Tre gange om året får jeg som underviser en ganske særlig gave af mine elever. Det er en gave, som jeg stolt proklamerer, at jeg glæder mig til, fordi den i den grad kan hjælpe mig til at skabe de bedst mulige rammer for elevernes læring. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det også en gave, som jeg ved kan give mig en snert af sommerfugle i maven.

Gaven er mine elevers evaluering af min undervisning.

Her må jeg tage ejerskab for, at jeg – på trods af at jeg selv underviser mine elever på True North Efterskole i at tage ejerskab – ikke altid selv er et pragteksemplar på netop dét. Jeg må tage ejerskab for, at jeg skal blive bedre til at tage mine elevers feedback til mig. 

Med denne artikel vil jeg forsøge at dele idéer og inspiration til, hvordan vi alle kan tage mere ejerskab i vores hverdag.

Jamen, det er ikke min skyld, det er fordi, …corona!

Da jeg opdagede, at dele af min evaluering lå lavere end jeg havde håbet, så skete der det, at jeg helt instinktivt tyede til forklaringer: ”Jamen, det er også et år siden, jeg sidst har undervist, jeg skal lige op i gear igen.” Min co-teacher har været på barsel, så jeg har haft klassen alene – det må da have en betydning” og ikke mindst ”… noget med corona”.

Senere spurgte min kollega Michael mig, hvad ved min undervisning som klassen trives godt med, og hvor jeg har flyttet mig. Det var et sindssygt godt spørgsmål – som jeg havde absolut intet svar på. For i min iver efter at finde forklaringer, der kunne pege ansvaret væk fra de resultater, jeg ikke var stolt af, havde jeg overset alt dét, der fungerede godt.

Da gik det op for mig, at jeg – efter at have undervist adskillige elevhold i ejerskab – selv havde kastet ansvaret fra mig.

Men hvad vil det egentligt sige at tage ejerskab? Og hvorfor er det så vigtigt?

Ejerskab

Ejerskab handler om at erkende, at alt i livet er et valg og om at gøre dit bedste for at træffe valg, der bringer dit liv fremad. Ved at tage ejerskab får vi mulighed for at tage kontrol over vores liv, så vi får mest muligt ud af det og giver mest muligt til det.

Ejerskab tager udgangspunkt i det koncept, som man kalder locus of control, der er udviklet af psykolog Julian Rotter. Locus of control handler om vores tro på, hvorvidt udfaldene af vores liv kan tilskrives os selv eller vores eksterne omstændigheder.

Vores oplevelse af kontrol befinder sig jf. Rotter på et kontinuum mellem et ”internal” og ”external” locus of control – eller på dansk mellem det at være indre-styret eller ydre-styret. Når vi er ydre-styret, tror vi på, at vores liv er styret af skæbne, held eller andre eksterne faktorer, og at vores handlinger ikke påvirker fremtidige resultater. Er vi derimod indre-styret, tror vi mere på, at vores liv er styret af vores beslutninger og indsatser, og dermed at vi ved at lægge hårdt arbejde i noget vil opnå mere positive resultater.

På True North Efterskole taler vi med vores elever om, at det at tage ejerskab strækker sig ud over vores eget personlige liv til vores lokalsamfund og ikke mindst den verden, vi lever i. Vi arbejder også med, at det er vigtigt at tage ejerskab for både sine fejl og sine successer, fordi begge dele er vigtige for vores læreproces.

Sådan kan du tage mere ejerskab i din hverdag

Uanset hvor man falder på kontinuummet mellem at være indre-styret eller ydre-styret, er det altid nyttigt at stræbe mod at tage mere ejerskab. Her er et par idéer til, hvordan det kan gøres:

Ét af de værktøjer, vi underviser vores elever i – og som jeg med fordel kan øve mig mere i – er at bruge ejerskabssprog i stedet for at komme med undskyldninger. Ejerskabssprog kan eksempelvis lyde “Jeg vælger at…”. Når vi starter vores sætninger med ”Jeg”, sender vi et signal til både omverdenen og os selv, at vi står ved vores valg, tanker, følelser eller handlinger. For mig kunne det lyde: ”Jeg skal blive bedre til at koble min undervisning til den virkelige verden, så mine elever forstår, hvorfor de skal lære det, jeg underviser i”.

Ejerskabssprog er også enormt effektfuld, når vi skal løse konflikter, fordi det tvinger os til at ”holde bolden på egen banehalvdel”. Der hvor vi ofte går skævt af hinanden i en konflikt, er når vi peger fingre, for at forsvare os selv. Hvis vi i stedet starter konfliktløsningen med at fortælle, at ”jeg blev såret og skuffet da…”, ”jeg er ked af at, jeg..”, så vil vores samtalemakker ofte være noget mere lydhør overfor vores perspektiver og samtalen bliver mere sårbar og konstruktiv.

En anden strategi til at tage mere ejerskab er ved at blive mere bevidst om vores egen beslutningsproces og forsøge at træffe mere proaktive valg. Vi kan overordnet inddele beslutninger i:

• Inaktive beslutninger, hvor man for enhver pris forsøger at udsætte og undgå at træffe beslutninger
• Reaktive beslutninger, hvor man påvirkes af andres ideer og bare følger deres beslutninger
• Proaktive beslutninger, hvor man bevidst træffer beslutninger og så tager ejerskab for dem bagefter. Ved at træffe proaktive beslutninger, kan vi vise os selv og omverdenen, at vi står ved vores valg og er klar til at lære af dem.

Sandheden skal man høre fra … sine elever

Når jeg ikke havde modet til at tage ansvar for mine resultater og gik ydre-styret til dem, så fik det en pris: Jeg gik glip af potentiel læring og anerkendelse.

Så jeg tog en dyb indånding. Gik tilbage til mine evalueringer og tog et proaktivt valg om at undersøge, hvad jeg bør arbejde på, for at blive en dygtigere underviser, og hvad mine elever allerede oplever, at jeg gør godt. Hvad jeg opdagede, var guld værd. Mine elever påpegede, at jeg med fordel kunne knytte faget mere til deres hverdag. Som religionslærer, der netop havde undervist eleverne i livsfilosofi, ondskab og psykologi, fandt jeg det input enormt meningsfuldt. Hvad jeg også lærte var, at eleverne fandt, at der er ro i klassen, og at jeg stiller passende krav til dem. Allerede den næste undervisningsgang kunne jeg skabe en dialog med eleverne om, hvad emnet godhed og ondskab havde med deres hverdag og ikke mindst dagens nyhedsbillede, at gøre. Jeg bad eleverne om evalueringer bagefter og allerede her tilkendegav de, at det havde været en mere meningsfuld time.

Når vi tør at tage ejerskab for vores fejl og vores successer, selvom det kan give sommerfugle i maven, så giver vi os selv de bedste muligheder for at lære noget nyt – både om os selv, vores relationer og den verden vi lever i.

Litteratur

Julian Rotters originale artikel fra 1966 om internal og external locus of control:

https://www.semanticscholar.org/paper/Generalized-expectancies-for-internal-versus-of-Rotter/161cb7ac92d7571042bb11ebdaaa1175be8079f8