fbpx

“Talenter – 

Er det ikke noget der hører til på en fodboldbane?”

Nanna Andersen

Forfatter

Nanna er psykolog, lærer og afdelingsleder på True North Efterskole. På Lighthouse skriver hun primært om søvn, og hvordan søvn påvirker vores evne til at lagre viden i vores hukommelse.

Lyd artiklen kommer snart

"Talenter – Er det ikke noget der hører til på en fodboldbane?"

JEG har rigtig godt styr på, hvad mine svagheder er. Jeg ved, at mine sangevner trænger så meget til et løft, at min musical-instruktør normalt skruer ned for mikrofonen. Jeg ved, at mine rapporter kan blive så snørklet, at jeg skal have dem forbi flere hænder, før jeg sender dem ud. Jeg ved også, at jeg kan være så overvældende, når jeg møder nye elever, at jeg øver mig i at tage en dyb indånding og bare sige ”hej”.

 

Gennem skoletiden, studiet, fritiden og arbejdslivet har jeg gang på gang fået fortalt, hvad jeg er dårlig til, og hvordan jeg kan fikse det. Det giver god mening. Vi skal vide, hvad vi er dårlige til for at kunne blive dygtigere og vokse som mennesker. Eller hvad? For hvad nu, hvis vi foruden at arbejde med vores mangler, også var nysgerrige på vores styrker og potentialer? 

 

Et historisk skift til fokus på styrker

I forlængelse af de to verdenskrige, begyndte flere psykologer, sociologer og andre forskere at stille selvsamme spørgsmål. En af disse psykologer var Don Clifton. Han spurgte: “What would happen if we studied what was right with people versus what’s wrong with people?” Med udgangspunkt i denne undren udviklede Clifton et værktøj til at finde frem til folks talenter.

 

Det værktøj hedder i dag Gallup CliftonStrengths og består af 34 forskellige talenter, der kan inddeles i fire store kategorier:

 

  • Relationelle talenter
  • Strategiske talenter
  • Påvirkende talenter
  • Handlekraftige talenter

 

Et talent skal hos Clifton forstås som et mønster af tanker, følelser og adfærd, som vi naturligt vender tilbage til og som kan anvendes produktivt. 

 

Lad mig give et eksempel: Da jeg først blev præsenteret for at bruge talenter på den efterskole, jeg arbejder på, kom jeg per automatik med 10.000 forslag inden foredragsholderen var nået til slide nummer 3: Hvordan kan vi oversætte den oprindelige spørgsmålsguide til ”teenager”? Kan vi udvikle kortspil, der appellerer til de taktile læringsstile? Og kan vi ikke få det hele på engelsk? Heldigvis har jeg utroligt tålmodige kolleger (de arbejder trods alt med teenagere). De smiler, lytter og spørger nysgerrigt, når min tornado af forbedringsforslag farer gennem rummet. Da vi senere udfyldte hver vores talentprofil, viste det sig da også, at ét af mine talenter er det optimerende talent. Størstedelen af mine kolleger har det inkluderende talentet – heldigvis for mig.

 

Alle mennesker har de 34 talenterne i mere eller mindre grad. De talenter vi har i større grad, kan man typisk kende på, at de falder os naturligt og giver os energi at bruge. Det kommer sig af, at de ting, vi har talent for, er ting som vi har arbejdet med og udviklet gennem vores opvækst. De neuronbaner, der har med et særligt talent at gøre, bliver forstærket, når vi bruger det. Des mere vi træner det, des stærkere er forbindelserne mellem neuronerne og des mere naturligt er det for os at bruge det talent.

 

Risikerer vi at skabe et fastlåst billede af vores evner?

En af mine kolleger gjorde hurtigt opmærksom på, at talenterne kan risikere at blive en måde, vi kan sætte hinanden i kasser på. Vi gør os i forvejen mange tanker om, hvem vi er, og hvad vi ”kan” og ”ikke kan”. Og det er derfor vigtigt, at et værktøj som dette ikke kommer til at give os oplevelsen af, at vores tanke- og handlemønstre er cementerede.

