Diversitet – Sådan hjælper du dine elever med at huske bedre

 

Michael Sørensen

Forfatter

Michael er afdelingsleder og ansvarlig for lærertræning på True North Efterskole. Han deler ud af sine egne oplevelser som underviser og kommer med god inspiration til andre.

Diversitet – Sådan hjælper du dine elever med at huske bedre

HVORDAN fungerer hukommelsen egentlig, når vi prøver at huske noget, som vi har arbejdet med i en lektion. Nogle gange husker vi det helt tydeligt, andre gange er der langt imellem erindringerne. Du kender sikkert følelsen af at være på vej for at spørge din kollega om et godt råd, men når du kommer frem, så har du glemt, hvad det var du ville spørge om. Ofte så kan man gå tilbage, og pludselig kommer man i tanke om det igen. Det samme gælder elever, der ikke kan huske, hvad I havde om i sidste matematiktime. En forklaring på, hvad der sker, ligger i forståelsen af, hvor hjernen lagrer hukommelse.

 

MTV – en huskeregel

Når vi som mennesker skal lære noget, så er det tæt forbundet med hukommelse, derfor er det også interessant at se på, hvilke områder i hjernen vi lagrer hukommelse. Ved at kende til den basale neurovidenskab har vi genvej til at skabe vedvarende læring. For at hjælpe hukommelsen endnu mere på vej, så brug gerne forkortelsen MTV – ligesom tv-kanalen. Hvorfor kommer vi tilbage til senere.

 

De tre områder i hjernen, som gerne skal aktiveres, når vi skal lære noget, er:

 

  1. Motor cortex

Motor cortexs funktion er at omdanne og opbevare minder, som relaterer sig til bevægelse – altså alt det, vi gør. Fx når vi cykler, så fornemmer kroppen helt automatisk, hvordan vi holder balancen. Det er en følelse, som er svær at forklare, men vi lærer det, når vi sidder på cyklen.

 

Hvis du vil vide, hvor Motor cortex er placeret, kan du tage din højre hånd op til dit højre øre. Bevæg den nu hen over hovedet til dit venstre øre. Det er i det område i hjernen, du gerne vil ramme. 

 

  1. Temporallapperne

Temporallappernes opgave er blandt andet at varetage lydindtryk og lagre erindringer om disse. Fx musik, volumen, toner, ord eller den helt specielle accent, som nogle taler med.  Den kan være svær at gengive, men vi kan huske den.

 

Du finder temporallapperne ved at sætte dine håndflader lige over ørerne. 

 

  1. Visual cortex

Visual cortex varetager alle visuelle indtryk og lagrer visuel hukommelse. Altså de ting, vi ser. Det er ikke alt, vi ser, som vi husker, men alligevel er denne del af hjernen afgørende for læring. Det er også her, vi forestiller os billeder og genskaber billeder. Ligesom i den klassiske joke; prøv ikke at tænke på en elefant. Det eneste, som er i hovedet på os alle, er en stor flot elefant.

 

Tager du din højre hånd op og placerer håndfladen midt på din nakke over halsen, finder du området, hvor visual cortex er placeret.

 

Hvad har det så med tv-kanalen MTV at gøre? Ligesom på MTV i gamle dage, så blev musik ikke bare noget, man lyttede til. Nej, man så også musikvideoerne. Nogle gange kan man høre en sang i radioen, og pludselig kan man se hele musikvideoen for sig – selvom man kun hører musikken. Hvis man var rigtig vild med en sang, så opfandt man nogle gange også en speciel dans til lige præcis den sang, og på den måde har vi pludselig alle tre områder i hjernen aktiveret. Og så kan man huske sangen meget detaljeret.

 

Lidt forsimplet kan man sige, at vi kan lære noget på tre måder. Vi kan: Gøre noget, høre noget og se noget.

 

Skiller man dem fra hinanden, så kan man næsten se dem for sig i et klasselokale. Når du som underviser står foran tavlen og fortæller om dagens emne. F.eks. i matematiktimen, hvor en 9. klasse har om andengradsfunktioner. Du står og fortæller dem alle, at grafen for en 2. gradsfunktion hedder en parabel, men for at være sikker på, at de forstår, hvordan den ser ud, så tegner du den også på tavlen. Allerede nu har du aktiveret to områder i dine elevers hjerner; temporallapperne og visual cortex. Men det er her, vi skal huske på at aktivere det tredje område, motor cortex, også. Derfor beder du dine elever om, med deres hænder, at tegne en bue ud i luften foran sig og illustrere en meget stor glad mund og en meget stor sur mund. Mens de gør det, beder du dem om at sige ”Parabel”. Nu er alle tre områder i hjernen aktiveret hos eleverne, og muligheden for at skabe læring hos dem hver især er dermed øget. 

 

Ledetråde er altafgørende

Prøv at tænke tilbage på eksemplet øverst i denne artikel. Du står med en eller flere elever, der ikke kan huske, hvad I lavede i sidste time. I stedet for at fortælle dem, hvad det handlede om, så tager du dine hænder ud foran dig selv og tegner en bue i luften. Pludselig vil de ud fra denne gestus kunne udbryde ”Parabel – det var det, vi havde om!”. Mindet om timen kunne findes frem ved at vende tilbage til den ene bevægelse. Vi henter altså vores hukommelse fra ledetråde omkring os. Du kunne som underviser også have peget på en plakat eller givet dem svaret og på den måde have hjulpet hukommelsen på vej. 

 

Pointen med at anvende MTV er altså at hjælpe hjernen til at hente ledetråde om det, som vi gerne vil huske. Så jo mere vi kan hente en ledetråd fra, jo større er chancen for, at vi kan genskabe hukommelsen om det lærte.

Idéer til at aktivere de tre områder:

Motor cotex

  • Brug gestik
  • Tag en samtale stående
  • Lav et rollespil
  • Stationsløb
  • Walk & Talk

Temporallapperne

  • Bed eleverne om at genfortælle for hinanden
  • Brug accent, læg tryk på, hvisk, brug pauser
  • Brug musik
  • Lav et rim, remser eller rap

Visuel cortex

  • Brug billeder, eller lad eleverne tegne selv
  • Vis et videoklip
  • Lav et mindmap
  • Brug farver
  • Lav en plakat

Referencer

Fredens, K. (2012). Mennesket i hjernen. København K: Hans Reitzels Forlag.

Smedemark, K. (2014). Læringens biologi og undervisning der virker. Aarhus: Forlaget Klim.

Zadina, J. N. (2014). Multiple pathways to the student brain. San Francisco, CA: Jossey-Bass.

Gå på opdagelse i biblioteket

Forslag til dig

Styring af læringstilstande: Fasthold elevernes koncentration

Stil et spørgsmål, så det engagerer hele klassen