DER findes uendeligt mange måder at motivere sine elever på. Gennem tiden har lærere forsøgt snart sagt alle midler for at fremme det hæderlige mål. Engang forsøgte man med straf og trusler, mange har prøvet med præmier og klistermærker, og langt de fleste bruger jævnligt karakterer som en måde, at holde eleverne til ilden. Men hvad virker egentlig?

For at forstå, hvad der virker, må vi først se på, hvad motivation er. Hvordan ser det ud? Hvordan lyder det? Motivation kan være elever, der styrter rundt i klassen, har ild i øjnene og kæmper for at komme først i mål. Det kan også være synet af undren, nysgerrighed og endda forvirring. Det kan lyde som et fyldt fodboldstadion, og det kan være så stille, at du kan høre en knappenål falde til jorden. Motivation har mange facetter, og kan være svært at sætte ord på. Vi skelner mellem indre og ydre motivation, og i det følgende skal motivation forstås som indre motivation. Derfor følger først en definition af det begreb:

Indre motivation er, når en person er engageret i en opgave, fordi vedkommende personligt finder det berigende og interessant. Det er selve opgaven eller begivenheden man er interesseret i, og ikke resultatet eller en mulig gevinst, den måtte kaste af sig. 

Ydre motivation er ofte bedre end ingen motivation, men når det kommer til læring på den lange bane, er fordelene ved indre motivation er bare flest. Fokus i denne artikel er derfor på 5 faktorer, der kan øge vores elevers indre motivation. De fem faktorer, vi ønsker at bringe i spil, er disse: 

• Success 

Vi ligger fra land med en sammenligning af afhængighed af euforiserende stoffer. Det er svært at tale om afhængighed uden at nævne dopamin, den neurotransmitter i hjernen, der udløses, ved brug af stoffer. Det er dopamin, der giver følelsen af at være høj, og når dopaminniveauet falder, vil det omvendt medføre en følelse af nedtur eller depression, der kun kan afhjælpes ved en ny stigning i dopaminproduktionen. Men hvordan hænger det sammen med dine elevers motivation? 

Dopamin er forbundet til hjernens belønningssystem. Når hjernen producerer denne neuro-transmitter føles det altså som at få en belønning, der er bare det ved det, at det ikke varer ved. Efterhånden fortager virkningen sig, og din hjerne vil naturligt nok søge efter den stimulus, der medførte forløsningen i første omgang. Succes er ligesom et afhængighedsskabende stof: Det udløser dopamin. Når vores elever oplever succes, mærker de, hvor godt det føles. For de flestes vedkommende så godt, at de får lyst til at prøve det igen.

For at vores elever kan få det fulde udbytte af hjernens naturlige belønningssystem, er det dog essentielt, at de ved det, når de er succesfulde. Det er ikke en selvfølge, at de får følelsen af succes ved blot at nå i mål med en opgave. Det er nødvendigt, at du fortæller dem specifikt, hvornår de er i mål samt hvad, de har gjort godt. Det er således vores opgave som undervisere at skabe mulighed for succes for alle elever, og at lade dem vide, hvornår de har opnået den succes. Når du gør det, vil kemien i deres hjerner hjælpe dem til at søge endnu mere succes. Det vil øge elevernes indre motivation, og give dem lyst til at lære, når de opdager, at deres indsats kan være sjov og givende.


• Autonomi

Når eleverne i din klasse føler, de har et valg, indtager de en mere aktiv rolle i egen læring. Det gælder om at finde et passende niveau af autonomi, og det vil naturligvis være afhængigt af elevernes alder og modenhed. Du kender dine elever, så hav deres evne til at foretage seriøse valg i tankerne, når du overvejer graden af autonomi i undervisningen. Deres frontallapper er endnu ikke færdigudviklede, så det er din opgave, at støtte dem og fastholde en ramme, som de kan boltre sig indenfor. Eleverne skal med andre ord have valgmuligheder, dog ikke for mange muligheder. Du kan øge dine elevers motivation ved eksempelvis at:

• Lade dem vælge hvor, de vil være, når de skal lave gruppearbejde. “Vil I sidde i klassen, på gangen eller på biblioteket?”
• Lade dem vælge mellem 2-3 opgaver, der har samme formål. De lærer altså det samme, men f.eks. ved at lave en fysisk tidslinje, svare på en quiz eller læse en tekst.

