fbpx

Hvorfor undervisningen altid bør starte med et genbesøg

 

Michael Sørensen

Forfatter

Michael er afdelingsleder og ansvarlig for lærertræning på True North Efterskole. Han deler ud af sine egne oplevelser som underviser og kommer med god inspiration til andre.

I 9.A står der matematik på skoleskemaet, dagens tema er sandsynlighedsregning. Inden undervisningen starter, beder matematiklæreren Michael hele klassen om at rejse sig og danne cirkler inde i hinanden, så eleverne står ansigt til ansigt. Da alle eleverne har fundet en makker, bliver de bedt om at tale sidste uges matematiktime igennem. Hvad de kan huske, hvad der stod ud, hvad de tog med. 

 

Snakken går i hele cirklen, og efter få minutter beder Michael eleverne om at afslutte deres samtaler. Nysgerrigt spørger han ud i rummet, hvad eleverne snakkede om. Flere elever rækker hånden op, og Michael udvælger et par stykker, som ivrigt fortæller, hvad netop de kunne huske fra timen om statistik. 

 

Sådan starter langt de fleste af timerne i 9.A. Det er ikke hver gang, at eleverne står i en cirkel og snakker, men undervisningen starter altid med at dykke ned i, hvad de lavede sidste gang. Og det er der én meget god grund til.

 

Fra korttidshukommelse til langtidshukommelse

Når det handler om læring, handler det om at komme fra korttids- til langtidshukommelsen. Vores korttidshukommelse er den, som opbevarer og husker de ting, som sker her og nu. Det er de minder, som er blevet skabt inden for de seneste minutter, timer eller dage. De ting, som vi husker i vores korttidshukommelse, kan man endnu ikke kalde for læring. Korttidshukommelsen lagrer ting som, hvad vi fik at spise i går, diskussionen med din storesøster eller de tal, som lærerne lige har bedt dig om at lægge sammen i hovedet. 

 

Vores korttidshukommelse har en begrænset kapacitet, og på et tidspunkt vurderer hjernen, at nu er en information ikke vigtig længere og gør derfor plads til noget nyt. Men vigtigst er, at den samtidig også vurderer, hvad der skal have en plads i langtidshukommelsen.

 

I vores langtidshukommelse finder vi det, som vi kan definere som læring – ting, som vi kan huske på næsten hvilket som helst tidspunkt. I artiklen ”Hvordan får jeg mine elever til at huske” kom vi også ind på, at hukommelse er tæt forbundet til følelser og oplevelser. Men det kan være svært at koble en følelse eller oplevelse til at huske fx et telefonnummer. Der er sjældent mange følelser i en række tilfældige tal. Måden de fleste har lært netop deres telefonnummer, er ved at gentage det igen og igen. Og det er netop pointen: nogle ting lærer vi ganske enkelt, fordi de bliver gentaget. 

 

Gentagelser modvirker forglemmelse 

At gentagelser er nøglen til langtidshukommelsen, har forskere som Hermann Ebbinghous beskrevet i sin forglemmelseskurve. Ebbenhous’ forskning har vist, at ved ikke at gentage, så vil ens hukommelse om et emne aftage og blive mindre og mindre, som tiden går. Hvis man derimod vender tilbage til emnet igen og igen, så vil man forsat kunne fastholde informationen i hukommelsen. Det er også derfor, 9.A netop fortalt hinanden, hvad de huskede fra forrige matematiktime.

Figur 1: Forglemmelseskurven. Den blå beskriver en information, som vi kun besøger en enkelt gang. Med tiden vil vi glemme den helt. Den grønne illustrerer, hvad der sker, hvis vi genbesøger blot en enkelt gang. Den sorte viser, hvad der sker, hvis vi genbesøger endnu engang – og den gule inkluderer endnu et genbesøg. For hver gang vi genbesøger et emne, vil vores evne til at huske dele af det lærte forøges.

Dykker man ned i, hvad der rent faktisk sker i samtalen mellem eleverne, vil man bemærke, at flere af eleverne i starten har svært ved at komme i tanke om noget. Men så snart en elev husker én ting, husker den næste noget andet. Det katalyserer samtalen, og på den måde får klassen sammen genbesøgt læringen fra sidste time.

 

For matematiklæreren Michael er opgaven at sikre, at klassen genbesøger de mest essentielle ting fra undervisningen. Det er også derfor, han beder udvalgte elever om at fortælle, hvad deres snakke har handlet om. Hvis eleverne ikke selv nævner de læringsmål, som Michael har sat for undervisningen, så sørger han for, at eleverne bliver gjort opmærksomme på dem. I forhold til statistik var det fx vigtigt, at eleverne genbesøgte statistiske deskriptorer. 

 

Der er altså god grund til at starte undervisningen med at tale om sidste gang, så eleverne får de mest optimale rammer for lagre undervisningen i langtidshukommelsen.

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Styring af læringstilstande: Fasthold elevernes koncentration

Stil et spørgsmål, så det engagerer hele klassen