fbpx

Prioriter din energi –

ikke din tid

Nanna Andersen

Forfatter

Nanna er psykolog, lærer og afdelingsleder på True North Efterskole. På Lighthouse skriver hun primært om søvn, og hvordan søvn påvirker vores evne til at lagre viden i vores hukommelse.

Lyd artiklen kommer snart

Prioriter din energi – ikke din tid

JEG må gå til bekendelse: Jeg er afhængig af at multitaske. 

Fra jeg vågner om morgenen, er jeg topklar til at løse dagens første komplicerede opgaver hen over havregrynene. Så hopper jeg på toget, hvor jeg forbereder dagens undervisning, svarer på mails og deltager i onlinemøder. Samtidigt. Eller i hvert tilfælde parallelt. Frokostpausen er det bedste tidspunkt at holde sparring med mine kolleger, for der ved jeg, at de altid er ledige. Og under et langsommeligt eftermiddagsmøde kan jeg ikke modstå fristelsen til også lige at skrive på noget nyt undervisningsmateriale. Med en hverdag med mange bolde i luften, har jeg simpelthen erfaret, at jeg får mere gjort, når jeg gør flere ting på samme tid.

Men jeg har også opdaget, at det har en pris. Min hjerne holder simpelthen fyraften, længe inden arbejdsdagen er omme. Jeg ved også, at jeg desværre ikke er alene om den tendens. 

På True North Efterskole har vores elever i den grad en hverdag med mange bolde i luften (foruden en Snap-streak, der skal vedligeholdes). Derfor har vi sat tendensen under lup og spurgt os selv: Hvad kan vi egentlig gøre for at skabe en mere afbalanceret hverdag for vores elever, så de stadig har overskud til dagens sidste tysktime?

 

Der er kamp om vores opmærksomhed

Vi lever i en digital tid, hvor vi prioriterer hurtige reaktioner fremfor velovervejede refleksioner; bredde fremfor dybde. Der sættes stadigt større krav til vores evne til at planlægge, koordinere, effektivisere – og ikke mindst multitaske.

Søren Schultz Hansen, der er forsker i digital kommunikation, beskriver at mennesker, der er født ind i den digitale tidsalder, er drevet af at være tiltideværende på bekostning af at være tilstedeværende. Vi finder det med andre ord vigtigere at svare lynhurtigt på en Snap, end at være fuldt ud nærværende i den aktivitet, vi er i. Jeg synes, det er så fin en formulering. 

Vi forsøger at gøre det så godt, vi kan, for vi er sociale væsener, hvis overlevelse er afhængig af at være accepteret og anerkendt i flokken. Men vi kan opleve, at kravene overstiger vores kapacitet. Det kan vi sagtens klare i kortere perioder, men fortsætter det over længere tid, koster det. Vi føler os mere udmattede, får en kortere lunte, bliver mere distraherbare og har mindre overskud til vores relationer. Ofte vil vi samtidigt kompensere for den lave energi ved at sove mindre, spise mere sukker, skippe motionen og aflyse aftaler med dem, vi holder af, hvilket igen giver os mindre overskud på den lange bane. På engelsk bruger man udtrykket ”to pay attention”, der ret fint understreger den byttehandel der hele tiden foregår med vores opmærksomhed.

 

Måske vi skal prioritere vores opmærksomhed anerledes?

Indtil for ganske nylig har jeg selv haft ét klart svar på problemet. Jeg har simpelthen sat mig ned med min kalender og brugt tid på at prioritere, hvilke opgaver der er vigtige, at jeg klarer og hvornår. Problemet var bare, at min hjerne ikke blev mere funktionel om aftenen af den grund. Jeg løste bare opgaverne i en anden rækkefølge.

En sen eftermiddagstime til kursus på arbejdet, hvor jeg var godt i gang med både at tage referat og svare på mails, blev mine kolleger og jeg introduceret for en anden måde at prioritere.

Vi blev præsenteret for bogen “The Power of Full Engagement” af Jim Loehr og Tony Schwartz. Bogens hovedpræmis er, at “Energy, not time, is the fundamental currency of high performance”. Om end bogen er relativt fattig for kildehenvisninger, har den en interessant og egentlig ret intuitiv pointe: Hvis vi vil lykkedes med de ting, vi sætter os for, har vi brug for at prioritere vores energi. Vores tidsstyring kan være omsons, hvis vi er savet midt over, når vi når til dagens vigtigste opgaver. 

 

Loehr og Schwartz’ bud på, hvordan vi skaber øget overskud

Loehr og Schwartz hævder, at vi er “fuldt engagerede”, når vi skaber en god balance i fire forskellige, men relaterede energikilder: 

  • Fysiske energi, hvor vi er opmærksomme på vores søvn, kost, motion og væskeindtag 
  • Mental energi, hvor fokus er på at udfordre sig selv kognitivt, vælge en optimistisk tilgang til ting og prioritere mentale pauser blandt andet gennem mindfulness
  • Relationel energi, hvor vi skaber tætte venskaber og løser konflikter for at skabe social resiliens
  • Spirituel energi, hvor vi reflekterer over, hvad der giver os mening og værdi og forsøger at tilrettelægge vores hverdag derefter

De fire energikilder er hver især kritiske, og vi kan ikke mangle én, uden at det har afgørende betydning for vores engagement og trivsel. Samtidigt hænger de fire energier sammen og påvirker hinanden; vi har eksempelvis brug for fysisk energi for at have overskud til vores relationer. Når vi føler os fagligt stimulerede og høje på mental energi, kan vi lettere finde mening med det, vi laver i vores hverdag.

