fbpx

Hvordan spiser man en elefant?

Kathrine Bartholomæussen

Forfatter

Med afsæt i egne erfaringer dykker Kathrine ned i, hvordan forskellige virkemidler kan bruges til at styrke undervisningssituationen.

Lyd artiklen kommer snart

Hvordan spiser man en elefant?

DET gør man ved at tage én bid ad gangen. Sådan lyder et afrikansk ordsprog. Det kan måske virke irrelevant at bringe op her, men det er faktisk ganske væsentligt at holde sig for øje, hvis man af og til oplever, at ens elever ikke helt møder ind med den entusiasme omkring et fagligt emne, som man havde håbet på. Opdeling er en nøgle til at forstærke engagementet hos dine elever, og i det følgende kan du læse, hvorfor det er en god idé at præsentere svære læringsmål i mindre bidder.

 

Forestil dig, at du får tre bolde og får at vide, at du skal optræde med at jonglere. Som udgangspunkt har du ingen træning i at jonglere — hverken med bolde, ild eller kegler. Hvor lang tid tror du, du kan forblive engageret og reelt vil forsøge at nå i mål med opgaven? Hvor lang tid vil der gå, inden din indsats begynder at dale, inden du bliver distraheret og får lyst til at give op? Prøv nu at forestille dig, at dine elever får tre bolde og samme instruks, uden at de har prøvet det før. Hvor lang tid vil de forblive engagerede i så svær en opgave? Hvor mange minutter vil der gå, før boldene bliver brugt til alt mulig andet, og størstedelen af klassen har givet op? Mit gæt er, at der ikke vil gå ret lang tid. Sagen er nemlig den, at det er meget svært — og for de fleste lidt uoverskueligt — at lære noget, man aldrig har prøvet før. Og når noget er meget svært, er der stor risiko for, at dine elever (og du selv) mister al motivation og ikke har særlig meget lyst til at blive i opgaven.

 

Selvom vi ikke underviser i at jonglere, ser vi alligevel samme tendens i vores klasseværelse af og til. Elever, der ikke gør sig umage, nemt bliver distraherede og ender med at give op. I de tilfælde er nemt at komme til at antage, at eleverne bare er dovne, men hvis vi prøver at bevæge os væk fra det mindset og i stedet overvejer, om vi har fejlbedømt sværhedsgraden af den stillede opgave, kan vi faktisk gøre noget for at skrue op for elevernes engagement. 

 

For én, der aldrig har jongleret før, er det at lære at jonglere en svær opgave. Det vil ikke være tilstrækkeligt at række en nybegynder tre bolde og sende hende ud i opgaven med et opmuntrende smil. Opgavens sværhedsgrad vil overstige nybegynderens tro på egne evner og kompetencer. Hvis eleven ikke selv tror på, at hun kan nå i mål med opgaven og faktisk heller ikke har evnerne til at løse den givne opgave, vil hun hurtigt føle det som et nederlag. En naturlig konsekvens af nederlagsfølelsen vil være, at hun begynder at udvise en adfærd, som mange lærere opfatter som “dårlig opførsel”: engagement er væk, hun bliver nemt distraheret, og hun er anstrenger sig ikke længere for at nå målet.

 

Hvornår glider dine elever væk?

Hvad underviser du i, som dine elever finder udfordrende? At bøje uregelmæssige verber, løse andengradsligninger eller at huske grupperne i det periodiske system vil for nogle elever være lige så udfordrende som at lære at jonglere. Du ved sikkert allerede, hvilke emner og grene af dit fag, der ofte er svære at fastholde eleverne i, når de skal lære det. Og selvom om du elsker emnet og synes, det er lige til højrebenet, er det vigtigt at huske, at dine elever ikke deler den holdning. Så hvad gør vi, når vores elever kæmper med engagementet, fordi emnet er svært? 

 

Må vi indse, at nogle elever bare ikke kan lære det? Skal vi ignorere de uengagerede elever og fokusere på dem, der hænger i? Eller skal vi sænke ambitionsniveauet og give eleverne færre bolde at jonglere med og acceptere at lavere forventninger også vil medføre dårligere resultater? Eller er der en tredje mulighed, hvor vi både kan blæse og have mel i munden? Hvor vi kan beholde de høje ambitioner og gøre det muligt for eleverne at nå målet?

