Lad os prøve et eksperiment

1. Tag et kig rundt i det rum, du befinder dig i. Prøv at få øje på alle de ting i rummet, som er blå. Tag dig god tid til at få øje på alle de ting, det måtte være, før du læser videre.

1. Prøv nu at lukke dine øjne, og se om du kan komme i alle de ting i rummet, der er grønne.

Det, vi typisk vil opdage, er, at vores opmærksomhed er så styret mod de blå genstande i første runde, at vi ofte har meget vanskeligt ved at genkalde de grønne.

Negativitetsbias – en kritisk funktion for vores overlevelse

Øvelsen her illustrerer ret fint et psykologisk fænomen, der hedder negativitetsbias. Gennem evolution har det vist sig kritisk, at vi er i stand til at forholde os til, lære fra og anvende negativ information; mere kritisk end at vi observerer og anvender positiv information. Det har medført, at vi allerede fra spæd har en tendens til at være mere opmærksomme på negativ information end positiv, og at vi vurderer den negative information som vigtigere. Forskning viser, at vi mennesker har en tendens til at:

• Huske traumatiske oplevelser bedre end positive.
• Genkalde fornærmelser mere end ros.
• Reagere stærkere på negative stimuli.
• Tænke oftere på negative ting end positive.
• Reagere stærkere på negative begivenheder end på positive.

Det er med andre ord mere naturligt for os at lede efter faresignaler, trusler eller tegn på, at andre ikke vil os – altså alt det ”blå”, end det er at have fokus på de ting, som vi lykkedes med, de ting der fungerer – alt det ”grønne”. Det har den afgørende gevinst, at vi blandt andet udforsker vores omgivelser mere sikkert og i højere grad undgår faretruende situationer.

Effekten af at vægte negative aspekter over positive

Men i naturlig forlængelse af disse fordele, ligger også en række ulemper. For når vores fokus er vægtet mod det negative, fortolker vi også andre mennesker og situationer i det negative lys. Vi kan hurtigere komme til at forvente det værste af andre og antage, at de har en negativ opfattelse af os. På samme vis lægger vi større vægt på negative aspekter af en begivenhed end de positive. Det kan få os til at ruminere over negative tanker, gå ud over vores relationer og ikke mindst holde os tilbage fra at gøre de ting, vi ønsker, fordi vi frygter den mulige risiko mere, end vi ser en værdi i potentielt at lykkes.

Som lærer på True North Efterskole møder jeg negativitetsbiaset på flere forskellige måder i min hverdag. Under introperioden hiver nogle af de unge mig til side for at spørge: ”Alle de andre ser ud til at være bedste venner med hinanden, men jeg har kun én, jeg taler lidt med – får jeg nogensinde venner her?”. I undervisningen fortæller et par af mine elever, at de ”hader fremlæggelser, for selvom jeg ved, hvad jeg skal sige, så er jeg så bange for at gå i stå – må jeg lave det som en aflevering i stedet?”. Der er ingen tvivl om, at de unge hver især har et kæmpe potentiale. Men somme tider kan deres fokus på de truende og negative aspekter af en situation ende med at holde dem tilbage.

Vil vi skabe en modvægt til negativitetsbiaset og nuancere vores perspektiv, så kræver det øvelse i at se tingene fra et mere positivt perspektiv.

På True North Efterskole arbejder vi derfor med dét at vælge at være optimistisk.

Hvad er optimisme?

Lad mig slå én ting fast. Optimisme handler ikke blot om at tænke positivt, uanset hvad verden måtte byde dig.

Det handler ikke om at sidde i et fly, der er knækket halvt over på midten, mens det suser mod jorden og så lettet udbryde: ”Æh, hvor dejligt, så får jeg endelig lidt luft til træerne!”.

Hvad det derimod handler om, er et proaktivt valg om at være positiv med vores tanker, ord og handlinger. Det handler om, hvad vi vælger at fokusere på, og hvordan vi tilgår den situation, vi står i. Vores indstilling til den situation, vi befinder os i, er med andre ord under vores kontrol. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor det er nemt og naturligt at være optimistisk. Og der er andre tidspunkter, hvor det er meget nemmere at klage og være pessimistisk.

Hvordan kan optimisme trænes?

Fordi optimisme netop er et valg, er det også muligt at øve sig i.

På True North Efterskole er optimisme både et emne, vi underviser vores elever i, men også noget vi tænker ind i vores menneskesyn.

Når vi underviser vores elever i optimisme, taler vi om, hvad forskellen er på pessimisme og optimisme og ikke mindst, hvilke konsekvenser de to tilgange kan få. Dernæst introducerer vi eleverne for, at optimisme er et valg, og at de kan vælge at være optimistiske i deres tanker, ord og handlinger. Sidst men ikke mindst støtter vi eleverne til at træne at få et mere optimistisk mindset ved at tænke løsningsfokuseret i stedet for at være problemfokuseret. Nogle nemme spørgsmål man kan stille sig selv for tænke løsningsfokuseret er:

1. Kan jeg ændre denne situation? Hvis ja, hvordan? Hvis ikke, hvad kan jeg så få ud af det?

2. Hvad kan/har jeg lært af denne situation?

3. Hvad ville jeg anbefale min bedste ven at gøre i denne situation?

Optimisme er også et gennemgående træk i vores menneskesyn. Når vi møder vores elever, deres forældre og hinanden som kolleger, gør vi det på en anerkendende måde med et smil og et ”hej!”. Gennem året støtter vi også løbende vores elever i at genkende og udfolde deres talenter; det arbejde kan du læse om her. Dette menneskesyn bygger på ideer og forskning fra den positive psykologi, som kan du læse meget mere om her.

Efterhånden som vi træffer valget om at være mere optimistiske, vil vi indse, at der opstår flere og flere muligheder for at fortsætte ad den vej. Det starter med det første skridt.

Inspiration

Er du mere nysgerrig på emnet optimisme? Så vil vi anbefale disse kilder:

At lykkes – en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel af Martin Seligman.

I denne bog giver en af den positive psykologis medstiftere et overblik over hvor den positive psykologi befinder sig i dag. Seligman nytolker begreber som lykke, positivitet og trivsel og sætter trivselsteorierne i et moderne lys.

The Optimism Advantage af Terry Paulson

Denne bog præsenterer en lang række strategier til at træne og opbygge optimisme med referencer til det personlige og professionelle liv. Forfatteren inddrager forskning i effekterne af optimisme, herunder det faktum, at optimister har en tendens til at leve længere og være sundere. Bogen tilbyder ligeledes forslag til, hvordan man praktisk kan indarbejde optimisme i sin hverdag.

Positiv psykologi af Hans Henrik Knoop

”Positiv psykologi” er en del af Aarhus Univeristets Tænkepause-serie. Bogen giver en introduktion til den positive psykologi, dens begreber og effekterne af at vælge et positivt fokus.

Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3652533/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9825526/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3574792/#__ffn_sectitle på hjemmesiden https://www.verywellmind.com/negative-bias-4589618

https://econtent.hogrefe.com/doi/10.1027/1618-3169/a000124

https://content.apa.org/record/1985-05780-001

https://positivepsychology.com/3-steps-negativity-bias/