Vi gør det dagen lang. Derhjemme med vores familie, på arbejdet og i skolen. Vi slipper heller ikke for det, når vi skal interagere med fremmede i supermarkedet eller hos tandlægen. Det foregår både i den fysiske verden og i den virtuelle på Internettet. Det allestedsnærværende fænomen, vi her skal undersøge nærmere, er naturligvis kommunikation.

Vores sprog er et fantastisk værktøj til at komme tættere på andre mennesker. Vi kan ved talens brug få de ting, vi gerne vil have, og måske endda få andre til at opfylde vores ønsker ved at udtrykke et behov. Hvis altså vi kan finde ud af at gøre det rigtigt. For sproget kan også skabe en stor kløft mellem os og andre mennesker. Det forkerte valg af ord, en misforståelse eller blot et afvisende tonefald, kan skade en relation og sætte en stopper for et godt samarbejde.

Derfor er vores kommunikation et element, vi må have særlig opmærksomhed på — og være villige til at arbejde med — i mødet med vores elever. De ord, vi siger, og den måde vi siger dem på, kan nemlig have afgørende betydning for vores relationen til eleverne. Vellykket kommunikation vil få vores elever til at føle sig betydningsfulde og anerkendte. Uhensigtsmæssig kommunikation, både den verbale og nonverbale, vil modsat dræne engagementet og skabe utryghed. I denne artikel vil du møde fem effektive principper, der vil fremme hensigtsmæssigt verbal og nonverbal kommunikation med dine elever. De fem principper er følgende:

1. Inkluderende sprog
2. Fokuser på det du gerne vil have
3. Tonefald
4. Humor
5. Kropssprog

Herunder præsenteres og uddybes ovenstående strategier til verbal og nonverbal kommunikation med det formål at forbedre relationen mellem lærer og elever.

Inkluderende sprog

Kan du høre, hvad forskellen på disse to sætninger er:

“Jeg har brug for, at I åbner jeres bøger på side 83.”

“Lad os åbne vores bøger på side 83.”

Den sidste af de to sætninger bruger det, vi kalder inkluderende sprog. Den kommunikerer et budskab om samhørighed, om at være en enhed og giver en “vi er i dette her sammen” følelse. Det er en kommunikationsform, der understøtter Store Mig, Store Dig relationen mellem dig som lærer og dine elever. Udtrykket Jeg har brug for… kommer ofte helt ubevidst fra en Store Mig, Lille Dig dynamik, som ikke fremmer gensidig respekt og god klassekultur. Det lyder måske underligt at inkludere dig selv i en udtalelse som: “I morgen skal vi have en retskrivningsprøve”. Helt konkret kommer du jo ikke til at tage testen sammen med dine elever, men det sender et signal om, at du er med dem hele vejen og fjerner kløften mellem dem og dig som en person, der bare sidder på den anden side af katederet. Denne lille ændring i ordvalg kan forstærke det positive forhold, vi forsøger at udvikle til vores elever.

Fokuser på det, du gerne vil have

Her er en udfordring: Du må ikke tænke på en lyserød elefant. Stop med at tænke på den. Alt andet er lige meget, bare stop med at tænke på en lyserød elefant, der hopper i trampolin. Stop nu! Helt ærligt. Hold nu op med at tænke på den lyserøde elefant på trampolinen!

Hvordan klarede du det? Hvis du er ligesom de fleste af os, var det sandsynligvis svært ikke at tænke på den farverige elefant, der bouncer op og ned på en trampolin. Det er selvfølgelig ikke noget, vi gør i trods, det skyldes bare, at vores hjerne har svært ved at ignorere stikord, selvom de kommer sammen med et “lad være med at…” eller “stop”. Læg eksempelvis mærke til forskellen på den (klassiske) forældresætning: “Lad være med at stjæle din søsters legetøj! Stop så med at tage hendes ting!” Sammenlignet med: “Du har dit eget legetøj, som du lige er i gang med”. Den første sætning har fokus på at stjæle. Den anden lærer (med tiden) barnet en mere passende opførsel i det øjeblik, han har lyst til at afbryde sin søsters leg, og den har fokus på, hvad barnet kan gøre i stedet.

Når du kommunikerer med dine elever, er det centralt at holde fokus på det positive. Fortæl dem, hvad du gerne vil have dem til at gøre frem for, hvad du ikke vil have dem til. “Vil I sikre jer, at alle fire stoleben er solidt plantet på gulvet?” i stedet for “Stop med at vippe på stolene!”. “Husk at rydde op på jeres bord, inden I går til frokost!” i stedet for “I skal ikke bare lade rod og affald ligge på bordet!”. “Den næste opgave bliver udfordrende, men vi skal nok klare den, hvis vi holder tungen lige i munden” i stedet for “De fleste elever plejer at fejle i denne opgave, så I må hellere fokusere, hvis ikke I vil falde igennem”. Du kan sikkert selv finde på masser af denne type omskrivninger, der vil være hensigtsmæssige at bruge med dine elever.

