fbpx
Læringskompas

Sådan spiller du dine elever gode

Pernille Ebbesen Jensen

Forfatter

Pernille er dansk og tysk lærer på True North Efterskole. Med afsæt i egne erfaringer dykker Pernille ned i, hvordan forskellige virkemidler kan bruges til at styrke undervisningssituationen.

Lyd artiklen kommer snart

"Du ligner ikke en tysklærer"

TÆNK, hvis læring gik som en leg. Tænk, hvis undervisning var lige så sjovt som dit yndlingsbrætspil. Tænk, hvis dine elever helt glemte, at de var i gang med at lære, fordi de var opslugt af at slå en 6’er, rykke fra stjerne til stjerne eller slå hinanden hjem. 

 

Hvis du vil lære at spille dine elever gode og dermed gøre scenariet til virkelighed, så er dette en artikel for dig. Har du aldrig brugt spil i din undervisning, så kan du bruge det uudnyttede potentiale til at motivere dine elever på en ny og spændende måde. Uanset om du underviser i fysik, dansk eller samfundsfag, så vil spil i undervisningen have en positiv effekt på deres læring og engagement i faget. Hvis du allerede har brugt spil i din undervisning, men er stoppet, fordi det er tidskrævende og dyrt, så fortvivl ej – hjælpen er på vej. I artiklen præsenterer jeg mine erfaringer med at udvikle spil på en nem og effektiv måde. 

 

Hvem kan ikke lide at vinde?

Kender du nogen, der ikke kan lide at vinde? Jeg er aldrig stødt på nogen. De fleste mennesker elsker at vinde, og det samme gælder dine elever. Selvom ingen elever på forhånd er garanteret en sejr, så motiveres de af, at de får muligheden. For nogle mennesker er glæden ved at konkurrere ekstra stor, fordi konkurrenceglæden brænder som en hellig ild inden i dem. Sætter du et spil foran dem, så sker der det samme, som når du sætter mad foran en golden retriever. Ørerne stritter, kroppen er spændt, og når startsignalet lyder, så labber de det i sig hurtigere, end du kan nå at sige ”Værsgo”. For disse elever bliver spil i undervisningen en særdeles effektiv strategi til at skabe engagement. 

 

En anden fordel ved at bruge spil i undervisningen er, at du vil kunne motivere elever, der måske ellers er overvejende passive i din undervisning. Når du spiller et spil, handler det nemlig ikke om at række hånden op og turde sig noget foran hele klassen. Spilsituationen er velkendt for de fleste, og det skaber en tryghed, som har en positiv effekt på deres lyst til at lære. Helt konkret har jeg erfaring med at bruge spillet Twister til at give fagligt meget svage tyskelever en succesoplevelse. Eleverne var inddelt i hold af to personer. Den ene person havde til opgave at bevæge sig rundt på spillepladen efter den anden persons tyske instruktioner. De simple tyske sætninger (fx ”Rechte Hand auf Rot”) gav dem modet til at tale sproget, og fordi makkeren lykkedes med at omsætte kommunikationen til bevægelse, blev oplevelsen en succes for dem begge. Efter at have spillet Twister var eleverne motiveret for at kaste sig ud i sværere tyskopgaver. 

 

En tredje fordel ved at inddrage spil i undervisningen er, at spil kan styrke relationen i en klasse. Inddel klassen i teams, der skal spille med hinanden, og lad nye relationer opstå. Det kan være givet godt ud at bruge tid på at overveje, hvem der skal være på hold sammen. Er der brug for at styrke sammenholdet mellem to pigegrupper, fordi de er hårde ved hinanden udenfor klassen? Så lav spilgrupper på tværs af pigegrupperne. Eller har du en elev, der særligt i dag har brug for en succesoplevelse i dit fag? Så sæt vedkommende i gruppe med en, som du ved, vil gå benhårdt efter sejren. At samarbejde, fx ved at spille på samme hold, styrker relationerne i klassen. Gode relationer hænger direkte sammen med motivation, for når en elev føler sig forbundet til sine klassekammerater, vil eleven være mere motiveret for at lære (læs mere om de 5 motivationsknapper her). 

 

Hvis du var en ludobrik, ville du så være slået hjem nu? 

Hvis du underviser i dansk, så ved du, at der er krav til, at eleverne skal læse en roman, et såkaldt hovedværk. Det er min erfaring, at de fleste elever synes, at det er kedeligt at læse romaner, og at arbejdet med dem trækker tænder ud. Jeg satte mig derfor for at gentænke arbejdet med et hovedværk i dansk. Hvordan kan vi arbejde med en roman på en ny måde, som engagerer mine elever? Svaret blev for mig at bruge spil i undervisningen. Jeg udviklede mit eget ludospil, som for det første var underholdende, og for det andet forstærkede elevernes viden om romanen og udfordrede deres analytiske evner. Ved at bryde med mine elevers forventninger til romanarbejdet øgede jeg motivationen blandt eleverne.