• Lade dem vælge, hvordan de vil præsentere deres arbejde. “Det er op til jer, om I bruger PowerPoint, laver en video eller forklarer ud fra en 3D model!”

Lige så vigtig som autonomi i undervisningen er det, at elever oplever, at der er en ramme. Ultimativ frihed er ikke løsningen på at skabe mere motivation, tværtimod vil for løs en struktur medføre dårlige beslutninger, utilfredshed og stress blandt eleverne. Eleverne skal have muligheder i et passende omfang og frihed til at træffe beslutninger inden for den udstukne ramme, hvis motivation og læring skal forstærkes. 


• Relevans 

“Fordi jeg siger det”. Har nogen nogensinde givet dig det svar? Har du nogensinde selv svaret sådan? Uanset hvad, kan vi nok godt blive enige om, at det er et irriterende og utilfredsstillende svar. Hverken små børn, skoleelever eller voksne mennesker bryder sig om, at få en opgave, uden en forklaring og uden at forstå formålet og meningen med opgaven. Det handler om, hvorvidt en opgave opleves som relevant, og hvis ikke vi formår at kommunikere, hvorfor den skal løses, kan vi ikke forvente, at vores elever skal være motiveret for at gøre det.

En opgave, en tekst eller et læringsmål generelt kan kommunikeres som relevant på forskellige måder. Nogle muligheder kan være: 

• Forklar hvorfor denne viden er vigtig in real life.
• Hjælp dine elever med at se, hvordan emnet kan kobles til deres liv og erfaringer.
• Lær dem, hvorfor netop denne opgave er vigtig for forståelsen af det overordnede emne.
• Forklar hvordan det nuværende emne hænger sammen med de andre ting, I har lært.

Udover at kunne forklare hvorfor, vi beskæftiger os med et bestemt emne eller skal løse en given opgave, er det vigtigt, netop at have fokus på, hvad opgaven består i. Er selve opgaven relevant og sammensat på en måde, der fremmer elevernes læring? Selv de yngste elever kan opsnuse, når en opgave primært har til formål at holde dem beskæftiget. 

Når en elev er klar over, at det de lærer er relevant, vil vedkommende være mere motiveret for at deltage aktivt. Så gør det til en vane at bygge bro mellem elevernes livsverden og det emne I arbejder med i klassen lige nu.


• Udfordring

Ingen bryder sig om at kede sig. Ingen elev er nogensinde trådt ind i et klaseværelse med ønsket om at kede sig. Men at det hænder, det ved vi. Hvis vi vil skrue op for motivationen i undervisningen, er vi således nødt til at forsøge at eliminere kedsomhed, og en måde at gøre det på, er ved at øge mængden og niveauet af de udfordringer, vi giver vores elever.

Vi kan selvfølgelig bare udfordre vores elever ved at give dem nogle sværere opgaver, men en mere elegant måde, at udfordre eleverne på kan være en af følgende: 

• Giv dem kortere tid til at løse en opgave.
• Fortæl dem, at du har høje forventninger til dem (og fortæl hvad du forventer).
• Begræns elevernes ressourcer, når de skal løse en bestemt opgave (ingen brug af Internettet for eksempel).

Sæt niveauet en lille smule højere, end elevernes evner rækker. For svær en udfordring vil have en negativ effekt på elevernes motivation. Hvis de føler, at opgaven er umulig, vil de have svært ved overhovedet at komme i gang endsige bevare engagementet. På den anden side vil en udfordring, der er for nem få eleverne til at kede sig. 