For at få det fulde udbytte ud af vores energi, er det vigtigt at skabe en god balance mellem stress og restitution. 

Når vi eksempelvis stresser vores muskler gennem hård styrketræning, så bliver vi stærkere. På samme måde bliver vi bedre til at skabe energi mentalt, relationelt og gennem mening ved at udfordre os selv. Når vi eksempelvis øver os i at møde nye mennesker, skabe dybe forbindelser og løse konflikter, bliver vi mere modstandsdygtige og kan bedre håndtere afvisninger og sociale nederlag. Use it or lose it!

Men ligesom når vi opbygger muskler, er det også vigtigt at restituere mentalt, relationelt og meningsfuldt for at “lade op” igen. Restitution er ikke synonym med “ikke at gøre noget”, det handler derimod om at vælge at lave aktiviteter, som du føler, at du lader op ved. Typisk er det aktiviteter, hvor vi føler, at vores fokus er på at “være til stede” fremfor at “gøre”. Nedprioriterer vi restitutionen, kan vi på den lange bane risikere at blive udbrændte, irritabel, utålmodige og få fysiske smerter, blandt andet hoved- og mavepine. Overuse it and lose it!

Men hvordan ser det ud i praksis? Og hvordan kan vi overføre det til en skolekontekst?

Hvordan prioriterer vi energi i en travl hverdag?

Første gang jeg blev præsenteret for energierne, må jeg indrømme, at det virkede lidt uoverskueligt. Hvor skulle jeg lige starte, når der var fire energier, som jeg både skulle stresse men også restituere i forhold til? 

På True North Efterskole har vi valgt at starte med at lave såkaldte “energitjeks”. Et energitjek går i al sin enkelthed ud på at spørge “Hvor høj er din energi fra 0 til 5?” og så viser eleverne eller lærerne svaret med fingrene. Det er vores erfaring, at energitjekkene først og fremmest giver et øget fokus på og refleksion over eget energiniveau. Efterhånden som vi er kommet mere i rutine med at lave energitjeks, har jeg selv opdaget, at jeg er begyndt at forholde mig til min energi løbende. Hvis jeg føler mig lidt flad, spørger jeg mig selv “Har jeg mon fået vand nok i dag? Har jeg fået prioriteret mine venner og relationer nok i denne uge?”. 

Dernæst har vi udviklet undervisningsmaterialer i de fire energier, der tilsammen går under overskriften ”Energikompasset”. Det giver lærere og elever et fælles sprog for dét, at prioritere sin energi. Det giver et godt afsæt for en dialog om hvorvidt, vi har en god balance i energien, eller om vi bør stresse eller restituere energien mere. 

Vi har også gode erfaringer med at tildele “energibuddies”, som man kan vende sine mål og ønsker for energi med samt følge op med løbende. Det giver både støtte og en følelse af forpligtelse, hvilket kan være afgørende, når vi skal ændre vaner. Forskning viser også, at personer, der forpligter sig til at nå et mål overfor en anden, har en signifikant større chance for at gennemføre deres mål, end dem som udelukkende tænker på deres mål eller laver en skriftlig plan for at nå målet.

 

Hvordan kommer man i gang?

Er du blevet nysgerrig på, hvordan du kan prioritere din egen energi, så vil jeg anbefale, at du først arbejder med din fysiske energi. Den er relativt håndgribelig og konkret, og udgør samtidigt et fundament for vores andre energier. Hvis vi ikke har sovet nok i en lang periode, kan det være vanskeligt at arbejde med at styrke vores relationelle energi ved at løse konflikter eller udfordre vores mentale energi med svære opgaver.

Jeg har samlet og beskrevet en række råd til at øge det fysiske energiniveau, der bygger på anbefalinger fra Fødevarestyrelsens og Vidensråd for Forebyggelse. Jeg håber, at de kan skabe inspiration og et udgangspunkt for selvrefleksion. Husk, at vi er forskellige og kan have forskellige behov. Prøv de ting af, du finder mest værdifulde, og vær nysgerrig på, hvilken effekt det har.

Det kræver lidt arbejde og indsats at skabe nye vaner for vores energi. Men der er også mange fordele at hente. Loehr og Schwartz påstår, at vi ved at prioritere vores energi og overskud blandt andet kan opnå:

  1. Bedre resultater
  2. Stærkere relationer
  3. Øget sundhed
  4. Større livsglæde

God fornøjelse!

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Nyt søvnprojekt skal kortlægge, hvorfor elever ikke sover nok

Er vores skoletider dybt godnat?