Med positive ordvalg og sætninger til at holde opmærksomheden på det, vi gerne vil have frem for det, vi ikke ønsker, kan vi skabe et behageligere og mere opmuntrende undervisningsmiljø i klassen. Når det lykkes, kan sunde relationer få lov at blomstre, og vi undgår faldgruberne ved den førnævnte Store Mig, Lille Dig dynamik.

Tonefald

Forestil dig, at du er irriteret. På grænsen til vred. Dine elever går dig på nerverne, og du skal til at fortælle dem det. I et øjebliks frustration ryger det ud af dig: “Hvis I lytter godt efter, så kan vi måske blive færdige i dag!”.

Prøv at læse sætningen igen, men ud fra det perspektiv, at du forsøger at motivere og indgyde forhåbning hos dine elever. Med et mildere tonefald, lyder det ganske anderledes: “Hvis I lytter godt efter, så kan vi måske blive færdige i dag!”.

De ord, vi siger, betyder meget for det forhold, vi vil opbygge med vores elever. Måden, vi siger ordene på, er af lige så stor, hvis ikke endnu større, betydning. Hvor ofte kommer dit tonefald til at forskyde betydningen af de ord, du siger? Kommer du nogle gange til at sige noget, du ikke mener, så ordene kommer ud med en helt forkert klang? Eksempelvis kan “Jeg har det fint, tak” kan siges med irritation eller med taknemmelighed. Der kan være mange grunde til at vores ord og tonefald ikke altid passer sammen, men i arbejdet med vores elever er det vigtigt, at vi kan kontrollere vores tonefald, så eleverne ikke føler sig forkerte eller misforståede og derfor ikke tør byde ind i timerne.

Humor

Ifølge den amerikanske psykolog, Daniel Goleman, er latter den hurtigste måde at få mennesker til  at føle forbindelse til hinanden. Hvis du kan skabe en kultur, hvor dine elever føler sig trygge og ved, at det er okay at grine, vil I hurtigere føle jer knyttet i et fælleskab — både eleverne imellem og i deres relation til dig. Det betyder ikke, at du behøver være den sjove. Det vil for mange virke unaturligt at skulle agere komiker foran sin klasse, og det er heller ikke meningen. Find anledninger til at grine sammen som klasse, bare sørg for at latteren ikke er rettet mod nogen i klassen.

Latter og humor er det bedste i verden, så længe den er passende. Vær opmærksom på at jeres humor ikke er bygget op af eller udvikler sig til sarkasme eller latterliggørelse af andre. Selv ikke i de ældre klasser er sarkasme en passende form for humor, da den hurtigt kan få en skadelig virkning på klassekulturen og de interne relationer. Vej altid situationen og vær sikker på, at det ikke kun er en lille gruppe elever, der forstår jargonen, når du viser et sjovt YouTube klip eller fortæller en anekdote.

Kropssprog

Vi har nu slået fast, at de ord vi bruger, påvirker vores relation til eleverne. Men faktisk forholder det sig sådan, at det allermest betydningsfulde i den sammenhæng er vores ansigtsudtryk og kropssprog. De to ting fortæller ofte vores elever langt mere end ordene, vi siger.

Se bare en lærer for dig, der står med armene over kors, en pegende finger og rynkede øjenbryn. Det er klart, at vedkommende sender et andet signal til sine elever, end når han møder dem i øjenhøjde med et smil på læben og en åben positur.

Lægger du mærke til, hvilken fremtoning du har, når du underviser? Hvordan din stemme lyder? Måske har du fået at vide, at du lyder streng, eller måske har én spurgt, om du er træt? Vi kan møde sådanne små indikationer for, at vores kropssprog ikke rigtig bidrager til en bedre relation til klassen, men det kan være svært at vide præcis, hvad vi kan gøre bedre. Derfor kan det være en idé at filme sig selv i en dag eller to og studere, hvilke ting der bidrager til den gode relation, og hvad der omvendt skaber afstand imellem dig og eleverne.

De fem principper, du netop har stiftet bekendtskab med, kan alle bidrage til bedre kommunikation og dermed styrke den gensidige respekt og professionelle omsorg, der bør være til stede i ethvert klasselokale. Du vil vide, at I, dine elever og dig, har et respektfuld og tillidsbaseret forhold, når du oplever, at eleverne i din klasse er villige til at følge dine instruktioner og gør deres bedste for at leve op til dine forventninger til dem. Du kan mærke deres respekt, når de kommer til tiden, og du ser et stigende antal opmærksomme øjne rettet mod dig. Din kommunikation kan således været et værdifuldt værktøj i dit relationsarbejde, og den umiddelbare gevinst, der er at hente i takt med at kulturen i klassen forbedres, er, at elevernes engagement og faglige formåen øges. Hvilken af de fem principper vil du fokusere på først?

Kilder: Goleman, D. (1996). Emotional intelligence: why it can matter more than IQ. London. Bloomsbury.