Foruden de normale spilleregler i Ludo tilføjede jeg et par andre, fx havde jeg indsat felter med spørgsmålstegn på spillepladen, og hvis eleven besvarede et spørgsmål korrekt, kunne brikken flyttes til næste spørgsmålstegnsfelt. Spørgsmålene omhandlede alle hovedværket (i dette tilfælde romanen ”Sumobrødre” af Morten Ramsland) og var stillet ud fra forskellige taksonomiske niveauer. På alle felter med en stjerne lød reglen: ”Vinder du i sten-saks-papir over deltageren til højre for dig, må du rykke til næste stjerne”. Mens spørgsmålsfelterne har til formål at forstærke elevens viden om hovedværket, har stjernefelterne til formål at styre elevens læringstilstand. Styring af elevens tilstand er vigtig for at fastholde koncentrationen (læs mere her). Det var fedt at se, hvor engagerede eleverne var, mens de spillede. Med spillet blev analysen af hovedværket pakket ind i nyt og sjovt format, og det responderede eleverne meget positivt på.

Spillepladen har jeg lavet i programmet Canva, som er gratis og nemt at bruge. Da Ludo allerede er et eksisterende spil, kunne jeg nemt google mig til et billede af spillepladen, som jeg kopierede ind i et blankt dokument i Canva. På spillepladen kunne jeg i Canva indsætte sumobrydere i stedet for de traditionelle globusser med det formål at skabe en visuel forbindelse til romanens titel. Jeg printede spillepladen ud i A3, og som brikker lånte jeg centicubes fra matematiklokalet. Alt i alt var det en meget nem måde at designe et spil til et fagligt emne – uden udgifter for skolen.

 

For alle os, der fatter et HINT

HINT er et af de mest populære brætspil i Danmark lige nu. Hos Bog & Idé er spillet på top-10 over bedst sælgende spil, og særligt blandt unge mennesker er spillet populært. Spillet er inddelt i kategorierne mime, nynne, tale og tegne, og emnerne spænder vidt – fra ”Lande der ikke findes længere” og ”Filmskurke” til ”Sange om kys” og ”Pizzafyld”.

 

Som afslutning på et undervisningsforløb lavede jeg mit eget HINT-spil. I mit HINT-spil var de danske emner skiftet ud med tyske, som passede til klassens aktuelle tyskforløb ”DACH-Länder”, som havde fokus på de tre tysktalende lande: Schweiz, Østrig og Tyskland. Eleverne skulle fx tegne populære sportsgrene fra Schweiz, mime ingredienser fra den berømte, østrigske kage ”Sachertorte” og tale om store, tyske virksomheder. 

 

https://hint.bezzerwizzer.dk kan du lave dine egne HINT-kort helt gratis! Du kan vælge mellem det originale HINT-spil (det hvide) og det nyeste (det røde). Når du er færdig med at lave dine kort, downloader du kortene som pdf, og de er herefter klar til udprint. Det er nemt og hurtigt. 

Det var en stor fordel for mig, at spillets regler på forhånd var kendt for eleverne, og spillets popularitet motiverede eleverne til straks at gå i gang. Med HINT-spillet fik eleverne øvet deres sproglige kompetencer i faget på en sjov måde. Ligesom ludospillet aktiverer HINT forskellige sanser hos eleverne, og det forstærker deres læring. Eleverne har lettere ved at huske det faglige indhold, som spillet bygger på, fordi spillet aktiverer de tre områder i hjernen, der henholdsvis husker, hvad vi gør, hvad vi hører/siger, og hvad vi ser (læs mere her). At bruge spil i undervisningen er således en smart strategi til at sikre diversitet i undervisningen.

 

Spil som HINT og Ludo er geniale til at repetere fagligt indhold og begreber fra et undervisningsforløb. Fx et forløb om økonomi i samfundsfag eller vandets kredsløb i geografi? Hvad med kanonforfattere i dansk eller trigonometri i matematik? Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt at udvikle sit eget spil. Jeg håber, at denne artikel har vakt din spillelyst. Til sidst vil jeg komme med forslag til spil, som er gode at bruge i undervisningen.

 

Forslag til gode spil at bruge i undervisningen:

  • HINT
  • Tegn & Gæt
  • Alias
  • Bezzerwizzer
  • Ludo
  • Twister
  • Hvem er hvem?
  • Klodsmajor
  • Sequence 

 

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Alle elsker traditioner

Hvilke lærere husker du?