Men hvordan løser vi så, at eleverne i 9.A er vidt forskellige? For nogle af dem, kan det slet ikke blive svært nok, imens andre vil opleve den mindste udfordring som uoverstigelig. Her er det vigtigt, at vi ikke lader elevernes forskelligheder blive en undskyldning for ikke at imødekomme deres behov for at blive udfordret. Vi skal øve os i, at tilpasse opgaver, så de på samme tid kan udfordre de dygtige elever, uden at andre føler sig helt overvældet. Nogle måder, det kan se ud på er:

• Lad eleverne forklare hinanden, hvad en opgave går ud på, og lad dem hjælpe hinanden med at komme i mål.
• Hav en samling af små, udfordrende opgaver, som de elever, der bliver hurtigt færdig, kan løse.
• Indbyg en ekstra udfordring i forlængelse af en opgave.
• Få eleverne til at undervise i en del af det, I skal lære.

• Få eleverne til at sætte ord på, hvordan jeres tema kan kobles til den virkelige verden. 


• Relationer 


Alle mennesker har brug for at føle sig knyttet til andre. Det er et basalt psykologisk behov, og når det mødes, opstår automatisk øget indre motivation. For dine elever betyder det helt konkret, at de vil være mere motiveret for at lære, når de føler sig forbundet til deres klassekammerater og føler, at der er nogen i klassen (og ved tavlen), der holder af dem. 

At skabe og opretholde en god relation til og blandt sine elever kræver det, at de involverede individer har respekt for hinanden. Eleverne skal føle sig trygge både fysisk og følelsesmæssigt. De skal føle sig støttet i undervisningen. Hver enkel elev skal føle, at han eller hun hører til, både i klassen og på skolen i det hele taget. I nogle klasser er kulturen bare god og eleverne har det godt. Men det er som ofte på grund af et løbende arbejde klassens lærere gør. De vi skal være opmærksomme på, når vi gerne vil fremme en imødekommende og sund klassekultur, der fremmer de gode relationer er:

• Klassetraditioner, der fremmer sammenhold.
• Nultolerance overfor mobning og drillerier.
• Opgaver, hvor eleverne skal dele noget om sig selv med deres klassekammerater.
• Aktiviteter og projekter, hvor eleverne skal samarbejde.

Når du forbereder din undervisning, kan du med fordel finde på aktiviteter og opgaver, hvor eleverne skal arbejde sammen, og afsæt gerne en smule tid til en social brain break. En lille pause fra det faglige, hvor gruppemedlemmerne lærer noget nyt om hinanden. Når eleverne pludselig oplever, at de har noget andet end skolen til fælles vil de føle et større ansvar og motivation for at gøre det godt.

Hvor skal jeg starte?

Alle fem principper, succes, autonomi, relevans, udfordring og relationer kan hver især øge dine elevers indre motivation. Derfor er det ikke i dette tilfælde nødvendigt at mestre alle fem, før du kan se en effekt hos dine elever. Hav dine elever i tankerne, når du overvejer, hvor du vil begynde — med hvilken knap er det sandsynligt, at de vil tage det største spring? Er det en klasse, hvor mange søger din anerkendelse, når de er i mål med en opgave? Er det en flok elever, der elsker hjernevrideropgaver og konkurrencer? Elsker de at snakke om det, de laver i deres fritid? Eller er det en klasse, hvor sammenholdet betyder mere end det faglige? Prøv dig frem og skift mellem de forskellige knapper — forskellige elever kræver forskellige motivationstriggere.

Referencer

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (1987). The Support of Autonomy and the Control of Behavior. Journal of Personality and Social Psychology, 53(6), 1024-1037.  

Gade, A. (2007). Motivation, belønning og afhængighed. In J. Bøgeskov & K. Ellemann (Eds.), Den afhængige hjerne. København: HjerneForum. 

Nakamura, J., & Csikszentmihalyi, M. (2005). The Concept of Flow. In C. R. Snyder & S. J. Lopez (Eds.), Handbook of Positive Psychology (pp. 89-105). New York: Oxford University Press. 

Willis, J. (2014). Neuroscience reveals that boredom hurts. Phi Delta Kappan, 95(8), 28-32.  

Zadina, J. N. (2014). Multiple pathways to the student brain. San Francisco, CA: Jossey-Bass.