Inden du sætter dig for godt til rette med denne artikel, skal du vide, at indholdet i den bedst giver mening, hvis du allerede har læst artiklen om Meningsfulde Mål. Artiklen her om succeskriterier er en slags to’er. En god og meningsfuld to’er, ikke bare en, du er nødt til at læse, fordi du læste den første. Men du er lige nødt til at hoppe over og læse om Læringsmål først.

Hvis du er bekendt med læringsmål, ved du, at tydelige mål er en forudsætning for at læring overhovedet kan finde sted. Det er de, fordi de giver eleverne vished om, hvad meningen med deres hårde arbejde er. For mange giver det ro og skaber positive forventninger, men langt de fleste har også behov for at vide, hvordan de når til målet. At kende vejen og vide at kursen er rigtig, er for mange elever (og voksne) nødvendigt for at forblive engagerede. Derfor er det mindst lige så vigtigt at have tydelige succeskriterier på vej mod destinationen. Konkrete succeskriterier er nemlig det, der viser eleverne, hvad de bliver målt og evalueret på.

Succeskriterier kan være noget så simpelt, som at vise dine elever eksempler på tidligere opgaver af den slags, de nu står overfor. Det gælder for eksempel, når eleverne i 9. klasse står overfor at skulle lave deres Projektopgave. En opgave, der strækker sig over 5 skoledage, hvor strukturen ofte er løs, men kravene temmelig mange. I dette tilfælde vil det være gavnligt for eleverne, at se eksempler på vellykkede projektopgaver fra tidligere år. Det giver selvfølgelig mest mening, at vise opgaver, der lever op til de formelle krav og tjener som positive eksempler, men alle eksempelopgaverne behøver ikke at være til et 12-tal. Et lidt bredere spænd af opgaver, der på hver sin måde er gode, vil gøre det muligt for flere elever at se sig selv leve op til succeskriterierne. 

Rubrics

Succeskriterier kan være både kort- og langsigtede. De kan laves til hver enkelt opgave eller aflevering, og I kan i klassen være enige om en række kriterier, der altid gør sig gældende i netop jeres klasse. Succeskriterier kan kommunikeres til eleverne som en tjekliste, der er vedlagt en opgave eller blot en italesættelse af dine forventninger til en aktivitet i klassen. Hvis du gerne vil gå mere struktureret til værks, kan du begynde at arbejde med rubrics. 

Rubrics er et værktøj, der hjælper eleverne med at forstå forskellige kompetenceniveauer og giver dem en viden om, deres egne evner og fremskridt. Rubrics er et effektivt værktøj, når det kommer til at kortlægge succeskriterier for dine elever. Det kræver lidt ekstra tid af dig at forberede den første gang, til gengæld kan de ofte genbruges med små modifikationer. Et eksempel på en rubric for skriftlig dansk i 9. Klasse ser sådan her ud:

Denne rubric er lavet med udgangspunkt i Undervisningsministeriets krav til skriftlig fremstilling ved den afsluttende prøve i 9. klasse. Rubricen afspejler derfor præcist, hvad eleverne vil blive vurderet på, når en ekstern censor retter deres opgave til afgangsprøven. Selvom skemaet ved første øjekast virker en smule tekstungt og svært at danne sig overblik over, er det for mange elever et nyttigt redskab, der visualiserer niveauerne i opgaven og tjener som tjekliste. Nogle elever vil også være hurtige til at gennemskue, at de ved hjælp af rubricen nemt kan se og holde overbilk over, hvordan de rykker sig fra én opgave til den næste. 

At give eleverne en rubric at arbejde ud fra og bruge samme rubric til at give dem feedback, er en måde, hvorpå vi som undervisere tydeligt kan kommunikere succeskriterier. En rubric behøver ikke være lige så formel som ovenstående eksempel, det kan tværtimod være en fordel at starte lidt lettere ud og vænne sine elever til denne måde at arbejde med tydelige mål og feedback. 

En måde at lægge fra land kan være med en mindre matrix med simplere vendinger, der formulerer succeskriterierne til hver karakter (eller i første omgang bruge formuleringer som eksemplerne herunder). Vurderingsskalaen kan også gå fra ét til fem symboler. Det væsentlige er, at eleverne får skriftlig og visuel vished om præcis hvilke forventninger, der er til dem i en given opgave. Når eleverne har set og arbejdet ud fra en rubric en gang eller to, kan det også være en mulighed, at de selv er med til at formulere deres rubric for den næste opgave. 

Hvordan du vil layoute dine rubrics er helt op til dig. I de mindre klasser kan det skabe tryghed og genkendelse, at matrixen er lavet i hånden eller har mange visuelle koder. I de ældre klasser vil eleverne måske tage systemet mere alvorligt, hvis det har en mere formel karakter. Succeskriterier kan se ud på uendeligt mange måder. De kan have form at tidligere “eksempleopgaver” eller være et formaliseret matrixsystem tilpasset den givne opgave. Afsøg hvad der fungerer for dig og din klasse, og skriv dig bag øret, at jo tydeligere succeskriterierne er, jo nemmere er det for dine elever, at leve op til dem.

Sammenhæng

I artiklen Meningsfulde Mål beskriver jeg, at læringsmål er de endemål, destinationen, vi sigter efter med vores undervisning. Nu ved vi i tillæg, at succeskriterier er det kort, der skal hjælpe eleverne med at finde vej til målet. Vores opgave, som undervisere, er at sikre, at ingen elever oplever at undervisningen er formålsløs. Ligeledes er det op til os, at vise eleverne, at vejen mod målet ikke er så kringlet eller tilfældig, som den måske synes. Der er altid nøje tilrettelagte trædesten, der vil bringe dem sikkert i mål, og undervejs lader dem vide, hvilke krav, der er til dem lige netop nu.