 

Hvis det skal lykkes at opretholde elevernes engagement gennem en svær øvelse, og når de mere udfordrende læringsmål er på dagsordenen, kan vi tage den nøgle til engagement i brug, der hedder opdeling. Opdeling handler om at tage en bid ad gangen, at dele den store opgave op i mindre stykker, så det bliver mere overskueligt. Vender vi tilbage til læringsmålet “jonglering med tre bolde”, vil det første skridt være at lære de basale bevægelser til at jonglere korrekt. Dernæst vil man introducere en enkelt bold. Undervejs vil du coache, give feedback og styrke dine elevers tro på egne evner, indtil de uden problemer kan jonglere med én bold. De vil så øve sig med to bolde, indtil de har selvtillid og evner til at få den tredje og sidste bold i spil. Som lærer fortsætter du med at modellere øvelsen, give feedback og opmuntre dem gennem øvelsen.

 

Dette mønster kan vi følge ved ethvert udfordrende læringsmål. Opdel målet i mindre, mere overskuelige bidder. Få styr på den første del, inden du tilføjer den næste (og den tredje og fjerde).

 

Fra bidder til helhed

Så forestil dig, at din klasse skal lære Det Periodiske System at kende. Det er et læringsmål, der er svært at komme udenom for de fleste naturfagslærere. Du kan vælge at vise hele Det Periodiske System på projektoren og starte fra en ende af med at forklare grupper, perioder, blokke, og fortæller om metaller, halvmetaller og ikkemetaller. Måske kan du også lige nå atomradiusser, ionieseringenergi eller Bohr-modellen inden pausen. Det hele med ét og samme billede i baggrunden. At vælge denne præsentationsform er det samme som at bede eleverne spise elefanten i én mundfuld. De vil føle sig overvældede, og mange vil inden for få minutter miste pusten, og deres opmærksomhed vil søge andre steder hen. Rundt om i klasseværelset vil du se tegn på uengagerede elever, der tilsyneladende har gang i mere interessante ting. 

 

Dette scenarie er frustrerende af flere grunde. Du står tilbage med følelsen af, at læringen ikke rigtig finder sted, og at eleverne går glip af noget virkelig spændende. Også lidt med følelsen af at have spildt tiden. Så hvad kan gøres anderledes? En mulighed er at identificere de delmål, eleverne skal lære ved Det Periodiske System. Start med at præsentere perioderne, og hav en lille opgave eller et godt eksempel, der illustrerer, hvad der kendetegner perioderne, og hvorfor systemet er bygget således op. Derefter kan I bevæge jer videre til grupperne, hvor det ligeledes er vigtigt, at eleverne bliver inddraget gennem en opgave, hvor de viser, at de har forstået den pågældende bid af læringsmålet. Måske er det endda nødvendigt at dele opgaven endnu mere op, så hver gruppe præsenteres én ad gangen. Det kan naturligvis variere meget fra den ene klasse til den anden, hvor meget opdeling af et læringsmål, der er brug for. Det gør også en forskel, hvilket klassetrin undervisningen foregår på. 

 

Når du skal forberede din undervisning næste gang, så prøv at gennemgå, hvilke læringsmål i dit fag dine elever typisk finder mest udfordrende. Overvej, hvordan du kan dele disse emner op i mindre og mere overskuelige bidder. Du må først og fremmest sikre dig, at den første del er let nok til, at alle dine elever umiddelbart kan lykkes med den og hurtigt får følelsen af succes. Så kan du roligt bygge ovenpå og skridt for skridt bevæge dig mod det samlede mål. I processen er det selvfølgelig vigtigt at tage højde for både de elever, der ofte kæmper med læringsmålene og de elever, der altid hurtigt er i mål. Sørg for at støtte eleverne i hvert enkelt skridt, og hav gerne et ekstra niveau eller to klar til de elever, der med glubende appetit sluger de forberedte bidder.

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Styring af læringstilstande: Fasthold elevernes koncentration

Stil et spørgsmål, så det engagerer hele klassen