammer for, at det ikke opstår. Det gøres blandt andet igennem kommunikation, anerkendelse og inddragende aktiviteter. Med andre ord så skal vi som undervisere skabe rammerne og mulighederne for, at eleverne kan trykke på en ”positiv knap”.

Jeg vil gerne uddybe, hvad jeg mener med den positive knap, men først vil jeg gerne fortælle dig om et eksperiment.

Et eksperiment

Forestil dig følgende. En forsker tager dig i hånden og beder dig om at tage plads på en stol i et ellers helt tomt rum. Han sætter en lille strop omkring din højre fod og fortæller dig, at du de næste 15 minutter blot skal sidde i dette rum alene og med dine egne tanker. For at hjælpe dig lidt, foreslår han nogle ting, du kunne tænke på. Og nå ja, hvis nu du får lyst, så kan du trykke på den knap, du ser foran dig. Hvis du gør det, så vil du få et rimeligt kraftfuldt stød igennem den strop, du har omkring anklen. Det er bestemt ikke noget, du skal gøre, men muligheden er der. 

Det virker som en overskuelig opgave, ikke? Det er det også, men også en meget kedelig opgave. Ovenstående eksperiment blev i 2014 udført af en gruppe forskere under ledelse af Timothy d. Wilson,[2]. Det store spørgsmål er: Ville du trykke på knappen?

Det skal nævnes, at alle testperson forud for ovenstående forsøg havde vurderet, hvor meget smerte de oplevede ved at få stød, så de vidste alle præcist, hvor meget stød de fik, hvis de trykkede på knappen. Det chokerende er, at ca. halvdelen af forsøgspersonerne valgte at give sig selv stød – nogle allerede efter omkring 6 minutter.

1. Wilson konkluderede altså, at for ca. halvdelen er kedsomhed så uudholdeligt, at vi hellere vil opleve smerte frem for kedsomhed, for så sker der i det mindste noget. 

Hvad betyder det for klasselokalet?

Forestil dig nu, at du er en af de mere end 30%, som svarer, at de keder sig i skolen. Hvad er du villig til at gøre for at undgå kedsomheden? Vil du drille dine sidemakker lidt, tjekke din telefon, gå på toilettet, fortælle din klassekammerat om den der sjove fest i weekenden, eller vil du være helt stille og ikke gøre dig bemærket? 

Desværre fortæller Wilsons forsøg, at mange nok vil gøre noget, som er forholdsvist dumt. Ikke fordi de er nogle ballademagere, men blot fordi at de keder sig.

Vi keder os ikke med vilje

Blandt mine kollegaer har vi i flere år nu opereret med tommelfingerreglen, at man kan koncentrere sig i sin alder i minutter. Altså er du 15 år, så kan du koncentrere dig i max 15 minutter. Det betyder, at vi ofte vil opleve elever, som efter lidt tid mister fokus. Du kender det sikkert selv. Du har sat dig til rette i sofaen for at se en god film – måske endda en dokumentar om et emne, du synes er vigtigt. Men pludselig tager du dig selv i at scrolle på sociale medier eller måske endda gå for at sætte en vask over eller lignende. Det er meget lig det, som sker, når vi ser tomme blikke i klasselokalet, hvor tankerne er taget på vandretur og tilstedeværelsen kun kan beskrives som fysisk. Det er helt normalt. Hos nogle sker der tilmed det, at man får lyst til at ”trykke på knappen” bare for, at der så sker et eller andet – med andre ord: tager en dårlig beslutning. Det sker ofte ubevidst, og det kan se ud som ballade, der blot skaber en masse dårlig opmærksomhed. 

I starten henviste jeg til at vi som underviseres skal give mulighed og rammer for at eleverne kan trykke på en positiv knap. Den positive knap er billede på det ekstra krydderi, vi putter i vores undervisning, som er med til at sikre, at vores elever ikke ser sig nødsaget til selv at skabe, hvad der potentielt kunne blive negativt indhold. 

Tilstandsskifte

Blandt mine kollegaer bruger vi begrebet ”statechange” eller på dansk ”tilstandsskift”. Hvis du har hørt nogle sige ”snap out of it”, så ved du, hvad jeg mener. Et statechange er med til at sikre, at vi ikke lader tankerne vandre afsted. Eksempelvis et brainbreak, hvor hele klassen leger en lille energifyldt leg, eller måske beder du alle elever om stående at forklare, hvad der lige er blevet talt om i klassen. Men det kan også være endnu mere simpelt. Prøv fx at bede alle elever om at bytte plads med deres sidemakker, det aktiverer alle kortvarigt og kan være et lille tryk på en positiv knap. 

Idéen er altså, at vi som undervisere skal give nogle ikke-krævende tilbud til eleverne, så de holdes aktiveret og ikke ser sig nødsaget til at gøre noget, bare fordi de keder sig. Der kan helt sikkert være flere årsager til, at eleverne opfører sig, som de gør, men jeg er overbevist om, at jeg som underviser også kan være en del af årsagen. 

Hvis du er nysgerrig på, hvad vi yderligere kan gøre, så vil jeg anbefale at læse artiklen omkring læringstilstande.

[1] Den nationale trivselsmåling 2016 https://www.researchgate.net/publication/308023461_Fra_kedsomhed_til_trivsel_I_skolen_Teori_og_data_fra_Den_Nationale_Trivselsmaling Side: 29, Figur 1

[2] T. Wilson – Don’t leave me alone with my thoughts. https://www.science.org/lookup/doi/10.1126/science.1250830