 

Som ukuelig optimist, så er der én ting i denne verden, der virkelig kan dræne al min gejst og livsenergi; skepticisme. Da vi senere hev vores talentprofiler frem, gik det os begge, at min kollega har det risikotænkende talent som et af sine toptalenter, mens det for mig ligger helt i bunden og dermed er noget, der typisk dræner mig for energi.

 

Det startede en dialog om, hvordan vi kunne bringe vores forskellige talenter i spil. I vores diskussion om fordele og ulemper ved talenter, bragte min kollega en lang række potentielle faldgruber på banen, hvorefter jeg kunne optimere og justere på værktøjerne, så vi undgik faldgruberne og tilpassede værktøjet til vores målgruppe. Ved at italesætte vores forskelligheder og samtidigt være bevidste om vores egne talenter, endte vi altså med at lave en mere nuanceret og gennemtænkt plan for implementering af talentarbejdet på vores skole. 

 

Sådan bruger vi talenter i hverdagen

Vi bruger i dag talenterne som et ”dialogværktøj” på flere forskellige niveauer. Først og fremmest beder vi alle vores elever lave en talentprofil, kort før de starter på skolen. Det giver os mulighed for at implementere talenterne i det løbende skole-hjem-samarbejde, som udgangspunkt for en dialog om elevens styrker, udviklingsmuligheder og mål for året.  Vi erfarer, at talenterne fungerer som et fælles sprog og afsæt, der gør det mere trygt og håndgribeligt for eleven at tale om sine styrker og mål. 

 

Eleven hiver sin talentprofil op igen i undervisningen, blandt andet når vi laver projektopgaver. Her faciliterer vores lærere en dialog i grupperne om, hvilke talentprofiler de har, hvordan de med fordel kan sætte dem i spil og hvorvidt der er nogle faldgruber ved den talentsammensætning, som de skal være opmærksomme på. Det er vores oplevelse, at talenterne gør det mere tilgængeligt for eleverne at overveje og tale om, hvordan de hver især indgår i og bidrager til det gode samarbejde.

 

Foruden at arbejde med individuelle profiler, kan vi også lave en samlet talentprofil for en hel klasse. Vi er blandt andet begyndt at tage afsæt i disse klasseprofiler, når vi hver tredje uge har pædagogisk sparring med vores klasseteam. Her drøfter vi, hvilke talenter vi som lærere ser klassen bringe i spil, hvilken pædagogik og didaktik vi erfarer fungerer særligt godt for klassen med afsæt i deres talenter, og hvilke talenter vi kan tale ind i, når klassen skal arbejde med ting, der er vanskelige eller komplekse. Jeg må ærligt bekende, at jeg er blevet ret vild med den nye struktur. For mine kolleger lyser helt op og bliver fyldt med energi, når de fortæller om de talenter, de ser vores elever bringe i spil. Og det smitter!

 

Naturligvis har talenterne også sine begrænsninger. Vi arbejder fortsat på, hvordan vi kan støtte eleverne i at få et nuanceret og kritisk blik på talenterne, så det bliver et dialogværktøj og ikke en rigid stempling. Vi skal også blive ved med at udfordre os selv som lærere på ikke at få et fastlåst billede af, hvad vi kan med en klasse, bare fordi halvdelen af eleverne eksempelvis har det analytiske talent som et toptalent.

Talentarbejdet er fortsat relativt nyt for mine kolleger og mig. Vi sætter pris på at bruge det som et udgangspunkt for vores løbende samtaler om, hvordan vi bringer hinandens forskelligheder i spil på måder, der skaber mere værdi for os selv og vores elever. Vi håber, at det fortsatte arbejde med talenter kan understøtte en anerkendende og styrkefokuseret tilgang til vores elever, kolleger og medmennesker generelt. Tænk, hvis vores ungdomsgeneration kunne gå til en jobsamtale og ikke blot have blik for, at de synger dårligt og formidler sig snørklet, men også kan fortælle, at ”jeg er drevet af at inkludere, udvikle mennesker og optimere – og det vil jeg gerne bringe i spil på jeres efterskole.

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Fremtiden bliver for fed!

Er vores skoletider dybt godnat?