Mindset har enorm indflydelse på hvert eneste aspekt af undervisning. Det påvirker, hvordan vi behandler vores elever baseret på, hvem vi tror, og hvem vi ikke tror kan lære noget. Vores mindset afgør, hvordan vi planlægger undervisningen og hvilke udfordringer, vi vælger at stille eleverne. Det er afgørende for, hvor ofte vi giver elever feedback, og hvorvidt vi selv efterspørger den.

Artiklen her vil dykke ned i, hvordan du som underviser kan bidrage til at skabe de mest optimale læringsmiljøer for dine elever.

Rosenthaleffekten

Robert Rosenthal og Lenore Jacobsen udførte et eksperiment i 1960’erne, hvor lærere blev givet falske oplysninger om elevers intelligens. Elever i en grundskole tog en før-test af deres intelligens, for at kunne følge resultaterne af eksperimentet. Rosenthal og Jacobsen gav lærerne navne på 20% af eleverne, som udviste ”usædvanligt højt potentiale for intellektuel vækst”.

Hvad lærerne ikke vidste var, at listen var tilfældigt genereret og ikke forholdt sig til før-testen. Otte måneder senere scorede eleverne med ”usædvanligt højt potentiale for intellektuel vækst” betragteligt højere end de øvrige elever. Sagt med andre ord: Når vi forventer en bestemt opførsel fra andre, er vi selv tilbøjelige til at handle på måder, som gør den forventede opførsel mere sandsynlig.

Mindset-spektrummet: Fastlåst vs. udviklende mindset

50 år senere er konklusionerne bag Rosenthaleffekten brugt i en ny kontekst, blandt andet i Carol Dwecks forskning i mindset ved Stanford University. Her er det relevant at kigge nærmere på underviserens mindset og den enorme indflydelse, det har på elevernes læring – og ikke mindst den betydning det har for udviklingen af elevens eget mindset.

Dwecks forskning har identificeret to forskellige måder at opfatte intelligens og læring på. Hun kaldte disse to måder at tænke på for henholdsvis et fastlåst mindset og et udviklende mindset.

Præges man af et fastlåst mindset, opfattes intelligens, evner og talenter som medfødte karaktertræk. Succes anses for at være en naturlig følge af de medfødte evner, og der er ikke noget at gøre for at udvikle dem. En fare ved det fastlåste mindset er blandt andet, at man risikerer at sætte sig for nemme mål. Det sker ud fra et behov for at opleve succes og for at bekræfte sin egen oplevelse af intelligens, snarere end at opsøge udfordringer, som kunne have bidraget med ny læring.

Hvis man derimod er præget af et udviklende mindset, vil man have tillid til at intelligens og evner kan vokse igennem en målrettet indsats. Det medfødte intellekt eller talent ses alene som et udgangspunkt, som kan udvikles og forbedres. Ud fra et udviklende mindset påtager man sig gerne udfordringer som en mulighed for at udvikle sig og lære nyt.

Teorien om det udviklende mindset baserer sig delvist på forskningen i neuroplasticitet – forståelsen fra neurovidenskaben om at vores hjerne kan udvikle sig, og at den påvirkes til dette igennem vores tanker, ord og handlinger.

Mindset-spektrummet i praksis

Carol Dweck opfatter mindset som et spektrum, som hvert menneske opererer inden for. Nogle gange går man til en opgave med et mere fastlåst mindset, mens man andre gange vil opleve, at det udviklende mindset er dominerende. Ofte har man dog en fremherskende tendens imod en af enderne på spektret, og det påvirker ens resultater, motivation og relationer til andre.

Nedenfor ses eksempler på, hvordan henholdsvis et fastlåst og et udviklende mindset kan komme til udtryk blandt undervisere. Måske genkender du nogle af udtrykkene hos dig selv, eller hos nogle af dine kolleger på skolen:

Fastlåst mindset

• Bruger mere tid på “dygtige” elever
• “Folkeskolereformen kommer aldrig til at virke!”
• En ny underviser, som ikke deler sine ideer med kollegerne, fordi hun kke synes, hun har nok erfaring i forhold til dem.
• “Uro i familien gør, at den elev aldrig kommer til at klare sig godt i skolen.”
• ”Elever kan ikke koncentrere sig fredag eftermiddag, dagen inden vinterferien, lige efter frokost, tidligt om morgenen”..
• “Du er genial!”

Udviklende mindset

• “Alle elever kan lære”
• En underviser beder sin kollega om lov til at overvære undervisningen og komme med forslag til forbedringer
• Give lige meget opmærksomhed til alle elever
• “Jeg kan se, at du synes, det her er svært. Lad os blive ved med at arbejde på det, det skal nok komme”
• “Fejl hjælper os med at lære”
• Undervisere, som læser bøger, tager på kurser, ser videoer for at udvikle sig som undervisere
• “Du har virkelig forbedret dig i matematik – jeg kan se, at du har arbejdet meget hårdt”
• “Du er dygtig til at skrive. Hvis du øver dig, kunne du virkelig blive fantastisk”

Det hjælper både vores egen udvikling som undervisere, og ikke mindst hjælper det vores elever, når vi bevidst vælger at tage udgangspunkt i et udviklende mindset.

Ideer til dig som underviser

Du kan styrke det udviklende mindset ved at gøre følgende:

• Mind dig selv om, at det bare er et spørgsmål om tid, inden du har udviklet de færdigheder, der skal til
• Vær opmærksom på din indre dialog. Når du genkender et fastlåst mindset, så imødegå det med et udviklende perspektiv
• Omgiv dig med andre, som har et overvejende udviklende mindset, deres indstilling smitter
• Prøv nye strategier ofte. Det fodrer et fastlåst mindset at gøre de samme tingigen og igen
• Vær villig til at begå fejl undervejs, og tal med dine elever om det, når det sker
• Husk, at enhver fejl er feedback, som bringer dig tættere på dit mål
• Tag dig tid til at reflektere over din udvikling som underviser, ikke kun dine resultater
• Opsøg muligheder for at udvikle dig – tag på kursus, læs en bog, mm.
• Når du hører dig selv sige ”Jeg kan ikke….” – så tilføj “endnu” til sætningen
• Udvælg et aspekt af det udviklende mindset , som du vil fokusere på lige nu, og

arbejd på at gøre det til en vane